De såkaldte computerimplementerede opfindelser, hvor software og en dims tilsammen kan patenteres, er ifølge det europæiske patentkontor, EPO, det hastigst voksende patentområde i de sidste par år.
Og det er netop på dette område, at kritikerne af den nye fælles patentdomstol i EU henter argumenter imod, at Danmark tiltræder aftalen om en fælles patentdomstol, som de frygter, vil være en glidebane mod softwarepatenter.
Blandt modstanderne er IT-Politisk Forening, der sammen med ligesindede for omkring 10 år siden nedkæmpede et EU-direktiv, som ville betyde indførelse af softwarepatenter. Foreningen er klart imod et dansk ja til den fælles patentdomstol. Det vil nemlig efter foreningens mening også betyde et ja til patenter på software, fortæller formand Niels Elgaard Larsen.
Industri vil ikke give garanti
Ret beset har Niels Elgaard Larsen ikke noget imod patenter på eksempelvis en varmepumpe. Men hvad vil der ske, når varmepumpen i hans andelsforening i fremtiden er styret af en computer nede i fyrrummet? Problemet er nemlig, at industrien gerne vil have patenter på softwaren, mener han.
– Og hvad sker der så, hvis en fyr ovre i Jylland skriver et smartere program, som jeg kan installere fra nettet, og som betyder, at jeg kan spare fem procent energi? Dansk Industri vil gerne have, at der ikke kan sidde en fyr og distribuere et smartere program over internettet, siger han.
Derfor ønsker IT-Politisk Forening en garanti om, at software, som distribueres over internettet, ikke kan krænke et patent.
– Men det vil industrien ikke give. Vi har af en patentagent fået at vide, at vi kan være medvirkende til at krænke et patent ved at distribuere software til et apparat, selvom softwaren i sig selv ikke krænker et patent. Og så er vi jo lige vidt, siger Niels Elgaard Larsen.
Han peger på, at problemet var det samme i 2005, da slaget stod om softwarepatenter. Dengang var der stadig patent på eksempelvis mp3-afspillere, fordi software for 20 år siden typisk blev hardcode't ind i apparater som set-top-bokse og iPods.
Softwarepatenter kan true video-streaming
– Hvis det bliver forbudt at distribuere en h264-dekoder, så bliver konsekvensen, at man som koder pludselig ikke kan skabe fri software, hvor det er muligt at dekode video på computere, telefoner eller hvad som helst, siger Niels Elgaard Larsen.
Ifølge IT-Politisk Forening er det grundlæggende problem, at softwarepatenter vil styrke de store gamle firmaer og holde de små og mindre softwarefirmaer ude af markedet.
– Man ser også på tilslutningen, at det er alle de store firmaer, der er for den fælles patentdomstol, mens små firmaer og miljøet omkring fri software er imod, siger Niels Elgaard Larsen.
Det skyldes, at softwarepatenter vil ramme den fri software hårdere, fordi selv en billig royalty på eksempelvis én dollar for et stykke patenteret software bliver rigtig dyr, hvis en million mennesker downloader et gratis program, hvor patentet indgår. Dette scenarie med betaling er ifølge Niels Elgaard Larsen i modstrid med hele den grundlæggede tanke bag fri software.
Frygter glidebane mod softwarepatenter
– Vi frygter, at vi får en specialdomstol fyldt med folk, der lever af patenter, og som vil være mere tilbøjelige til at acceptere patenter på software. Der er udstedt 50.000 patenter på software, som ikke har været prøvet ved domstole, og som vi mener, ikke holder, siger Niels Elgaard Larsen.
Han peger især på patenter på et par håndfulde lyd- og billeddekodere, udstedt af det europæiske patentkontor, som indgår i en lang række open source-styresystemer og på mange hjemmesider, der kan afspille lyd og billede.
– I princippet kunne patentejerne komme efter DR og få stoppet hjemmeside og video, hvis de ikke har indgået en aftale, betalt med licenskroner. Når det ikke sker, skyldes det ifølge vores overbevisning, at de nuværende patentdomstole nok ville gøre patenterne ugyldige. Men vi frygter, at en ny domstol vil godkende dem, siger Niels Elgaard Larsen.
