Vi lever i en tid, hvor en stor del af vores netværk eksisterer på sociale sites som Facebook, Twitter og LinkedIn. Især det erhvervsorienterede netværk LinkedIn er et rigtigt godt redskab til at holde kontakten med venner og kollegaer, når de skifter job og e-mailadresse, ligesom du kan styrke dit professionelle netværk i form af kontakter med kunder og virksomheder, og du kan ”sælge og markedsføre” dig som arbejdskraft og vise, at du er åben for nye jobmuligheder.
Det gælder dog om at holde tungen lige i munden, især hvis du – som mange andre it-professionelle - er bundet af en klausul. Det viser en byretsdom fra 2013 med al tydelighed. Her blev to medarbejdere dømt til hver at skulle betale deres tidligere arbejdsgiver 100.000 kroner, fordi de på LinkedIn havde brudt deres klausuler. Begge medarbejdere havde en konkurrenceklausul i deres kontrakt og var faktisk opmærksomme på overholdelsen af denne, da de uafhængigt af hinanden fratrådte og indgik aftale med den nye arbejdsgiver. Desværre var de to ikke helt klar over grænserne for opdatering af deres profiler på LinkedIn i relation til deres konkurrenceklausuler.
Tøv med opdateringen
Efter fratrædelsen, mens de begge var omfattet af klausulen og ventede på at starte i deres nye jobs, opdaterede de uafhængigt af hinanden deres LinkedIn-profiler med en beskrivelse af jobbet hos den nye arbejdsgiver. Da man på LinkedIn ikke kan ”opdatere ud i fremtiden”, angav de dagens dato som værende startdato for ansættelsen. Den ene medarbejder skrev dog neden under opdateringen, at han først skulle starte på et senere tidspunkt.
Kort efter modtog begge et brev fra virksomhedens advokat, der hævdede, at deres konkurrenceklausuler var overtrådt. Virksomheden mente, at opdateringen var branding af en konkurrerende virksomhed og gav nuværende kunder mulighed for at følge medarbejderne. Dette var ellers forsøgt hindret med konkurrenceklausulen, der var tiltænkt at skulle holde medarbejderne ude af markedet et år efter fratræden.
Byretsdommeren lagde vægt på, at personlige relationer (som også er tilfældet i it-branchen) var særligt vigtige i denne branche, energibranchen, og at ”en sådan målrettet kommunikation direkte fra de ansatte til personer, som de havde opbygget en professionel relation til som led i deres arbejde for virksomheden, var i strid med konkurrenceklausulen”. Begge blev idømt en konventionalbod for overtrædelse af klausulen på 100.000 kroner.
Dommen viser, at det ikke er i strid med en konkurrenceklausul, at en medarbejder i klausulens løbetid indgår en ansættelsesaftale med en konkurrerende virksomhed, så længe ansættelsen først påbegyndes efter klausulens udløb, som både inkluderer opsigelses- og bindingsperiode. Samtidig understreger dommen, at medarbejdere skal være forsigtige med, hvad de melder ud, og hvornår, på de sociale medier.
PROSAs anbefaling
PROSA mener, at man af dommen kan udlede, at du godt vil kunne skrive, at du stopper i virksomhed A, uden at der er tale om konkurrence. Tilføjer du derimod oplysninger om, at du har fået ansættelse hos en virksomhed B, risikerer du problemer.
I LinkedIn-sammenhæng opstår problemet med klausulerne, når man i sin profil både netværker med virksomheden, hvori man er ansat, og med virksomhedens kunder. Det bliver naturligt at tilføje kunder, forretningsrelationer eller lignende til sin LinkedIn-profil, hvorved grænserne for, hvornår kontakterne er henholdsvis private og professionelle, udviskes.
Er du bundet af en kundeklausul, skal du derfor være opmærksom i brug af dine kontakter. I princippet kan dit netværk afspejle hele kundelisten, hvorved du får mulighed for at benytte virksomhedens kundeoplysninger hos en konkurrent eller i egen virksomhed, selvom du ikke har taget kundelister eller andet fortroligt materiale med dig ved fratrædelsen.
Ved vurderingen af, om der er tale om uretmæssig brug af kontakterne fra din LinkedIn-profil, både hvad angår en kunde- og en konkurrenceklausul, ligger det uretmæssige i videregivelsen eller brugen af de pågældende oplysninger. Lider arbejdsgiveren skade ved brug af kontakten - det kan være, han mister en kunde eller en ordre - kan der være tale om uretmæssig brug af kontakten. Det faktum, at du har kontakten på LinkedIn, er ikke en overtrædelse i sig selv.
Er du omfattet af en kunde- og/eller konkurrenceklausul i din ansættelsesaftale, anbefaler PROSA derfor altid, at du kontakter juridisk afdeling for en gennemlæsning af vilkårene og en snak om faldgruber i klausulens bindingsperiode.
Hold dig til sandheden
Ligegyldigt om du er omfattet af en klausul eller ej, skal du altid modstå fristelsen for at pynte eller direkte lyve på LinkedIn. Har du eksempelvis for syns skyld skrevet, at du har egen virksomhed ved siden af en eksisterende ansættelse, kan det give problemer, hvis din arbejdsgiver i ansættelseskontrakten har præciseret, at du ikke må have andet arbejde ved siden af ansættelsen, eller hvis det vurderes, at den fiktive virksomhed fremstår som en konkurrent til din nuværende arbejdsgiver.
PROSA har netop haft en sag, hvor et medlem kom i problemer med sin arbejdsgiver efter på sin LinkedIn-profil at have skrevet, at han havde selvstændigt firma ved siden af sit arbejde. Oplysningen var ikke blot urigtig - problemet var også, at den fiktive virksomhed var i direkte konkurrence med hans nuværende ansættelse. Dette måtte arbejdsgiveren naturligt nok reagere på.
Kort sagt: Tænk dig om - og ikke kun, når det gælder LinkedIn, men også Facebook, Twitter, Google+, og hvad der ellers findes af digitale netværk.
