Aktieoptioner og lignende aftaler

KVIK-LINKS:  AKTIER | OPTIONER    

Warrants og optioner bruges ofte i flæng. I begge tilfælde er der tale om en ret til at erhverve et bestemt finansielt aktiv til en fastsat pris og i en fastsat periode, der er frem i tiden. Der er ikke nogen lov, der entydigt fastslår forståelse af disse ord. Men her er de typiske begreber:

• Warrants er brugt om den situation, hvor man får ret til på et senere tidspunkt, at købe nytegnede ejerandele i virksomheden, til en kurs, der er fastsat i aftalen og på et fastsat tidspunkt, der ligger ud i fremtiden.
• Aktieoptioner bruges ofte om den ret man får til på et senere tidspunkt, at købe ejerandele, der allerede er udstedt, til en kurs, der er fastsat på tidspunktet for den oprindelige aftale.
• Tegningsrettigheder er som en warrant, blot bruges ordet "tegningsrettighed", når beslutningen om at tegne ejerandele, ikke ligger langt ud, men er inden for kortere tid, ofte 1-2 måneder.

For alle 3 instrumenter gælder, at der er tale om en ret og ikke en pligt. Det betyder, at hvis du som fx optionsejer ikke kan se nogen fordel, økonomisk eller indflydelsesmæssigt i at erhverve det underliggende aktiv, så kan du bare lade være.

Disse 3 instrumenter reguleres af Aftaleloven og Lov om brug af køberet til aktier i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5-5-2044 med ændring i 2018).
 

Medarbejderaktier er en form, hvor virksomheden typisk sælger egne aktier til ansatte. Dette kan være gradueret efter, hvor længe man har været ansat. Men der kan også være en opsparingsordning tilknyttet, så du kan tilmelde dig et program, hvorefter et vist beløb hver måned tilbageholdes af din løn. Efter en fastsat periode kan du så købe aktier typisk til en favør kurs.

Fantom-aktier eller optioner er en ordning, hvor man indgår en optionsaftale, så man får ret til at købe aktier om fx 3 år til en bestemt kurs, men hvor det samtidig står, at aktierne ikke reelt skal købes, idet man alene får kursforskellen udbetalt.

Denne ordning tager højde for det problem, at man skal have et måske stort beløb op af lommen for at købe de aktier, man nu har ret til. En mulig gevinst kan man så først høste, når man igen har solgt aktierne. Ved fantomaktier får man aldrig aktien og skal derfor ikke betale for en investering. Dette kaldes også for et marginalt instrument.

Medarbejderaktier og ”fantomaktier” er reguleret af Aftaleloven og, for funktionærer, af Funktionærloven §17A.
 

 Forhold, du bør tænke over i forbindelse med aktieoptioner mm.  

• Ønsker du at knytte dig til din arbejdsgiver i form af ejerskab, eller vil du hellere satse på traditionelle løngoder? Giver optioner dig en reel merværdi /indflydelse?
• Hvor længe forventer du at være ansat i selskabet? Ønskes mobilitet eller langsigtet økonomisk tilknytning?
• Er de opstillede mål, som du skal opfylde for at få ret til optionen, realistiske? Kan du se, at fx omsætningsmål kan opfyldes?
• Hvis ordningen er kollektiv, dækker den så dine behov og ønsker? Hvis den er individuel, har du så forhandlingsstyrke til at få tilstrækkelig gavn af ordningen?
• Hvis der er tale om en uoverdragelig option, må du også havde dette med i din vurdering af, om ordningen har betydning for dig. Dette har relevans i forhold til dine efterladte - især hvis optionen udgør en stor del af den samlede løn.
• Hvad gælder, hvis du selv siger op? Fortabes optionen, som udgangspunktet er i loven, eller er der aftalt bedre rettigheder for dig?
• Kommer du til eje så mange aktier, at du mister en række rettigheder og beskyttelse, der følger af love fx om Funktionærer, Ferie, Lønmodtagerens Garantifond?
• Husk at udgangspunktet i Aktieoptionsloven er, at værdien af optionerne ikke indgår i beregning af Feriepenge. Prøv at få aftalt andet, især hvis optionen udgør en stor del af din løn.
• Hvis du kan komme til at eje en stor ejerandel, så kontrollér med a-kassen, om det kan påvirke din dagpengeret.
• Har du likviditet til dels at betale evt. skat, inden du modtager overskud fra salget af aktierne og til at købe aktierne til favørkursen?
• Hvorledes kan det underliggende kapitalgode sælges, og dermed blive til penge for dig?
• Bliver du samtidig med optionsaftalen pålagt en ejeraftale, der regulerer din adfærd og råden, når du har udløst optionen og dermed erhvervet kapitalgodet? Kontrollér at denne aftale er fair og gensidig bebyrdende for alle ejere af fx aktierne.
• Ofte aftales voldgift, men du bør sikre dig, at du har råd til at få forfulgt et evt. krav ved denne noget dyrere konfliktløsningsform.
• Overvej hvor følsom værdien af det underliggende kapitalgode, som optionen giver ret til at erhverve, er over for faktorer, som du ikke har indflydelse på. Det kan være valutakurser, generel udvikling på børsen eller afhængighed af politisk ustabile lande.

Bliver overvejelser om aktieoptioner og medarbejderaktier aktuelt for dig, rådes du til at tage kontakt til PROSAs jurister, så du kan få rådgivning om, hvad der konkret gælder i den ordning, du er blevet tilbudt.