En arbejdsgiver kan i forbindelse med din ansættelse aftale flere forskellige klausuler, der pålægger dig begrænsninger, når du fratræder din stilling. De mest populære er kundeklausulen og konkurrenceklausulen.
Begge klausuler er reguleret ved lov, nemlig funktionærlovens §§ 18 og 18a og aftalelovens §§ 36 og 38a. Disse bestemmelser skal først og fremmest regulere klausulerne og dernæst begrænse arbejdsgiverens muligheder for at benytte disse klausuler. Klausulerne har til formål at beskytte arbejdsgiverens interesser, idet en aftale om en kunde- eller konkurrenceklausul betyder en indsnævring af dine muligheder for at finde et nyt job, der stemmer med de kompetencer og interesser, du har. Derfor skal du være særlig opmærksom på de vilkår, du accepterer i et ansættelsesforhold.
Det er vigtigt at bemærke, at klausulerne enten skal fremgå af din ansættelseskontrakt eller i et tillæg til kontrakten, før de kan anses som gyldige. Det er ikke tilstrækkeligt at aftale en klausul mundtligt.
Restriktioner for nyt job
Er du omfattet af en kundeklausul, må du godt lade dig ansætte i en konkurrerende virksomhed, men du må ikke kontakte bestemte kunder eller en bestemt kreds af forretningsforbindelser.
Det er et krav i funktionærloven, at en klausul kun kan omfatte de kunder, du som medarbejder er i direkte kontakt med inden for halvandet år før opsigelsestidspunktet. Hvis virksomheden gerne vil have, at klausulen skal omfatte flere kunder, skal virksomheden aflevere en liste til dig, hvor det fremgår, hvilke kunder klausulen omhandler. Listen skal afleveres inden opsigelsen. Et godt råd er at forsøge at få klausulen konkretiseret så meget som muligt. En kundeklausul med så få kunder som muligt vil gøre det lettere for dig at finde et nyt job uden at komme i karambolage med klausulen.
En konkurrenceklausul kan kun pålægges dig, hvis du på tidspunktet for indgåelsen af aftalen besidder en særligt betroet stilling. Mange arbejdsgivere forsøger dog at pålægge medarbejdere en sådan klausul, selvom de ikke besidder en særligt betroet stilling. I en særligt betroet stilling skal du have adgang til følsomme oplysninger om virksomheden, eksempelvis virksomhedens økonomi, kunderelationer eller softwarekoder. Disse oplysninger skal være af en sådan karakter, at det kan påføre din arbejdsgiver skade, hvis du bliver ansat hos en konkurrent. Hvis du ikke mener, at du er en særligt betroet medarbejder, kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig en konkurrenceklausul.
Du kan opleve at blive pålagt en konkurrenceklausul, efter du er blevet ansat, fordi arbejdsgiveren vurderer, at du nu er blevet en særligt betroet medarbejder. Her skal du være opmærksom på, at der med en sådan ændring i din stillingsbetegnelse, og hermed ansvarsforøgelse, også foreligger en pligt for arbejdsgiveren til at varsle denne ændring med dit aftalte opsigelsesvarsel. Netop her vil du have gode muligheder for at forhandle dig til en højere løn. Hvis arbejdsgiveren varsler klausulen, kan du vælge at sidestille det med en opsigelse. Det betyder eksempelvis, at du ikke får karantæne i a-kassen.
Retten til kompensation
Fælles for begge klausuler er, at din arbejdsgiver skal betale en kompensation, hvis du er omfattet af en klausul – en særdeles vigtig betingelse, der i mange kontrakter bliver udeladt. Kompensationen er i loven fastsat til at være minimum halvdelen af din løn i de måneder, aftalen gælder.
Men der er mulighed for, at der kan aftales en større kompensation, nemlig fuld løn eller mere. For konkurrenceklausuler gælder, at de første tre måneder af kompensationen skal udbetales som et engangsbeløb sammen med den sidste månedsløn. Hvis du er omfattet af både en kunde- og en konkurrenceklausul, skal du være opmærksom på, at du kun kan få én samlet kompensation for dem begge. I dette tilfælde vil reglerne om konkurrenceklausuler være gældende, da disse regler er de mest gunstige for dig. Generelt er det ikke så godt at indgå begge klausuler, da du så vil begrænse dine muligheder i videre omfang. Omvendt vil det være et godt argument for at kunne kræve en højere kompensation end blot halv løn, som foreskrevet i loven.
Det er vigtigt at bemærke, at hvis klausulen ikke indeholder et kompensationskrav, vil klausulen ikke være gyldig, selvom den er anført i kontrakten. Hermed er du ikke underlagt nogle former for restriktioner efter endt ansættelse.
Efter fratræden har din arbejdsgiver pligt til at udbetale din kompensation til tiden som ved normale lønudbetalinger. Manglende efterlevelse af dette kan medføre, at klausulen ophæves. Hvis din arbejdsgiver har mistanke om, at du ikke lever op til din såkaldte tabsbegrænsningspligt, kan arbejdsgiveren nægte at udbetale kompensationen. Det er nemlig et krav, at du i den tid, klausulen varer, skal være aktiv jobsøgende. Meningen med denne regel er at sørge for, at arbejdsgiverens tab minimeres mest muligt, og det har arbejdsgiverne jo typisk en stor interesse i. Er du a-kasseretlig jobsøgende, burde dette være tilstrækkeligt bevis på, at du er aktiv jobsøgende.
Hvis du får et nyt job, kan din arbejdsgiver modregne i kompensationen. Der kan dog kun ske modregning, hvis du får et arbejde inden for det samme faglige område. Der kan ikke ske modregning i engangsvederlaget på de første tre måneder, hvis du har indgået en konkurrenceklausul. Er du arbejdsløs, bliver den kompensation, du får, ikke modregnet i dine dagpenge.
