Mange virksomheder holder juleferie, og på den måde kan de spare lidt penge ved at pålægge deres ansatte at afholde nogle af deres feriedage i en periode, hvor der alligevel er julefred.
Men din arbejdsgiver kan kun pålægge dig at holde juleferie, som du selv betaler, hvis han eller hun overholder de almindelige varsler i Ferieloven. Det vil sige, at hvis der er tale om din hovedferie (15 feriedage eller mere), skal den være varslet med minimum tre måneder, mens hvis der er tale om din restferie, skal juleferien varsles med minimum en måned.
Ved juleferie vil der ofte være tale om restferie og dermed kun en måneds varsel. Det er derfor vigtigt, at du ikke accepterer, men derimod gør indsigelser over for arbejdsgiveren, hvis der ikke er givet det korrekte varsel.
Hvis du ikke har optjent nok
Mange arbejdspladser har taget højde for varslet ved at skrive ind i for eksempel din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog, at der er lukket mellem jul og nytår. Hvis det her udtrykkeligt fremgår, at der er ferielukket i disse dage, så bliver du nødt til at sørge for, at du har ferie eller feriefridage tilbage til juleferien, ellers bliver du trukket i løn for disse dage.
Hvis din arbejdsgiver ikke har fået varslet ferien på korrekt vis, men stadig fastholder, at du ikke skal møde på arbejde mellem jul og nytår, ja, så bliver det din arbejdsgiver, der skal betale for de pågældende dage, og du vil ikke være forpligtet til at bruge dine feriedage.
Men hvis du ikke har optjent mere end 15 feriedage, og du ikke har mere ferie tilbage, er du desværre ikke berettiget til at få løn af din arbejdsgiver.
Dog kan der være mulighed for økonomisk dækning i form af feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver, ret til feriedagpenge fra a-kassen eller du kan eventuelt være berettiget til sociale ydelser. Spørg PROSA, hvis du er i tvivl.
