Halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker, at Folketinget vedtager en lov, som fastsætter en minimumsløn for hele arbejdsmarkedet, skriver avisen Information. Det er Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) ved Aalborg Universitet, der på vegne af hovedorganisationerne LO og FTF har lavet en undersøgelse om emnet. Kun en fjerdedel af de 2.590 personer, som blev spurgt, var uenig i, at Danmark bør have en lovbestemt minimumsløn.
I Danmark bliver løn og vilkår fastsat, ved at arbejdsgivere og arbejdstagere sammen aftaler overenskomsterne - uden politisk indblanding. Mindsteløn fastsat af Folketinget strider derfor ifølge mange fagforeningsfolks mening mod den aftaleform. Men for et halvt års tid siden stak hovedorganisationen FTF skeen direkte ned i den varme grød og opfordrede arbejdsmarkedets parter til at begynde at overveje muligheden - en opfordring, der blev blankt afvist af både LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Men hvorfor denne modstand?
– Jeg tror først og fremmest, der er tale om en hellig ko, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.
– Det er ikke ment nedladende. Vi har været vant til at kunne selv. Betingelserne er imidlertid ændret på grund af vores deltagelse i EU, men selvfølgelig også som følge af den stadigt stigende globalisering. Derfor må man jo også trykprøve synspunkterne en gang mere. Det er faktisk mit synspunkt, at det ikke er meget anderledes, end at vi har en lovbestemt ferieret på fem uger, og at de fleste overenskomster så indeholder en uge derudover eller endnu mere, siger hun.
I PROSA har man ikke taget endelig stilling til emnet, og diskussionen fortsætter, siger Hanne Lykke Jespersen.
– Det er klart, at skal det være et godt redskab for et område som vores, er der brug for, at lønnen kan differentieres efter, hvad man arbejder med, siger hun.
Stort lønpres
FTF's vægtigste argument for at tage hul på debatten var, at en lovbestemt mindsteløn kan være et redskab til at forhindre det lønpres, der opleves især fra østeuropæiske lande. Og det argument kan Hanne Lykke Jespersen godt se fornuften i. For en lovbestemt mindsteløn vil nemlig betyde noget i forhold til arbejdskraften fra EU-landene.
– Inden for EU må Danmark som sådan slet ikke stille krav til løn- og ansættelsesvilkår, medmindre vi også gør det for alle danskere. Der er oven i købet faldet domme, som også gør det svært for fagbevægelsen at kæmpe for overenskomstdækning på arbejdspladser med EU-arbejdskraft, siger hun.
Når det gælder arbejdskraft uden for EU, kan Danmark ifølge næstformanden, som reglerne er nu, godt stille krav til vilkårene – hvis man altså vil.
Den største frygt set med modstandernes øjne er, at mindstelønnen og normallønnen vil blive den samme, og at fagforeningerne bliver gjort overflødige.
– Jeg mener ikke, at fagforeningernes rolle vil være udspillet, hvis mindstelønnen bliver lovbestemt. Fagbevægelsen vil i høj grad have en rolle. For det er klart, at det er vores egen aktivitet som ansatte, der skal sikre, at lønnen er højere end den vedtagne mindsteløn, men sådan er det jo faktisk også i dag. Her er der bare slet ikke noget minimum. Man kan også se på overenskomstområdet, hvor de, der er ansat på en minimallønsoverenskomst, men lokalt kan forhandle sig til en højere løn, faktisk har højere gennemsnitsløn end dem, der er ansat på normallønsoverenskomst, som i udgangspunktet er højere, men hvor der til gengæld ikke er forhandlingsret mellem overenskomstforhandlingerne. Herudover er det selvfølgelig en ulempe, hvis mindstelønnen bliver så lav, at der ikke er nogen reel beskyttelse i det, siger Hanne Lykke Jespersen.
Kun et værktøj
Ifølge næstformanden er det svært at se andre veje, hvis social dumping skal forhindres.
– For arbejdskraft inden for EU er det meget vanskeligt, og det er tydeligt, at fagbevægelsen har mere end svært ved at løfte opgaven. Bygge- & anlægsområdet, gartneri, rengøring, hoteldrift og transport er stærkt præget af lønpres på grund af arbejdskraft fra andre EU-lande, siger hun.
Men en lovbestemt mindsteløn er bestemt ikke et vidundermiddel, understreger Hanne Lykke Jespersen.
– Vi skal ikke tro, at andre klarer ærterne for os, hvis vi får en lovbestemt mindsteløn. Men vi får et værktøj at bruge. Den skal jo stadig håndhæves. Derfor arbejder vi i PROSA videre med at se på modeller for, hvordan det konkret kunne gennemføres, siger hun.
Efter undersøgelsen blev offentliggjort, meldte både S, SF og Enhedslisten ud, at de ikke ønsker at vedtage en minimumsløn i Folketinget.
