Er man tilpas stresset er der risiko for hjerneskade. Dårlig ledelse er den bedste grobund for stress og overraskende mange bliver mobbet på en dårligt fungerende arbejdsplads.
En af "nyhederne" i medierne i marts måned var, at man kan få hjerneskade af stress. I PROSA er det ikke en nyhed - vi skrev også om det i maj 2002, men knap så bombastisk, for på daværende tidspunkt kendte vi ikke konsekvenserne for de mennesker, der blev ramt. Vi har ikke fået målt nogle af vore medlemmer til at have fået hjerneskade, men vi kan se, at både betingelser og symptomer er tilstede.
Risiko for hjerneskade
Symptomerne er koncentrations- og hukommelsesbesvær. Det kan man have af arbejdet, hvis man er "almindeligt" stresset, men er det meget udtalt og ikke mindst mere eller mindre konstant - også når man kommer tilbage fra ferie - så er der risiko for, at der er tale om en hjerneskade. Nogle får depressioner eller det der ligner oveni, og her kan vi se en klar sammenhæng med arbejdsløshedstallene - jo større ledighedsprocent, jo flere stressramte er deprimerede.
Muligt at arbejde igen
Vi ved nu også noget om, hvad udsigterne er for de, der er ramt af koncentrations- og hukommelsessyndrom. En stor del kan komme i arbejde igen. Det tager ganske vist noget tid - op til to til tre år, og det bliver ikke på samme niveau som før. Man skal lære sig at huske på en ny måde og skal arbejde mere systematisk end man behøvede før. Med til billedet hører, at de medlemmer, der henvender sig med problemerne til PROSA er meget energiske, ambitiøse, dygtige og engagerede. Det danner et bedre udgangspunkt for at komme op igen.
Ledelse og mobning er problemet
Men under alle omstændigheder er det aldeles uacceptabelt, at arbejdet i dag har et sådan stressniveau, at man kan få hjerneskade af det. Vi kan se, at ledelse er det altoverskyggende problem. De steder, hvor der er en ordentlig ledelse, der bliver vore medlemmer ikke kørt ned af stress. Og de steder, hvor vore medlemmer får problemer, der er ledelsen mangelfuld - ofte ikke eksisterende. En anden ting, som nok kan undre de fleste er, at der ofte også er tale om mobning. På en arbejdsplads, hvor alt er kaotisk og stresset, forfalder voksne mennesker desværre ofte til mobning. Som oftest er det mellemlederne, der mobber og nogle ledere leder direkte gennem andre mobbere. Ofte når de ikke har den it-faglige indsigt og/eller har mistet overblikket over processen eller afdelingen. Men hvad enten det er ledelsen eller kollegaerne, der mobber, så er det et ledelsesproblem.
Forskning i ledelse nødvendigt
Nu må man dog give lederne det, at der ikke findes meget teori i dag om, hvordan man leder vidensbaseret arbejde. Derfor peger PROSA også på, at der skal forskes meget mere i, hvordan man leder vores arbejde. Vi ser i disse år en tendens til mere hierarkisk ledelse. Især på de arbejdspladser, der er udenlandsk ejet, men også på de danskejede. Mens man i industrien er ved at se, at man ikke kan drive de ansatte med pisk og løn alene, så er det de metoder, som man tyer til i it-branchen - sikkert under indtryk af nedgangen i branchen, men det bliver det ikke mere fornuftigt af.
Gør noget ved det!
Er man ansat et sted, hvor der er problemer, skal man selvfølgelig prøve at gøre noget ved det. Hænger kollegaerne med hovedet og får ikke det fra hånden, som de plejer, og man har måske selv søvnproblemer, så er det på tide at få talt sammen før end en eller flere ryger helt ned flaget. Men det kan også være værd at tale om inden. Har man et godt arbejdsmiljø, skal man gøre noget for at bevare det - hvad er det, der er godt, og hvordan udvikler man virksomheden uden at miste det gode? Men hvorom alting er, ledelsen har ledelsesretten, det objektive ansvar for arbejdsmiljøet - det slap de trods mange krumspring ikke for ved den sidste arbejdsmiljøreform. Og i bund og grund handler det om at planlægge med respekt for de mennesker, man har ansat. Derfor skal ledelserne sørge for at fjerne den fordummende stress!
