Tilbage til tavle og griffel

Glem Word, kunstig intelligens og tusinder af funktioner. Jeg vil have enkelhed og intuitivitet i mine it-produkter.

grafik

Det var i 1924, at Gudrun, min mor, for første gang gik til sin bornholmske folkeskole sammen med Thor, sin ældre bror. Gudrun startede tidligt i skolen, fordi hun ville følges med storebror. Og som et minde om min afdøde mor og hendes livsønske om altid at dygtiggøre sig står hendes gamle og godt brugte skifertavle og en griffel på min reol og minder mig dagligt om en virkelighed, som er langt væk fra den nutid, der er gennemsyret af informationsteknologi.

Skifer og skråskrift
Der er noget sanseappellerende ved at lade fingrene glide over den kølige skiferplade og det slidte træ med min mors familienavn præget med svunget skrift. Og ved at opleve fornemmelsen af direkte kontrol, når grafitgriflen presser sig mod skiferen og afsætter tegn, der som en tidsrejse flytter mit fokus mod den skråskrift, som jeg selv for mange år siden lærte i folkeskolen.

Kontrasten til nutidige værktøjer er slående: Windows kan tage minutter at starte. Denne tekst er skrevet på et plastictastatur til 20 kroner. Her er der ingen glæde over det taktile feedback, som tasterne leverer gennem mine fingerspidser. Og tekstbehandleren Word 2007 tilfører heller ikke meget luksus. Den leverer nemlig myriader af valg, der effektivt spænder ben for at få produceret nogle ord. Men i en verden, hvor artefakter som griffel og tavle for ikke at nævne fyldepen er blevet fremmedord, har vi brug for teknik, som sender os tilbage til at have kontrollen. Det kræver transparens som dengang, du havde total kontrol og så alle skjulte koder i tekstbehandleren Wordperfects (5.1) velmagtsdage. Og direkte manipulation af objekter på skærme, som dem Tom Cruise anvender i fremtidsfilmen "Minority Report".

Alting bliver håndgribeligt
Det er her, at det opløftende begynder. For der er tegn på, at enkelhed, æstetik og direkte kontrol efter en æra af fremmedgørende teknologi så småt er på vej. Der er spæde signaler om, at it bliver mere håndgribeligt. Tangible computing er ikke blot fremtidsspin om en køkkenvasklignende tingest fra Microsoft. Det er multitouch-skærme, som Apple bygger ind i iPhone og iPod Touch. Og det er en enkelhed, hvor barrierer mellem online og offline er ophævet. Det viser sig i Google Gears og Docs-produkter og samme søgegigants simple og kollektive tekstbehandler. Værktøjer, som passer til hænderne som tavle og griffel, er på vej fra den informationsteknologiske kant. Det gør it sjovt og brugbart. Og det er den lavpraktiske og oplivende vinkel, som jeg gerne vil tale med dig om. Jeg glæder mig til dialogen med dig på min blog, der fortsætter her: www.version2.dk/blogs/kurtwesthnielsen