Her får I en historie om, hvordan underbetalte udlændinge ikke har nogen retslig sikkerhed – andet end sikkerheden for at blive sendt ud af landet. Vi har en indisk helt i hovedrollen, vi har valgt at kalde ham Nadeem.
Modig inder ansat på CSC:
- PROSA har i flere år haft mistanke om, at der finder underbetaling sted på forskellige virksomheder.
- En dag er der en inder, Nadeem, der henvender sig – fra virksomheden CSC, hvor PROSA har overenskomst.
- Nadeem er ikke dækket af overenskomsten, selv om arbejder indenfor overenskomstområdet.
- Han bliver underbetalt og får kun 3.000-5.000 kroner om måneden - plus 8.500 kroner i diæter og bolig, som CSC indregner som en del af lønnen.
- Nadeem skriver til ledelsen på CSC/Danmark og beder om at få udbetalt hele lønnen med det samme.
- Med få dages varsel får Nadeem en returbillet til Indien – og han får stadig ikke den rigtige løn.
- PROSA protesterer over hjemsendelsen af Nadeem. CSC/ Danmark svarer, at Nadeem er ansat i Indien, og CSC/Indien har krav på, at han kommer til Indien nu
- Nadeem siger op i vrede, men trækker opsigelse tilbage efter en time. CSC holder fast i opsigelsen. Normalt har man ret til at trække opsigelse tilbage, hvis det ikke har haft betydning for firmaet – jævnfør retspraksis.
- PROSA rejser krav mod CSC/ Danmark. De svarer, at vi kan rejse krav mod CSC/Indien, hvor Nadeem er ansat.
I Indien:
- I Indien er det sådan, at man ikke kan starte på nyt arbejde, hvis man ikke har fået ”releave papers” fra sin tidligere arbejdsgiver. Det er lidt ligesom i gamle dage i Danmark, hvor tyendet havde en ”skudsmålsbog”.
- Nadeem søger nyt arbejde – og får jobbet, men kan ikke få lov at starte, før han får sine releave papers.
- CSC/Indien siger til Nadeem, at han kun kan få sine releave papers, hvis han fraskriver sig alle krav om løn mm. mod CSC.
- PROSA og Nadeem skriver til CSC/Indien, at vi frafalder alle individuelle krav, som han måtte have.
- Et par måneder efter vores skrivelse får han sine papirer og kan starte i nyt job.
- PROSA holder selvfølgelig fast i de kollektive krav ift alle de øvrige underbetalte.
I Danmark:
- De underbetalte indere på CSC bliver politianmeldt.
- Politiet oplyser PROSA, at inderne vil blive sigtet af politiet.
- Det positive i sigtelserne er, at: 1) Sigtelserne giver inderne ret til at få advokat og 2) det giver PROSA mulighed for at få indsigt i sagen, f.eks. hvad CSC forsvarer sig med.
- Det negative er: Inderne kan risikere anmærkninger på straffeattest, selv hvis sigtelserne bortfalder. Når udlændinge kan risikere 1) sigtelser, 2) hjemsendelser og 3) tilbageholdte releave papers, har de naturligvis ikke lyst til at gøre opmærksom på underbetaling – hverken overfor myndigheder eller fagforeninger.
- Så længe underbetalte udlændinge ikke er sikret retssikkerhed, får vi ikke afdækket problemer omkring underbetaling.
Opsummerende kan vi sige, at vi er nødt til at sikre retssikkerhed for vores underbetalte udenlandske kolleger.
PROSA foreslår:
· Udenlandske arbejdere, der bliver underbetalt, skal ikke sigtes.
· Hvis underbetaling opdages, skal de udenlandske arbejdere have opholdstilladelse i et halvt år, så de sikres mulighed for at søge andet arbejde.
· Arbejdsgiveren skal kunne straffes meget hårdere end i dag. Der skal være reel mulighed for fængselsdomme.
· Udstationerede arbejdere skal til hver en tid have mulighed for at vælge, om retssager vedrørende deres løn- og ansættelsesforhold skal føres i deres hjemland eller med udgangspunkt i den danske arbejdsgivers adresse.
