"Ansættelsesbevis ikke mangelfuldt."
Sådan sagde Højesteret i dag efter at have taget stilling i den årelange retssag, der har kørt mellem IBM og den tidligere ansatte Claus Juul.
Sagen drejer sig om hemmelige jobklausuler, hvor to arbejdsgivere eksempelvis aftaler, at man ikke ansætter medarbejdere fra hinanden. Medarbejderne ved det dog ikke, hvilket betyder, at de kan risikere at få afslag på en ansøgning – ikke fordi de ikke er kvalificeret, men fordi de er omfattet af en jobklausul.
Principiel sag
Da sagen gik i gang, var Claus Juul ansat i IBM, efter hans arbejdsgiver DM-Data blev opkøbt af it-virksomheden. Han fik dog mistanke om, at han var omfattet af hemmelige jobklausuler, efter det i medierne kom frem, at IBM havde lavet klausuler, de ansatte ikke vidste noget om, i forbindelse med købet af Mærsk Data.
Han gik derfor til PROSA, der har ført hans sag mod IBM.
Sagen er principiel, fordi der skulle tages stilling til, om jobklausuler er et væsentligt vilkår for ansættelsen, og at en arbejdsgiver derfor har pligt til at oplyse medarbejderen om klausuler, der berører vedkommende. Ifølge ansættelsesbevisloven skal arbejdsgiveren nemlig oplyse medarbejderen om alle væsentlige vilkår for ansættelsen.
Byretten sendte i første omgang sagen videre til Østre Landsret, hvor PROSA og Claus Juul også tabte. Og nu har Højesteret også dømt Claus Juul og PROSA som tabere.
Retten mener nemlig ikke, at Claus Juul var omfattet af en hemmelig jobklausul, og retten mener heller ikke, at IBM var forpligtet til at oplyse ham om, hvorvidt han var det.
No regrets
Claus Juul har dog ikke fortrudt kampen.
– Sagen har skabt synlighed om problemet, så kampen har bestemt været værd at tage. Det er en sag, jeg tror på, og som jeg også har ført på alle mine kollegaers vegne, siger han.
Han mener dog, at Højesterets dom har gjort Danmark til et ansættelsesmæssigt uland.
– Højesteret har jo sagt, at arbejdstager ikke behøver at vide, om der er en klausul efter ansættelsesbevisloven. Det er jo fuldstændigt anarki. Vi har nu en retstilstand, der gør, at arbejdsgivere kan aftale, hvad de vil, så længe de ikke aftaler det med arbejdstageren, siger han.
Ikke mange andre steder i samfundet ville man tillade, at to parter indgår en aftale på en tredje parts vegne, som tredjeparten vel at mærke ikke kender til, siger han:
– Det er jo tilbage til stavnsbåndet, siger han.
Ny lovgivning venter
Claus Juuls kamp for åbenhed om de hemmelige jobklausuler har allerede betydet, at politikerne på Christiansborg har lavet lovgivning på området, og rent faktisk står der i loven, at lovgiverne venter på dommens udfald.
- I den henseende har vi fået, hvad vi ønskede. Nu kan vi gå til politikerne og sige, at de skal ændre i loven, så en medarbejder får en godtgørelse, hvis arbejdsgiver undlader at oplyse om, at han eller hun er omfattet af en jobklausul, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, og tilføjer:
- Vi skal nok huske politikerne på, hvad de har lovet.
