Dette indlæg blev første gang bragt på Altinget.dk
Problemerne er ikke ukendte. Det er både analyseret og veldokumenteret, at tech-giganter som Facebook, Google og Amazon flytter magt, skaber ulighed og sætter sig på centrale dele af vores demokratiske infrastruktur. Imens Mark Zuckerberg og Jeff Bezos lægger flere milliarder til deres gigantiske formuer, så arbejder almindelige mennesker i Amazons varehuse og Facebooks censurhaller under dybt kritisable løn- og arbejdsvilkår.
Positivt, at EU vil regulere
EU lægger op til to nye reguleringskomplekser: Digital Services Act, som behandler moderering af indhold og Digital Markets Act, som jeg vil koncentrere mig om her. I Digital Markets Act, vil EU begrænse den magtudøvelse, som de største tech-firmaer benytter sig af, for at holde sig på toppen. Det er kærkomment. Hvis vi skal have en dynamisk og innovativ tech-sektor, så nytter det ikke noget, at vi tillader at de største spillere på markedet kan udnytte deres ressourcer til at begrænse andre firmaer i at træde ind på markedet.
Strategierne for tech-giganterne er ganske velkendte. De udnytter, at de både er milliardforretninger og en bærende infrastruktur, som andre forretninger markedsfører sig igennem og kommer til orde på. På den måde kan de fremme deres eget indhold og produkter og overføre data mellem forskellige underfirmaer, som de sidder på. Det er de to tendenser, som EU nu vil regulere.
På mange måder har regeringer verden over alligevel haft en usund og uholdbar tilbageholdenhed med at forsøge sig med offensiv regulering af giganterne. En del af forklaringen kan findes i, at de teknologiske giganter har magt, indflydelse og rigdomme, som matcher eller overstiger mange nationers. Derfor er det positivt, at EU nu, gennem Digital Services Act og Digital Markets Act, forsøger sig med en samlet regulering af dele af tech-giganternes virke.
Data må ikke flyttes
Konkret lægger EU op til at forbyde virksomhederne at flytte data på tværs af forskellige tjenester, de ejer. På den måde må Facebook ikke flytte data fra WhatsApp til Facebook og bruge den til at dataprofilere brugerne på tværs af platformene. Et andet af de større tiltag er, at Google skal begrænses i at fremme sit eget indhold og produkter på søgesiden på bekostning af konkurrenterne.
Tiltagene er justeringer, som vil skabe en mere fair konkurrence. Især er omfanget af de bøder, der lægges op til, opmuntrende. Hvis de gigantiske tech-firmaer trodser den nye EU-regulering, så står de til at kunne betale bøder på op til 10% af deres omsætning på verdensplan. Det er den slags tiltag, der skal til, hvis reguleringen skal være effektiv og transformativ.
Men ambitionen skal stå mål med problemerne. Vi står i en akut situation, hvor markedet tager form efter ønskerne fra verdens rigeste mennesker. Det kalder ikke på småjusteringer, men på en grundlæggende regulering af de data- kapital- og magtkoncentrationer, som vi vil tillade disse virksomheder at akkumulere. Alternativet er stigende ulighed, ufrihed og et tech-marked, der går i stå.
Tech-giganterne magtpositioner kræver mod
EU tager et vigtigt første skridt. Men magtpositionen hos tech-giganterne kræver større ambitioner og mere mod hos vores lovgivere.
I USA har en grundig rapport om Facebook, Google, Amazon og Apple påvist, at de, på hver deres måde, besidder ”monopolmagt”. Det får nu lovgiverne til at se på, om de skal anvende den amerikanske anti-trust-lovgivning til direkte at splitte giganterne op eller på anden vis radikalt begrænse deres magt. Det nævnes blandt andet, at Facebook har så stærk en position, at de kan ”acquire, copy or kill” alle trusler imod deres position på markedet.
Det er præcis den trussel, vi står over for. Den løses ikke af justeringer, men af modig og konsekvent regulering.
