Sagerne gør indtryk
Cirka fem medlemmer finder hver uge vej til Nete Valentin Christensens kontor i PROSAs København-kontor. De har - sammen med alle de telefoniske henvendelser - spørgsmål om ansættelseskontrakter, manglende lønudbetalinger og klausuler. For blot at nævne nogle af de sager, man kan støde ind, når man har arbejde - og som man har brug for ekspert-hjælp til.
Hvilke sager gør mest indtryk?
- Grove bortvisninger, hvor folk har oplevet fysisk at blive smidt ud - at chefen fylder dine ting i en flyttekasse, mens alle kolleger kigger på og beder om dine nøgler og følger dig udenfor, er ekstremt ydmygende. Også den korrespondance, vi ser i sager, hvor vi mener, medlemmet er bortvist fra arbejdspladsen uden saglig grund, gør indtryk på mig. Her oplever medlemmet, at arbejdsgiveren skriver deltaljeret - og ofte ret grovt - om hvorfor, medlemmet blev opsagt. Argumenter som medlemmet tit slet ikke kan genkende og som skal gendrives, fortæller Nete Valentin Christensen, 32 år og juridisk konsulent.
Retssager er hårde
Mange spørgsmål - fx om ferie eller pension - klares hurtigt over telefonen, men indimellem taler Nete med et medlem, der er trådt så meget under fode, at retssag er en mulighed. Det kan være en sej omgang at føre en retssag, og Nete fortæller altid medlemmet, at de skal indstille sig på, at det bliver et hårdt og langt forløb. Hvis det går hurtigt, tager det et år. Man kan opleve, at tidligere kolleger skal vidne mod én i retten, og det er en barsk oplevelse.
- Jeg har da haft medlemmer, der har givet op undervejs, fordi det har for store omkostninger på fx hjemmefronten i forhold til det resultat, de synes, de kan opnå, hvis de vinder sagen, fortæller Nete Valentin Christensen, der samtidig understreger, at så snart, der er advokat og en sagsbehandler på, der kender sagen grundigt, er der mange medlemmer der for første gang i lang tid kan læne sig tilbage og føle sig trygge.
Dejligt arbejde
Nete kalder it-branchen for spændende og fræk - der er rigeligt at lave for en juridisk sagsbehandler. Den personlige kontakt med medlemmer, der kigger forbi, sætter Nete særligt højt. Hun kan følge med i kalenderen og se, hvornår visse typer sager dukker op på hendes bord:
- I januar ser jeg en del fyringer. Først på måneden er der konkurser og opsigelser. Og efter jul og sommerferie henvender medlemmer sig med en utilfredshed, som de har haft tid til at gå og summe over i ferien. De klager fx over for meget arbejdspres - stress er helt klart et it-branche-problem. Mange har noteret overarbejdstimer ned på en lille gul seddel, men vi kan kun hjælpe, hvis timerne er attesteret af arbejdsgiveren, så det skal man huske, opfordrer Nete Valentin Christensen til. En anden ting Nete oplever, at mange chokeres over er, at de ikke automatisk har ret til barns første sygedag - det har man kun, hvis det står i ansættelseskontrakten, en personalehåndbog eller hvis man er omfattet af en overenskomst, som giver denne ret.
Kæmper for rimelige ansættelseskontrakter
- For tiden ser jeg en del usaglige opsigelser. Enten er det en pseudo-begrundelse, som medlemmet føler i virkeligheden dækker over noget andet. Eller begrundelsen er rigtig, men arbejdsgiveren har glemt at give en advarsel først. Lønmodtageren skal nemlig have en chance for at forholde sig til kritikken og "forbedre sig", fortæller Githa Moxon, 40 år og juridisk sagsbehandler i PROSA, Århus. Halvdelen af arbejdstiden har Githa telefonvagt og taler der med 5-20 medlemmer dagligt, der lige skal høre om, hvordan det forholder sig med ferien, ansættelseskontrakten eller - som nævnt - om opsigelsen holder vand eller om PROSA kan gå ind og kæmpe for en erstatning, hvis medlemmet fx er opsagt uden en forudgående advarsel. Der kommer typisk også mange spørgsmål fra medlemmer ind på e-mail, og det passer Githa godt.
- Medlemskontakten er meget spændende, og det er dejligt at mærke, at vi gør en forskel og hjælper folk.
Jeg nyder at yde service - både i form af professionel juridisk bistand og ved at have en god snak med folk. Og det er bekræftende, når man så får en tilbagemelding om, at de synes, det var et godt og kvalificeret svar.
Pension ikke en selvfølge
It-branchen halter lidt bagefter ift. goder som er en selvfølge i mange andre brancher, når vi taler om ansatte på individuelle kontrakter. Det ser Githa tydeligt i de kontrakter, hun bliver bedt om læse igennem, inden medlemmet skriver under.
- Ved en kontrakt, der fx ikke tilbyder pension, ekstra ferie/fridage eller barns første sygedag siger jeg til medlemmet, at det ikke er rimeligt, at han eller hun overhovedet ikke har nogen af de nævnte goder. Så prøver jeg at ruste dem til at kunne gå tilbage til arbejdsgiveren for at forhandle sig til bedre vilkår.
Hjælper med at hive løn hjem
Michael Gorm Nielsen har 12 års erfaring med at rådgive folk omkring spørgsmål og problemer med arbejdet, alligevel betegner han stadig sit job som et stort privilegium:
- Jeg hjælper folk med deres problemer og ikke to dage er ens, for arbejdet afhænger af, hvilke medlemmer der ringer ind og hvilke problemer, de har, forklarer Michael Gorm fra PROSAs kontor i Odense.
Hjælper med lønforhandling
Michael hjælper fx med spørgsmål om ferie og afskedigelser. Mange har spørgsmål om fritstilling og barselslov. Må man tage arbejde, når man er fritstillet og få dobbelt løn? Det er mange i tvivl om, ligesom de er det i forbindelse med den komplekse barselslov. Og er der problemer med at få chefen til bløde op i en lønforhandling, er Michael et godt bekendtskab:
- Alle har ret til at lade sig repræsentere ved deres organisation i en lønforhandling. Så når det er gået i hårdknude, kan det hjælpe at involvere os. Ofte betyder PROSAs medvirken lidt ekstra i lønningsposen, fortæller Michael, der kalder lønforhandlingssituationen spændende, da den ofte er et psykologisk spil, der handler om at afkode modparten.
Fyringer gør indtryk
Psykologi handler det også om, når Michael taler med medlemmer, der er blevet fyret. Medlemmer der har været mange år på samme arbejdsplads og så oplever at blive fyret, ryger ofte helt ned med flaget - og det gør indtryk på Michael.
- Folk der troede, at de skulle være på jobbet, til de gik på pension, står pludselig uden arbejde. De er bekymrede over den økonomiske situation, men ofte allermest over at have mistet arbejdet. For mange danskere finder deres identitet i jobbet, og man skal næsten have prøvet det selv, for at kunne forstå, hvad disse folk tænker og føler, når de får en fyreseddel i hånden, mener Michael, der selv har oplevet fyring og langtidsledighed i 1980´erne. En erfaring han i dag kan bruge i sit job som faglig sagsbehandler i PROSA.
