Da Jean-Thomas Meyer voksede op i Paris, tog hans mor og mormor ham hver sommer med på ferie i Danmark i mormorens hjemby Kerteminde. Ingen af dem talte dog dansk, for det blev ikke set som en fordel at kunne to sprog dengang.
Da han som 20-årig kom til Danmark i 2001 på lykke og fromme på jagt efter sin ungdomskæreste Line, kunne han derfor kun to danske ord – 'gulerod' og 'folkepensionist'.
Her som 30-årig har han gennemført en dansk kandidatuddannelse i forretnings-it og fået sit første job som business analyst i Mærsk Line IT, hvor han arbejder med at bygge et data warehouse for den gigantiske logistik, der er i shippingkoncernen.
Men det har ikke været nemt for en franskmand at falde til i det danske samfund. Først skulle han overbevise ungdomskæresten Line om, at han var hendes livs kærlighed – og det fik han gjort med fransk amourøs ihærdighed, selvom hun i fire år havde nægtet at besvare hans breve og under hans første weekendbesøg fortalte ham, at han i hvert fald ikke skulle regne med, at hun ville gifte sig med ham. Et år senere var de gift og har nu tre børn, som han har været hjemmegående far for, mens han læste til kandidat på ITU.
Først skulle han dog igennem fire års sprogskole for at kunne bestå Studieprøven, der er en forudsætning for at tage en dansk uddannelse. Imens arbejdede han på den franske skole i København som pædagogmedhjælper og senere som leder af SFO'en.
– Jeg kunne lynhurtigt se, at jeg ikke kunne bruge min franske filosofigrad til noget i Danmark, og så skulle jeg jo i gang med noget andet. E-business på ITU er ikke særligt teknisk, men fokuserer på forretningsforståelse, og hvordan du håndterer et problem med it som løsningen. Det syntes jeg var spændende, siger Jean-Thomas Meyer.
Tog tid at få venner
Han fik meritoverført sin franske kandidatuddannelse, så han kunne starte direkte på kandidaten, og er stolt over at have lært dansk og færdiggjort en uddannelse på dansk på otte år.
– Jeg har aldrig mødt andre udlændinge, som har taget deres kandidat på dansk, så der kan ikke være mange. Men jeg har vist, at det er muligt, selvom det ikke har været let, siger han.
En af de svære ting har været det sociale. Danskerne er ikke nemme at blive venner med.
– Det har taget mig fem-ti år at få venner. Det tager rigtig lang tid at komme ind i varmen, for danskerne mangler spontanitet og har allerede venner fra barndommen og skolen, så de er ikke interesseret i flere.
Jean-Thomas Meyer har for eksempel aldrig før hørt udtrykket 'overskud' blive brugt, som det gør i Danmark.
– Alle siger, at "det har de ikke overskud til". Hvis du er pensionist, kan jeg forstå, at du ikke har overskud til at gå i Netto, men hvis du er 30 år – helt ærligt. I Frankrig har folk mere tid til at gå ud og nyde livet spontant.
Han elsker dog de gode rammer, der er i Danmark for børn og familielivet. Der er en kortere arbejdsdag, børns 1. sygedag og fleksible arbejdspladser.
Rigtigt integreret
Han er glad for sit arbejde i Mærsk, der har opfyldt hans tidligere forudsigelse om, at når man bliver ansat i Mærsk, er man rigtigt integreret. Dét og så at spise leverpostej og drikke øl.
Men selvom Mærsk er dansk, er det en meget international virksomhed, hvor koncernsproget er engelsk. Alligevel insisterede Jean-Thomas Meyer på at foretage sin jobsamtale på dansk, fordi han ville bevise, at han kunne det. Efter tre jobsamtaler på samme dag og flere tests blev han ansat til projektet om at bygge et kæmpe data warehouse for shippingvirksomhedens over 2.000 systemer.
– Det er supersjovt og udfordrende at arbejde med, og jeg havde ikke troet, at jeg ville få så meget ansvar så hurtigt.
Han arbejder i et team på cirka 10 personer og diverse konsulenter tilknyttet, hvor hans rolle er at være med til at tegne den logiske struktur for data warehouset.
– Som det er nu, kan to ledere få forskellige informationer ud af systemerne, alt efter hvordan de vælger at trække dem ud. I fremtiden skal systemerne og deres indbyrdes relationer samles i data warehouset fra Teradata, så al data hentes fra samme sted, fortæller Jean-Thomas Meyer.
Har skal han blandt andet tage hensyn til forretningslogik, datakvalitet, omkostninger og alle de utroligt mange faktorer, der naturligt påvirker en logistik med enheder overalt i verden, der skal passe sammen. Den største udfordring i hans job p.t. er faktisk at forstå Mærsks forretning, selvom han ud over sin forretningsforståelse fra E-business trækker på sin filosofiuddannelse i opbygningen af de logiske strukturer.
– Shipping er vigtigt for verden – alt omkring os har været i en container – men det er utroligt kompliceret. Det gør det også spændende, det er en hel verden for sig, og jeg har kun lært en halv procent af den at kende endnu.
