Underbetalingen af udenlandsk it-arbejdskraft er mere udbredt end blot hos it-firmaet CSC. Det tyder de foreløbige resultater fra PROSAs whistleblower-undersøgelse af udenlandske it-folks arbejdsvilkår i Danmark på. Indtil videre har PROSA fået tips om 15 konkrete sager hos danske virksomheder, hvor der kan være tale om dårlige arbejdsforhold for de udenlandske ansatte.
I alt har flere hundrede personer været inde for at kigge på spørgsmålene. Til sammen er der meldt tilbage om knap 100 arbejdspladser. Der er meget stor forskel på, hvor mange oplysninger der er givet, og dermed hvad PROSA kan bruge oplysningerne til.
– Vi har fået cirka 15 negative historier om udenlandsk it-arbejdskraft, som er særdeles interessante at gå videre med, cirka 10 rent positive historier og cirka 15 yderligere sager, som det vil være interessant at kigge nærmere på, siger Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA.
Undersøgelsen er anonym, men alle, der selv har valgt at oplyse deres e-mail, har fået tak for deres indspil.
Vil forbedre forholdene
PROSA er nu i gang med at følge op på de mange henvendelser og se, hvad der kan gøres for at forbedre arbejdsforholdene i de 15 sager, hvor der er givet nok oplysninger til at afdække forholdene. Der er også en del henvendelser i undersøgelsen, hvor PROSA vil forsøge at få flere oplysninger, før der kan handles. Kender du til udenlandske it-folk, der har dårligere vilkår end de danske ansatte, er der derfor stadig brug for din hjælp på prosa.dk/link/419. Din udenlandske kollega kan udfylde den engelske version på prosa.dk/link/420.
For social dumping som det, der er foregået hos it-firmaet CSC, der underbetalte sine indiske medarbejdere, berører både danske og udenlandske it-folk, påpeger Hanne Lykke Jespersen.
– De arbejdsgivere, der snyder med arbejdskraften, snyder jo ikke bare de udenlandske it-folk. De underbyder den danske arbejdskraft, men de underbyder jo også de arbejdsgivere, som tilbyder normale danske løn- og arbejdsvilkår. Vi har således en fælles interesse mellem fagbevægelsen og arbejdsgivere, der betaler normal løn, i at få sat en stopper for de arbejdsgivere, der underbyder, mener Hanne Lykke Jespersen.
Whistleblowers
PROSAs undersøgelse blev sat i gang i slutningen af maj, hvor 8.500 PROSA-medlemmer blev inviteret til at dele deres viden om arbejdsforholdene for udenlandske it-folk i Danmark med PROSA. Målet var at få flere oplysninger om, hvor der er problemer med udnyttelse af udenlandske it-folk og underbydning af danske it-folk.
– Det var helt afgørende at give medlemmer og andre mulighed for anonymt at optræde som 'whistleblower', for eksempel omkring udnyttelse af underbetalt arbejdskraft. Et af problemerne med at få oplysninger er nemlig, at de udenlandske it-folk er meget bange for repressalier, hvis de står frem med deres historie, siger Hanne Lykke Jespersen.
Samtidigt gav undersøgelsen også mulighed for at melde tilbage om positive historier om arbejdspladser med en inkluderende personalepolitik og med ordnede arbejdsforhold – historier, som det også er vigtigt for PROSA at få frem.
– De positive historier er også vigtige. De skal bruges til at nuancere billedet, så det står klart, at det ikke er alle arbejdsgivere, der snyder, siger Hanne Lykke Jespersen.
