Der har været næsten hektisk travlt lige op til, at det meste af Danmark og Europa sætter autosvar med feriehilsen på deres arbejdsmail.
Her sidst i juni, har EU-parlamentet sagt god for en ny dataforordning, som medfører, at borgerne fremover kan få gratis adgang til deres egne data. Altså de data, vi alle genererer, når vi færdes ude i den digitale virkelighed af mobiltelefoner, apps, bluetooth-støvsugere, ure, skærme og radioer og meget andet.
Det er et skridt frem, og et vigtigt skridt i den gryende forståelse af, at data er en alvorlig ting, meget personligt indgribende, og en gigantisk valuta, som kan handles på både sorte og almindelige børser.
Data er vejen til ekstrem rigdom, risiko for udnyttelse, misbrug, og kan få hele det demokratiske fundament og tilliden borgere i mellem til slå katastrofale revner i de forkerte hænder.
Derfor er den ny sikring og forståelse et godt skridt frem, og godt at hele EU er med.
Alligevel er det stadig kun et lille skridt på vejen. For al data skal sikres, og alle borgere skal eje og bestemme over deres egne data.
Gratis at være dig selv!
Dybest set sikrer EU nu, at jeg kan få lov til gratis at være mig selv. Men den forhindrer ikke, at virksomheder kan være mig. Det er et skridt frem på vejen, men samtidig stadig absurd, når man tænker efter. Vi har sådan set stillet vores data frit til rådighed uden ejendomsret, og i næsten krænkende grad. Tænk engang, du ejer ikke dig selv, men er en handelsvare, som du dog selv har gratis adgang til.
PROSA har længe kæmpet for forståelse og regulering. Vi er blevet hørt mere end tidligere, men der er et stykke vej endnu. Data er godt og vigtigt, ligesom AI, og alle de fantastiske revolutioner og fremskridt, vi oplever. Men kun hvis det bliver hegnet ind af regulering, værn mod misbrug og alles ret til at være sig selv, samt at ens grundlæggende rettigheder respekteres. Kampen for fornuftig brug, regulering og gennemsigtighed vil PROSA fortsat føre på den anden side af sommerferien, og måske mere på vagt end nogensinde.
Ny samfundsorden - algoritmernes tidsalder
For det går stærkt. Det har første halvdel af 2023 illustreret tydeligere end jeg kan huske det.
Siden ChatGPT blæste offentligheden bagover sidste efterår, er både samfund, politikere og borgere blevet stigende opmærksomme på, hvor enorme forandringer samfundet står overfor. Det er måske endda springet fra industrisamfundet over informationssamfundet, og velkommen ind i den fuldautomatiserede, digitale tidsalder, hvor algoritmer har sneget sig ind på snart sagt alle områder. Vi bliver rigere, hurtigere, klogere, dygtigere, og bedre, men vi bliver måske også skubbet ud i en ny samfundsorden, hvor mange risikerer ikke at kunne få arbejde, og hvor AI kan udnyttes med skjulte, dystre og farlige formål.
Små skridt i fornuftens retning – men vi mangler de store spring
Er vi klar til det?
Reaktioner – ikke overreaktioner
Digitalisering er en gave, AI er en gave, men kun på menneskelige præmisser og under menneskelig kontrol og lovgivning. Altså skal vi ikke lægges i hænderne på automatiserede beslutninger, men naturligvis altid være under menneskeligt opsyn og beskyttes af menneskelig regulering.
Ligesom EU's AI Act nævner, ser vi i PROSA gerne gennemsigtighed, og at der gives en reel mulighed for at anke en afgørelse til et ikke-automatiseret system.
PROSA er i det hele taget blevet en mere nødvendig stemme i et voldsomt og oprørt hav af meninger og interesser, som driver den forjagede debat og udvikling på det digitale område. Reaktioner bliver let til overreaktioner, hvis ikke man lytter til fagligheden, og netop til en fagforening, hvis medlemmer er lutter it-professionelle og eksperter.
Følelser skal stoppes af fornuft
Følelser skal inddæmmes af fornuft, instinktiv handlekraft styres af faglighed og ekspertise. Her er vi i PROSA den helt nødvendige som stemme. Faktisk også som borgerens stemme, når samfundet skal indrettes på borgerens præmisser og ikke udvandes med tvang og mistillid, som følger med en digitalisering, som skræmmer mange borgere frem for at tjene dem.
Det er fint, når vores digitaliseringsminister, og stor tak for, at vi omsider har fået sådan en, fastslår, at det skal blive lettere at klare sig uden den digitale offentlige jungle af apps. Et skridt på vejen igen. Men igen kun et halvt skridt.
Nytteværdi ikke tvang – skal digitalisere samfundet
Tænk hvis tilgangen fra det offentlige – nu som tidligere – var at lave så gode digitale løsninger, at borgerne ikke kunne lade være med at bruge dem. Frem for at tvinge borgerne til at bruge dårlige løsninger, så tving leverandørerne til at levere løsninger så indbydende, at borgerne faktisk har lyst til at bruge dem og kan se nytteværdien for dem selv. Tænk hvis der blev tænkt fornuftigt.
PROSA er nemlig hverken data-, digitaliserings- eller skærmangst – men vi er bekymret for tvang, misbrug, dårlige løsninger og et demokratisk samfund som slår sprækker.
Uddannelser skal styrkes – ikke beskæres
Fornuftigt er det heller ikke at beskære kandidatuddannelser i indhold, fremfor i afbalanceret optag. Men det er netop det regeringen vil gøre. Hvis magistre har svært ved at få arbejde, er vejen frem ikke at gøre dem dårligere fagligt, men måske at uddanne færre? Og så styrke bachelor- og erhvervsuddannelser sideløbende. Og der er ingen vej frem i at beskære kandidat-uddannelser, som fører mod it og tech, hvor der er udbredt mangel på arbejdskraft, kamp om de uddannede, og hvor alle spår, at manglen kun bliver forstærket fremover.
Altså opfordring til fornuft, i stedet for at skyde med spredehagl og risikere at straffe de mange, for at handle på problemer for de få.
Uddannelse fremfor for forbud mod skærmtid
Det gælder også i hele debatten om skærmtid, skjult manipulation og vanedannende apps i vores børns liv og virkelighed.
Løsningen er ikke forbud, som enten ikke virker eller er svær at håndhæve. Vi skal satse på uddannelse, fornuftige rammer og regulering i et samfund, hvor vi alle måske kender færdselsreglerne, men vi er overladt til en vis grad af kaos og anerki, når det gælder den 20-sporede digitale motorvej, som vi alle bliver sendt ud på, endda næsten før vi kan binde egne snørebånd.
Digital dannelse er løsningen
PROSA vil forfølge den dagsorden, nemlig digital dannelse, viden, hjælp og udvikling i skolerne. Det er slet ikke på skemaerne, hvilket næsten kan undre, når det er der, de fleste bruger omkring 6 timer dagligt!
Lad anden halvdel af 2023 blive en sensommer og et efterår, hvor gode takter bliver endnu bedre – og hvor fornuften og PROSAs stemme er med til at drive den politiske udvikling på digitaliseringsområdet.
Der er brug for vores faglighed.
For vores medlemmers ekspertise.
Hermed ønsket om en god sommer til alle
> PROSA mener