Danske eksperter og virksomheder forudser en stigning i anvendelsen af industrirobotter, overvågningsdroner, transportrobotter, robotstøvsugere, robotsæler og krigsrobotter – you name it.
Den teknologiske udvikling går nogenlunde lige så hurtigt som inden for smartphones, og udbredelsen vil skabe flere job for softwarefolk – i Danmark såvel som i resten af verden.
– Jeg forestiller mig, at den danske robotbranche er dobbelt så stor om 10 år. Spektret af folk, der er brug for, går fra it-ingeniører til automatikmekanikere, siger Søren Peter Johansen, faglig leder af Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut.
– Der er ingen tvivl om, at software har fået større betydning i robotbranchen. Og der er helt klart en voksende efterspørgsel efter arbejdskraft ude i robotbranchen – også efter folk, der kan finde ud af at udvikle software. Det drejer sig tilmed om fagområder, som ikke entydigt er knyttet til robotter, såsom kunstig intelligens og billedgenkendelse, siger Ole Dolriis, der er uddannelseskoordinator for Robotteknologi på Syddansk Universitet.
Alle elsker robotter
I 2011 var der 5.571 industrirobotter på de danske fabrikker. 15 år tidligere – i 1996 – var der kun 858. Og eksperterne forventer, at industrien herhjemme vil kaste sig over mange flere robotter, når tilgangen til kapital bliver lettere, men også i takt med at robotterne bliver mere brugervenlige og tilpasningsdygtige, og priserne falder.
Samtidig har ledere i det danske sundhedsvæsen med milliarder på lommen bedyret, at de vil investere i en mindre hær af intelligente transportrobotter til de kommende supersygehuse. Robotterne skal bruges til for eksempel videoopkald og transport af skrald, mad og tøj.
Niels Jul Jacobsen, som er medejer af den nye virksomhed Mobile Industrial Robots og projektleder på Mærsk McKinney Møller Instituttet, forventer en kraftig vækst i anvendelsen af transportrobotter, ”fordi prisen på transportrobotter er blevet så lav, at de tjener sig ind på et halvt år.”
– Jeg regner med, at vi snart kommer til at se mange flere robotter til intern transport på fabrikker, skoler, hospitaler og så videre. Men jeg er lidt ”biased”, fordi jeg lige har startet et mobilt robotfirma, siger han.
Også markedet for mindre robotter til forbrugerne er lukrativt. På verdensplan blev der i 2011 solgt 2,5 millioner servicerobotter til huslig brug, såsom robotstøvsugere, robotplæneklippere og nuttede robotsæler. Og amerikanske Teal Group forventer, at der vil blive solgt droner for 89 milliarder dollars de næste 10 år. Dansk politi er eksempelvis begyndt at eksperimentere med droner.
Også mange andre robotkategorier bliver solgt og testet i disse år – såsom malkerobotter, landbrugsrobotter, hospitalsrobotter og ’maderobotter’, der kan made folk, som ikke kan bruge deres arme.
Godt for softwarefolk
Den danske virksomhed Sky-Watch udvikler og sælger droner, som kan flyve overvågningsmissioner fuldstændig autonomt. Virksomhedens udviklere er typisk dataloger og ingeniører, der blandt andet programmerer elektroniske systemer, kameraer, brugerflader og kommunikationsinterfaces.
– Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i droner til civile applikationer: landbrug, politi og så videre. Og Danmark kan komme helt op i toppen på europæisk plan, fordi vi sidder med en masse kernekompetencer, siger marketingchef i Sky-Watch Michael Messerschmidt.
Fremtidens softwarejob i dronebranchen vil ifølge Michael Messerschmidt blandt andet findes hos virksomheder, der udvikler og sælger droner og delkomponenter til dem – såsom nyt kameraudstyr, kommunikationsprotokoller og programmer til billedanalyse. Men jobbene vil også ligge i forskningsverdenen og hos servicevirksomheder, der kan sende droner i luften for at overflyve eksempelvis naturområder til sporing af vildt - eller for at analysere broer.
Der vil være brug for softwarefolk med vidt forskellige baggrunde.
– Vi var faktisk ud at lede efter en med en baggrund inden for computerspilmiljøet, men vi fandt ikke den rigtige person, fortæller Michael Messerschmidt.
Kræver ikke en ny kandidatgrad
Henrik Anker er en af ejerne af integratorvirksomheden Gibotech, der sælger og installerer industrirobotter, og som blandt andet har leveret en ny, robotstyret sterilcentral til Gentofte Hospital. Også han kan sagtens forestille sig, at den danske robotbranche er dobbelt så stor om 10 år.
– Vi er en branche i fremdrift, mange af os har rigtigt travlt, og det er generelt svært at få besat vores stillinger. Jeg har lige fundet en ny programmør. Men hvis du havde ringet for 14 dage siden, have jeg siddet og sukket, siger Henrik Anker.
Gibotech har fem datamatikere og civilingeniører ansat til at varetage en bred palet af opgaver - fra programmering af brugerflader til produktionsplanlægningssystemer. Typisk går Henrik Anker efter folk med solidt robotkendskab, men han understreger:
– Det kræver ikke en ny kandidatgrad, hvis man som programmør skal ind i robotverdenen. Det handler om at tage nogle af de kurser, der er på markedet - i PLC-programmering og robotprogrammering, eventuelt kombineret med noget projektledelse. Det kommer man langt med.
Står man som nybegynder i robotverdenen, har man først og fremmest brug for en grundforståelse for, hvordan robotter fungerer.
– Til forskel fra ren software handler robotter om at interagere med omverdenen. Du modtager en masse sanseindtryk i form af data fra vision-systemer, sensorer, laserscannere og så videre, og de skal behandles for at give et beslutningsgrundlag. Dertil kommer en del bevægelige dele: robotarme, gribefingre, transportbånd, hjul og så videre, som skal styres rettidigt i forhold til hinanden, siger Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut.
Derfor kan efteruddannelse komme på tale.
– Hvis man kommer ind i robotverdenen fra it-verdenen, skal man have noget efteruddannelse. Men jeg vil ikke mene, at man nødvendigvis skal ind på et universitet for at lære det her, siger han.
På forskningsinstitutioner som Teknologisk Institut er fremtidens arbejdsopgaver mange. Én af dem handler om at gøre robotterne mere brugervenlige.
– Der vil helt klart opstå et øget behov for softwarefolk, som kan gøre robotterne mere brugervenlige, siger Morten Thrysøe, kommunikationsansvarlig for Innovationsnetværket RoboCluster.
På Teknologisk Institut bruger man folk med meget forskellige baggrunde til at gøre netop dét – lige fra sygeplejersker til programmører hentet ind fra computerspilbranchen.
– Det er oplagt, at fremtidens intuitive brugerflader vil blive udviklet af folk med it-baggrund eller af folk, der kommer fra computerspilverdenen, siger Søren Peter Johansen.
