Jørgen Steffensen er elinstallatør i Herlufmagle på Sjælland. Da det elselskab, der leverer til ham privat, i 2011 ville installere et ‘Echelon Smart Meter’ i hans hjem, sagde han nej tak, for det var han ikke tryg ved. Men han skal have et. Det skal vi alle sammen. Det har Folketinget bestemt.
I 2020 skal alle danskere have et såkaldt ‘Smart Meter’ installeret i stedet for den gamle, mekanisk roterende elmåler, vi kender så godt.
Hvis man skal kunne styre strømforbruget i hele Danmark mere præcist, kræver det nemlig et såkaldt ‘Smart Grid’, og der er det ikke nok med en enkelt måling om året. Det skal være hyppigere, helt præcist en gang i timen - mindst. Og der kommer ikke længere nogen seddel, der skal udfyldes. Målingerne sendes via elkablerne, og resultaterne gemmes, registreres og analyseres hos Energinet Danmark i en central data-hub.
Hvem får data?
Men hvad sker der med de data, der opsamles?
– Jeg skrev til mit elselskab og spurgte, hvor tit de egentlig måler, og om de kunne garantere, at mine data ikke blev hacket, så eksempelvis indbrudstyve kunne finde ud af, om jeg var hjemme eller ej. Jeg spurgte også, om jeg kunne få garanti for, at mine data ikke ender andre steder. Der står nemlig noget med, at de deler data med tredjepart, men hvem det er, det kan jeg ikke få svar på, og det gør mig utryg, siger Jørgen Steffensen, der nu er blevet påbudt at få sat sit Smart Meter op, ellers kommer kongens foged.
Jørgen Steffensens utryghed ved behandling af data er ikke noget, han er alene med. Flere sikkerhedseksperter har stillet spørgsmål til holdbarheden af den kryptering, Echelon anvender, og da målerne kan fjernopdateres, spekuleres der i scenarier som hacking af private elmålere, strømtyveri og sabotage af hele elsystemet - eksempelvis ved at ændre passwords i den centrale data-hub.
Ikke meget sparet
Jørgen Steffensen er noget mere konkret:
– Hvis man måler mit forbrug tilstrækkeligt tit, så kan man se, hvornår min opvaskemaskine kører, og hvornår jeg åbner mit køleskab. I fremtiden får vi internet i alle mulige ting i hjemmet, og de vil også kunne kommunikere med mit Smart Meter. Det er utrygt. Jeg har brug for at vide, hvad der foregår i mit eget hus, siger han.
Og så er der afregningen: Med målinger minimum hver time, kan elselskaberne nemlig variere taksterne, alt efter hvornår strømmen er billig - noget der ifølge Klima- og Energiministeriet vil få forbrugerne til at ændre adfærd for at spare penge.
Jørgen Steffensen har regnet på sagen, og umiddelbart ser det ikke ud til, at han vil kunne spare mere end små 500 kroner om året. Måske.
– Problemet er jo, at det bliver umuligt at overskue, hvad prisen er, når målingerne ligger så tæt. Og så er der en anden ting: Hvis jeg nu ikke får betalt til tiden, ja, så kan elselskabet simpelthen afbryde min strøm direkte fra værket. De behøver ikke sende nogen herud for at frakoble det. Og hvis de kan det, så er jeg bange for, at andre også kan, siger han.
En mulig udvej
I Holland og Norge har man gjort det valgfrit, om man vil skifte til en intelligent elmåler eller beholde den gamle analoge, men her i Danmark er det, som med NemID, obligatorisk.
‘Regeringen har i forbindelse med Vækstplan DK fra februar 2013 besluttet at sikre udrulning af de sidste fjernaflæste timeelmålere. Ved at stille krav om installation af fjernaflæste timeelmålere vil gevinsterne ved timeafregning forstærkes, da en fuld udrulning vil mindske omkostningerne forbundet med timeafregning samt fremme konkurrencen på elmarkedet’, hedder det i rapporten ‘Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem’.
Hvis Jørgen Steffensen stadig vil have strøm, skal han altså have et Smart Meter.
Men der er håb:
– Jeg har besluttet at sætte det op udenfor i en anden bygning. Jeg får installeret en tavle med afbryder og ur-styring i, så jeg kan slukke for strømmen ind til huset. Det giver muligheder på sigt for at være "off line" i et tidsrum, når jeg får et batteribackup og mit eget sol-vind-anlæg, siger han.
