Digitalisering er blevet et mantra for danske politikere, og stadig flere områder af samfundet går fra analog til digital. Men bare fordi det er muligt, er det jo ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt. Derfor er en af de centrale udfordringer at få politikerne til mere nøje at overveje nødvendigheden af at digitalisere.
Den nuværende regering præsenterede på sit digitale topmøde i marts en strategi for kunstig intelligens, hvor et af målene er at digitalisere såkaldt beslutningsunderstøttende processer. Det positive i strategien er, at de etiske udfordringer er prioriteret, men vi er stadig langt fra at have set, hvordan de etiske hensyn konkret skal udformes, og hvordan det afgøres, om noget bør digitaliseres. Og det er bekymrende. For med politisk fokus på både mere digitalisering og øget udvikling og brug af kunstig intelligens nærmer vi os hastigt en fremtid, hvor frustrationer over NemID og Digital Post vil minde om de gode gamle dage, hvor der var mindre på spil, og det var simplere at rette en fejl.
Digitaliseringen af arbejdsprocesser, forretningsgange, kontakt til det offentlige og beslutningsunderstøttende digitale værktøjer bør tilgås med stor forsigtighed. PROSA vil gerne se konkrete planer for etiske hensyn, før digitaliseringen går videre.
Medlemmerne af Dataetisk Råd blev udpeget i april, og det er positivt, at regeringen har realiseret dette vigtige og nødvendige skridt. Forhåbentlig vil en ny regering lytte til rådet og fremover udpege flere medlemmer med it-professionelle kompetencer, så rådet kan byde ind med konkrete løsninger eller alternativer i digitaliseringsdebatten.
I marts indgik regeringen også en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af den gældende lov om Center for Cybersikkerhed. Lovforslaget åbner op for tvungen overvågning af myndigheder og virksomheder, der er en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Center for Cybersikkerhed er placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed undtaget de sædvanlige regler om offentlighed i forvaltningen og persondataloven. Dermed er centeret i praksis uden for demokratisk kontrol. PROSA ønsker, at centerets opgaver så vidt muligt overflyttes til civile institutioner, og at centerets overvågning neddrosles til fordel for information og oplysning.
Sidst, men ikke mindst, har det vist sig overraskende svært for regeringen at overholde loven. EU-domstolen dømte i 2016 indsamlingen af en hel befolknings teledata ulovlig. Dermed underkendte EU det danske logningsdirektiv, som indebærer, at teleudbyderne skal registrere alle danskeres færden på internettet og deres brug af mobiltelefoni. Men justitsministeren har ikke ophævet den danske bekendtgørelse, og den massive og retskrænkende overvågning af vores privatliv fortsætter. Den uspecifikke masseregistrering af alle borgere gennem logningsdirektivet er ulovlig, og brugen af teknologien til at tilsidesætte borgernes grundliggende rettigheder skal stoppes. Når regeringen finder det nødvendigt at bryde loven her, kan det være skræmmende at tænke på, hvor den ellers kan finde det nødvendigt ikke at overholde lovgivningen.
Måske er der allerede udskrevet valg, mens denne version af Prosabladet har været i trykken. Forhåbentlig vil de kommende politikere tage de it-politiske udfordringer op og få foretaget nogle mere grundlæggende debatter om digitaliseringens fordele og ulemper. PROSA står gerne til rådighed for den debat.
