Skal Danmark tiltræde EU's kommende fælles patentdomstol eller ej?
Tilhængerne af den fælles patentdomstol, herunder Dansk Industri og branchefællesskabet ITEK, argumenterer for et ja, fordi det i deres øjne vil sikre danske arbejdspladser og gøre det nemmere og langt billigere for patenthaverne at opnå og beskytte deres patenter. Modstanderne er blandt andre mindre it-virksomheder, open source-miljøet og PROSA, som frygter, at et ja til den fælles patentdomstol er det samme som et ja til softwarepatenter hen ad vejen.
Hvis Danmark siger ja til den fælles patentdomstol, vil det ifølge Justitsministeriet betyde afgivelse af suverænitet til EU. Derfor skal spørgsmålet behandles efter grundloven, hvilket kræver stor enighed i Folketinget eller en folkeafstemning. Og da partierne ikke kan blive enige, skal alle stemmeberettigede danskere sandsynligvis til folkeafstemning 25. maj om et udpræget teknisk emne, som vedrører danske opfinderes og virksomheders fremtidige muligheder.
Men hvilke fordele og ulemper er der ved en fælles patentdomstol?
Grobund for softwarepatenter
Patenter er overordnet set en beskyttelse, som skal sikre, at det kan betale sig at bruge en masse penge på at udvikle og opfinde teknologiske nyskabelser som termostater og pumper ved at give indehaveren eneret på produktet i en vis periode. Samtidig betyder patentet, at produktet, eksempelvis termostaten, beskrives grundigt og kan udnyttes industrielt. Selv modstanderne af softwarepatenter medgiver da også, at det er i orden, at der er patenter på plovskær og legoklodser.
Uenigheden handler om softwarepatenter. Flere tidligere forsøg på at tillade softwarepatenter i Europa er blevet opgivet på grund af massiv folkelig modstand.
I år 2000 forsøgte det europæiske patentkontor, EPO, at få indført softwarepatenter i det europæiske patentsystem som en mellemstatslig aftale uden for EU. Hele aftalen om at indføre softwarepatenter var ellers gennem flere år klappet diplomatisk af og parat til underskrift på en diplomatisk konference. Men presset fra modstandere mod politikerne blev så stort, at ændringen helt uhørt blev droppet under selve konferencen.
I 2005 forsøgte EU så at harmonisere området for softwarepatenter med et direktivforslag. Men også denne gang var modstanden så massiv, at forslaget på trods af visse ændringer fra EU-Kommissionen blev droppet.
Siden har der været ro i årevis, men nu frygter modstanderne, at den nye fælles patentdomstol vil kunne indføre en praksis, som måske skaber grobund for flere softwarepatenter, fordi de grundlæggende regler muligvis kan fortolkes alternativt. Modstanderne frygter altså, at de kommende afgørelser fra den nye fælles patentdomstol vil være en glidebane i retning mod softwarepatenter - selvom EU-Parlamentet i sin tid sagde klart nej.
Skuer man ud over Europa, er Danmark et af de meget få lande, hvor den nye fælles patentdomstol er årsag til debat. 25 lande tiltræder således uden videre samarbejdet, mens kun Spanien og Italien ser ud til at springe over. I Tyskland har Forbundsdagen formuleret en erklæring over for regeringen om, at man ikke ønsker softwarepatenter. Men problemet er, at der ikke er tale om en egentlig garanti, mener modstanderne.
Herhjemme har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) slået fast, at et ja til den fælles patentdomstol ikke vil ændre på, at softwarepatenter ikke kan patenteres i hverken Danmark eller EU.
Fronterne trukket op
I skrivende stund ser det ud til, at de politiske partier har låst sig fast på at lade borgerne afgøre, hvorvidt Danmark skal tiltræde den fælles patentdomstol i EU.
Tilhængerne som Dansk Industri og Dansk Erhverv gennem organisationens it-brancheforeninger ITEK og IT-Branchen, håber dog at kunne overbevise de skeptiske danske politikere i Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at støtte den fælles patentdomstol, så beslutningen tages i Folketinget.
Modstanderne vil med "Initiativet mod softwarepatenter" forsøge at få politikerne til at indse, hvorfor den fælles patentdomstol i deres øjne er en dårlig ide. Men det bliver formentlig op ad bakke at overbevise politikere og befolkningen om at stemme nej til et langt billigere fælles patentsystem blot på grund af it-branchens frygt for softwarepatenter.
Hvis det hverken lykkedes tilhængere eller modstandere at rykke på politikernes holdning, bliver det altså befolkningen, der skal tage beslutningen den 25. maj.
