It og samfund

USA: It-ansatte støtter demokraterne

Hillary Clinton og Barack Obama ligger på toppen, når det gælder individuelle bidrag fra amerikanske teknologiarbejdere.

grafik
I følge statistikken over valgbidrag til de håbefulde præsidentkandidater, har ansatte i it-branchen givet mest i støtte til demokrater og langt mindre til republikanere. Desuden er der klare forskelle mellem virksomhederne.

Mens Hillary Clinton og Barack Obama begge har modtaget næsten $200.000 fra ansatte i it-virksomhederne Microsoft, Google og Yahoo, er der langt ned til den republikanske favorit John McCain med sølle $10.000. Kun en enkelt republikaner peger sig ud som populær blandt it-folket - den liberale Ron Paul, der har indsamlet $100.000, men som til gengæld nu er ude af kapløbet.

Opgjort på de enkelte virksomheder, er Hillary Clinton mest populær blandt ansatte i Microsoft, mens Obama er favoritten i Google og Yahoo.