- Det bliver en verden, hvor vi skal leve af at klippe os selv, og det kan man ikke, siger Carsten Sørensen.
Han er oprindelig uddannet matematiker og datamatiker fra Aalborg Universitet, og siden 1999 været ansat på London School of Economics, hvor han blandt andet forsker i innovation og mobile platforme, og hvordan de påvirker virksomheder.
Men her på det sidste har han haft et andet, mere direkte, fokus: Hvordan påvirker digitaliseringen arbejdsmarkedet?
– Hvis man tager den gamle østblok, Sovjetunionen, så var der en ting, de havde styr på: Der var jobs til alle, uanset om det gav mening eller ej. Hvis man tager digitaliseringen, så giver det masser af besparelse både i det private og det offentlige. Men det man gør, det er, at man automatiserer noget, der var manuelt, og det man ikke kan automatisere, det kan man gøre til selvbetjening. Hvis du laver alting selv ved at betjene dig selv på din smartphone, hvem skal så betale dig 300 kroner i timen for alt det, du laver?, siger Carsten Sørensen.
Han mener, at det er uundgåeligt, at digitaliseringen og automatiseringen vil medføre massiv nedgang i antallet af betalte job inden for den nærmeste fremtid. Og politikerne gør ingenting for at afbøde konsekvenserne.
En Petriskål
– Internettet og det mobile internet, det er sådan en Petriskål, der er enormt god til at finde vindere. Det går meget hurtigt med, at en eller to får overtaget. De, der kommer til at tabe, det er dem, der er uddannet til at tage et 8 til 16-arbejde, og som ikke er uddannet i det her ræs med at opfinde ting. Der bliver store strukturelle problemer. Vi ser det allerede nu i USA, hvor middelklassen har det svært, siger Carsten Sørensen, der godt er klar over, at den sidste gruppe - de, der arbejder 8 til 16 og har det godt med det - sådan set udgøres af de fleste borgere i Danmark:
– Det kommer ikke til at ske i morgen eller i overmorgen, men der er en meget stor omstilling i gang. Den med at have én arbejdsgiver ad gangen og kun arbejde for samme arbejdsgiver hele livet, det er allerede ved at gå i opløsning. Og jo mere vi strammer den her bue og bruger teknologien til at skrabe arbejdskraften ud af det hele, desto mere kommer vi ind i et tjenestesamfund, hvor alt digitaliseres. Man har fundet ud af, at vi kan godt leve af at klippe hinanden, men vi kan ikke leve af at klippe os selv. Og det er det, vi gør nu, hvor arbejdet bliver automatiseret, digitaliseret og selvbetjent. Det bliver nogle få, der kan tjene mange penge ved at opfinde noget, men det er ikke de fleste. Hvis tingene fortsætter, som de gør nu, får vi et digitalt aristokrati, siger altså Carsten Sørensen.
Det digitale aristokrati ser for tiden ud til at bestå af meget, meget store firmaer som Google, Amazon, Microsoft og Facebook. Og noget af det, de kan blive enige om at arbejde frem imod, er en ny form for kapitalisme: Overvågningskapitalismen.
Intet ægteskab uden tillid
– Hvis jeg har et rejsekort eller et Oyster Card, som det jeg bruger i England, så kan jeg vælge at registrere mit kreditkort på det, eller jeg kan lade være. Hvis jeg ikke gør det, skal jeg stå i kø for at tanke op, så det har jeg selvfølgelig gjort. Men hvis jeg var en ung muslimsk mand, så tror jeg ikke jeg ville gøre det, for jeg er ikke sikker på, at firmaet bag ikke ville analysere mine rejsemønstre for at finde noget mistænkeligt, som så kunne sælges eller afleveres til politiet. Det her er baseret på tillid. Der skal forhandles om data, og problemet er, at alle data er i hænderne på de her store firmaer. I gamle dage var der altid en forbindelse mellem kunder og firma, i dag ligger alle vores data oppe i skyen, og vi aner ikke, hvad de bliver brugt til. Der skal være en balance imellem dem og os. Google ved alt om mig, og jeg ved ingenting om dem, og jeg har endda arbejdet med dem. Det er som et ægteskab - man kan ikke have et ægteskab uden tillid, siger Carsten Sørensen.
Det handler om det, Carsten Sørensen kalder ‘The Cookie Cirkus’, der starter første gang man klikker på et eller andet site, og så kan Google sælge alle cookies-oplysninger om alle de ting, vi kigger på.
– Der er meget, der tyder på, at det ikke bliver ved med at virke. Det er ikke nogen holdbar model, siger han.
Hipsterredning
Selvom Carsten Sørensen ser en dyster udvikling i horisonten, tror han stadig på et fremskridt.
– Det kommer til at gøre meget ondt på kort sigt, det her. Det er også derfor, der er så meget snak om borgerløn, og det kunne være en relevant løsning, men det kommer ikke til at ske foreløbig. Jeg tror, vi skal kigge lidt på de unge mennesker og måske især på hipsterbevægelsen - dem med skæg, der gror deres eget øl oppe på taget. De lever af enkle, simple ting uden at overforbruge, og det er der fremtid i. Populært sagt skal vi enten opfinde et eller andet eller flytte på landet og lave vores egen mad. Men allerførst bliver vi gamle nødt til at kigge lidt på de unge og på, hvordan de klarer sig - det tror jeg, vi kan lære noget af, siger han.
