Der var lagt op til at forslaget skulle hastes så meget igennem, at politikerne ikke kunne få det materiale, som ministeren har lagt til grund for sit forslag, før muligheden for at stille spørgsmål var forpasset.
Allerede dagen før PROSAs foretræde blev dette dog ændret. Fristen er forlænget med 3 måneder, så det kan behandles ordentligt. Det hilser PROSA meget velkommen.
Beskæftigelsesministeren har peget på, at arbejdsgiverne får lænset lommerne for selv de mest ubetydelige småfejl. Derfor havde han foreslået, at "undskyldelige fejl, som ikke har givet konkret anledning til tvist" max. Kunne udløse en godtgørelse til medarbejderen på 1.000 kr.
PROSA råbte vagt i gevær, fordi beskæftigelsesministeren argumenterede for fejl uden betydning, men i lovforslaget skrev. "undskyldelige fejl"
Det er jo slet ikke det samme, siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen.
Selv om arbejdsgiveren ikke har lavet fejlen med vilje, kan den gøre stor skade for medarbejderen. Det er i øvrigt vanskeligt at bevise, om fejl er lavet med vilje.
PROSA havde flere eksempler på noget, som måske kunne opfattes som uskyldigt, men som giver lønmodterne store problemer.
F.eks. kommer lønmodtageren anciennitet og feriepenge i fare, hvis arbejdsgiveren ikke har fået ændret ansættelsesbeviset korrekt ved en virksomhedsoverdragelse og virksomheden senere går konkurs. Ved konkurser kommer også overtidsbetaling og bonus i fare, hvis det ikke er beskrevet ordentligt.
Når PROSA er ude hos medlemmerne, når de har fået at vide, at de skal virksomhedsoverdraget, er det mere reglen end undtagelsen, at ansættelsesbeviserne ikke er i orden. Det betyder, at det er vanskeligt for lønmodtageren at dokumentere og dermed fastholde de aftalte vilkår.
Når der i ansættelsesbeviset er angivet 1 uges opsigelsesvarsel og det bruges, er det lønmodtageren, der kommer i klemme. "Selvforskyldt ledighed" hedder det og koster 3 ugers karantæne eller ca. 10.000 kr., hvis fejlen opdages for sent, til at han kan rejse kravet over for arbejdsgiveren - siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen.
Hvis der virkelig er tale om fejl, der virkelig er uden betydning i enhver situation, er det for PROSA OK helt at droppe godtgørelsen.
PROSA fremlagde også et eksempel, hvor følgerne af et mangelfuldt ansættelsesbevis kom til at koste PROSA 151.000 kr. Ansættelsesbeviset var fyldt med fejl. Det var tilkendegivet, at medlemmet ikke var funktionær, havde 1 uges opsigelsesvarsel, ikke havde ferie med løn, der var angivet en ikke-eksisterende overenskomst osv.
Selv om dommeren fastslog, at tvisten først og fremmest skyldtes den mangelfulde ansættelseskontrakt, slap arbejdsgiveren med en godtgørelse på 10.000 kr., fordi arbejdsgiveren ikke havde gjort det med vilje. Hvis loven vedtages uden ændringer, ville sådan en kontrakt max. Betyde 1.000 kr. i godtgørelse, hvis der blev gjort krav, inden der var opstået en tvist.
PROSA fremlagde, at omkring halvdelen af medlemmerne ikke er omfattet af overenskomst og derfor kun har ansættelsesbeviset og lovgivningen at henholde sig til. Derfor er det meget vigtigt, at de er i orden.
PROSA foreslog også Beskæftigelsesministeriet at lave vejledninger til hvordan en ansættelseskontakt skal udformes.
I Danmark er de fleste ting gennemregulerede. Det er beskæmmende, at det er mere regulering på en byggetilladelse til en carport, end til det, der er til reguleringen af det, der er grundlaget for vores eksistens, nemlig vore job, siger Hanne Lykke Jespersen
PROSA blev modtaget meget venligt og interesseret af udvalget. Der var mange spørgsmål. Vi afventer nu at modtage den aktindsigt, som vi har søgt fra beskæftigelsesministeriet, for at se, om der faktisk er reelle problemer - siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen.
Ansættelsesforhold