PROSA blev stiftet i 1967 på SAS. Programmørerne på Datacentralen sluttede sig året efter til PROSA.
I løbet af de første par år kom der grupper af edb-folk fra andre virksomheder til. Men for flere virksomheder var der ikke medlemmer nok til at danne en egen lokalafdeling, så PROSA skabte i 1969 PROSA/X-TRA som en landsdækkende afdeling for ”medlemmer, der ikke er medlem af en anden lokalafdeling”.
PROSA/X-TRA har reelt ikke sat sig spor i PROSAs historie, ud over at afdelingen er ”mor” til PROSA/ØST (og senere også VEST og SYDVEST). Reelt var den en slags ”bænk” for medlemmer uden tilhørsforhold til en arbejdsplads-lokalafdeling eller for arbejdspladser, der havde så få medlemmer, at de ikke selv kunne eller ville være lokalafdeling. Landsforeningen PROSA optog nemlig dengang kun lokalafdelinger, som svarede til en arbejdsplads (Datacentralen, SAS osv.) eller nogle under samme arbejdsgiver, for eksempel PROSA/STAT (stiftet i 1972) for statsansatte.
Den 28. februar 1973 mødtes 13 medlemmer (10 fra X-TRA og tre fra HB) for at danne PROSA/ØST. Alle 10 menige medlemmer blev valgt til bestyrelsen eller revisionen, og derefter blev foreningen stiftet - med formål, vedtægter osv.
PROSA/ØST skulle optage edb-folk og edb-studerende øst for Storebælt, som ikke tilhørte andre lokalafdelinger.
”Medlemskab af foreningen kunne opnås af personer med ansættelse øst for Storebælt. Disse skulle have beskæftigelse som programmører, operatører eller planlæggere eller være under uddannelse til en af disse funktioner.”
Det optagelseskriterie holder stadig. Dog ”afleverede” ØST i 1989 de studerende til det nyoprettede PROSA/STUD, så PROSA/STUD fylder altså 25 år i 2014. Desuden har vi jo siden omdøbt EDB til it og udvidet skaren af godkendte jobbetegnelser og uddannelser en hel del.
I november 1973 afholdtes den første ordinære generalforsamling. Her blev Kaj B. Trantel valgt som ØSTs første formand. Medlemstallet var 76. I dag er medlemstallet lidt over 4.500, fordelt på flere end 1.600 arbejdspladser samt ledige.
Målet for PROSA/ØST var dengang primært at skaffe overenskomster til medlemmerne på arbejdspladserne og varetage disse, da man ikke forventede, at mindre klubber selv kunne stå for dette.
PROSA var oprindeligt medlem af FTF, men forlod FTF i 1973 og var således ikke en del af den etablerede fagbevægelse, som bestod af LO, FTF og det i 1972 nyoprettede AC. For i 1973 varslede PROSA/STAT konflikt med det formål at opnå overenskomst inden for staten - et skridt, som medførte indklagelse for Arbejdsretten. I den forbindelse meldte PROSA sig ud af FTF, samtidig med at PROSA blev ekskluderet, da FTF ikke ville støtte PROSA i arbejdsretssagen.
PROSA var således ”Palle alene i verden” eller ”uafhængig og fri”. Nogenlunde samtidig opdagede HK ”truslen”. HK havde hidtil ikke organiseret edb-folk og dannede derfor i slutningen af 1972 HK Samdata til at dække samme område som PROSA.
PROSA/ØSTs første store forsøg på overenskomst fandt sted på Tigerdata - et forsøg, der desværre mislykkedes efter blandt andet kollektive opsigelser og langvarig blokade. Dette var samtidig PROSAs første konflikt på det private arbejdsmarked. De i alt 12 PROSA/ØST-medlemmer fandt senere nyt arbejde i andre virksomheder. Samme år forsøgtes tilsvarende på FLSmidth - men også her uden held.
I 1977 fik man landet to overenskomster: Børneforsorgens a-kasse og Dansk Central Agentur. Af andre succeser kan nævnes SDC i 1985, Kræftens Bekæmpelse i 1986 og DBC i 1990.
