Arbejdsmarkedet

PROSA: Tredje konkursbølge på vej i it-branchen

Endnu en konkursbølge er på vej til at skylle ind over it-branchen. Med 8 konkurser på kun 3 uger er tegnene lige så stærke, som i sommeren 2001, hvor it-boblen bristede.

 

- Nogle virksomheder er allerede gået konkurs, og mange medlemmer har ikke modtaget deres løn for april måned endnu. Manglende løn er et særdeles klart tegn på, at en konkurs er på vej, advarer Hanne Lykke, faglig sekretær i PROSA. Når det først kniber med lønudbetalingen, går det for det meste galt. Den eneste reelle chance for virksomheder i den situation er at finde en ny investor, og det lykkes kun sjældent.

8 konkurser på 3 uger
PROSA ser klare tegn på, at endnu en konkursbølge er på vej til at ramme it-branchen.

I øjeblikket har PROSA 29 medlemmer i 8 forskellige virksomheder, som er konkursramte. Desuden er der 12 medlemmer i 3 virksomheder, som er på vej til at blive konkursramte. De mangler at få udbetalt løn og deres ansættelse er ophævet - et sikkert konkurstegn. Hanne Lykke Jespersen undrer sig over, at der stadig er en del it-folk, som ikke er medlem af en fagforening til trods for de konkursbølger, som skyllede hen over branchen i sommeren 2001og 2002.

- Jeg kan kun opfordre it-professionelle til at melde sig ind. De ved jo selv, hvor vigtigt det er med backup.

Eksperter i konkurs. Desværre!
PROSA er desværre blevet ekspert i konkurssager. Tiden op til en konkurs er ofte meget forvirrende for både medarbejdere og arbejdsgivere, og der er mange faldgruber. PROSA guider medlemmerne sikkert igennem betalingsstandsning eller virksomhedsoverdragelse og hjælper medlemmerne til at få både lønkrav og tilgodehavender.

247.185 kr. til 3 medlemmer
Et webbureau er gået konkurs, og alle ansatte bliver straks fritstillet. Aktiviteterne bliver derefter solgt til nye ejere. De ansatte, der bliver tilbudt at fortsætte i det nykøbte firma lever i lykkelig uvidenhed om, at de nu er brikker i et spil, som hedder virksomhedsoverdragelse i stedet for konkurs. Flere af dem takker nej til jobs, de har på hånden andetsteds og fortsætter i virksomheden. Først da de beder Lønmodtagernes Garantifond om de tre måneders løn, de er garanteret som fritstillede, opdager de, at pengekassen er slået i, fordi det er en virksomhedsoverdragelse og ikke en konkurs. PROSAs medlemmer får fra deres nye arbejdsgiver tilbud om en måneds løn mod at opgive kravet over for LG og konkursboet, men de takker de nej. Advokaten bøjer sig først for PROSAs fortsatte krav om tre måneders løn til medlemmerne, da sagen bliver sendt i skifteretten.

Det kan betale sig at være medlem af PROSA
På et år har PROSA hentet 21,5 mio. kr. hjem til sine 7.000 privatansatte medlemmer. Det er over 3.000 kr. pr. medlem og svarer altså godt og vel til det samlede beløb, som disse medlemmer i alt betalte i kontingent til PROSA.

PROSA vinder pengene til medlemmerne for f.eks. konkurser, uberettigede fyringer, manglende kontrakter, overvågning og arbejdsskader. Hovedparten af PROSAs sagsbehandlere har selv en fortid som professionelle i it-faget og kender ikke bare paragrafferne, men også branchen. Alle beskæftiger sig hver dag udelukkende med at hjælpe it-folk med alt fra ansættelse til aktieoptioner.

Her er en liste over nogle af de virksomheder, som er gået konkurs i år: • Rt data Scandinavia

• Web 500• Integrator Uniware

• Cell Network A/S• Netcentralen

• Escom Data• Content Management Intranet

• Linkwatch• MG50

• Ask-Alex• Zenaria

• Pay-out.dk• Com One Group

NyesteKonkurser

Disse virksomheder er gået konkurs. Hvis du har tilgodehavender: løn, feriepenge eller andet i firmaet, bedes du kontakte din lokalafdeling i PROSA

Cell NetworkRefshalevej 100

1432 København K

Web 500Fruebjergvej 3

2100 København Ø

Integrator Uniware A/SDatavej 62, 1. sal

3460 Birkerød