I 1986 passerede PROSA/ØST de 1.000 medlemmer, hvoraf hovedparten (som i dag) var uden overenskomst eller omfattet af overenskomster fra andre foreninger. PROSA/ØST begyndte derefter at koncentrere sig om individuel medlemsservice (IMS). Reelt sygnede det hen politisk, men medlemstallet voksede fortsat støt og passerede i 1999 de 3.000. Dette var blandt andet et udtryk for, at der på den tid uddannedes meget store hold af primært datamatikere, og at antallet af it-arbejdspladser var i hastig stigning.
Som medvirkende faktorer kan nævnes internettets udbredelse, decentralisering af it og ikke mindst det såkaldte År 2000-problem (Y2K), hvor man antog, at hovedparten af verdens it-systemer ville fejle, når årstallet skiftede fra 1999 til 2000.
PROSA/ØST valgte i 1979 den første faglige sekretær, Palle Lolk, som tiltrådte i 1980 (Palle er stadig aktiv i PROSA/ØST; i skrivende stund som revisor). I alt nåede syv personer at være direkte valgt som faglige sekretærer, heriblandt Carsten Caspersen, Steffen Stripp (senere formand), Bodil Toft (senere formand) og Mogens Sørensen, som holdt skansen i 28 år, indtil han gik på pension for et års tid siden. I 1995 ændredes vedtægterne, så man ikke længere valgte sekretærer lokalt, men centralt. I øjeblikket er det Mikkel Nonboe, der ”passer" ØST.
ØST-projektet.
Efter at PROSA/ØST havde været stort set politisk død, opstod der i løbet af 2000-2001 en erkendelse af, at PROSAs udvikling afhang af de to primære lokalafdelinger ØST og VEST, som tilsammen rummede tæt på 80% (77,4% pr 1. januar 2001) af de betalende medlemmer.
Man begyndte at indse, at den ensidige satsning på kollektive overenskomster nødvendigvis måtte suppleres med tilbud til de mange medlemmer i ØST og VEST, som reelt kun havde funktionær- og ferielovens tynde dyne at varme sig med, hvis det gik galt, men som så til gengæld typisk havde gode løn- og ansættelsesvilkår i gode tider.
På DF i november 2000 meddelte ØST, at man ville ansætte Erling Krohn til at gennemføre ØST-projektet, som skulle sætte fokus på nye metoder, ideer og tanker - især rettet mod de mange privatansatte øst for Storebælt uden overenskomst. Projektet gennemførtes over en årrække med forskellige projektledere/-ansatte: Erling Krohn, Henrik Kroos, Frank Lerholt, Morten Jørgensen, Marlene Meisner, Bjarke Friborg og Bo Sune Christensen har alle været ansat i kortere eller længere perioder. Bjarke og Bo er her stadig.
Projektet gav PROSA et enormt løft; dels i form af en længere periode med medlemstilgang, dels fordi medlemmerne blev aktive og deltog (medlemstal i 2000: 3.388 og i 2005: 4.383 - altså næsten 1.000 medlemmer mere i perioden).
Projektet skabte dog også en del interne konflikter i PROSA, da navnlig en enkelt lokalafdeling følte, at fokus var gledet for langt væk fra de kollektive overenskomster. Og på det politiske plan, men desværre også på det personlige, kørte der internt en længerevarende konflikt. Læren af denne konflikt blev, at det er svært at satse og prioritere i PROSA, da enhver opprioritering nødvendigvis medfører en nedprioritering andre steder.
PROSA/ØST står, og har altid stået, på medlemmernes side, og vores IMS-funktion har igennem årene hentet millioner af kroner hjem til medlemmer, der har været ramt af afskedigelser, konkurser eller uretfærdig behandling. At komme ind på samtlige sager er umuligt, men du kan læse om flere af ”de store” sager på ØSTs hjemmeside.
ØST fejrede jubilæet 26. oktober 2013 efter vores generalforsamling. Ved festen deltog tæt på 100 medlemmer, venner og ledsagere.
