Computerkirkegården

Hos Danish Computer Recycling A/S får man mellem 20 og 30 ton elektronikaffald ind om dagen. Og så længe softwareudviklerne bliver ved med at lave mere og mere krævende programmer, og operativsystemer som Windows Vista bliver tungere og tungere, vil bunken vokse med godt syv procent hvert år ifølge de seneste tal fra hele Europa.

Den gode nyhed omkring gamle computere er, at over 90 procent af materialerne i dem faktisk kan genvindes. Den dårlige er, at der kasseres flere og flere af dem, fordi de forældes hurtigere og hurtigere.
Danish Computer Recykling tager sig af de computere sjællænderne, stiller ved vejkanten til storskrald eller indleverer på genbrugstationerne.

Farlige fladskærme
- Før i tiden talte man om pulterkammer-effekten, at folk smed deres gamle maskiner op på loftet og lod dem stå der i årevis. Nu skifter man maskinerne ud efter tre år, smider dem væk og køber fladskærme til det hele, siger Simon Rasmussen, salgschef på Danish Computer Recycling.
Virksomheden forventer, at der kommer mange gamle tv-apparater ind i den nærmeste tid, hvor hele Danmark skal gå fra analogt til digitalt tv.
- Egentlig er der jo tale om glimrende apparater, der stadig virker fint. De er bare blevet overhalet af udviklingen, siger Simon Rasmussen.
Skiftet til fladskærme udgør et interessant problem i genvindings-industrien. Der er brugt mange år på at finde den miljømæssigt rigtige måde at skille en gammeldags computerskærm ad på, og genvindings-procenten er meget høj.
-Jeg har selv været med til at skille de gamle skærme ad. Man bruger en teknik, hvor man åbner en svejsning for at separere de forskellige materialer, og så bruger man en støvsuger med en børste til at få de rigtig giftige ting ud. Giftige ting skal på Kommunekemi A/S, og det er der ikke ret meget af. Fladskærme kan ikke bruges igen. En LCD-skærm indeholder over 1.000 forskellige stoffer, og flere af dem er kræftfremkaldende, fortæller Simon Rasmussen.

Guld i maskinen
Udenfor på pladsen står computerne palle ved palle, pakket ind i plastik. Maskiner, der engang betød noget. Maskiner, der måske virker, men som bare ikke længere kan bruges til det moderne liv.
- Vi splitter dem ad, sorterer delene ud og sørger for, at så meget som muligt kan genanvendes. Intet bliver sendt til forbrænding. Plastikken deles op i forskellige farver, ram, ledninger, cpu'er og ikke mindst batterier, som der er mange forskellige af, siger Simon Rasmussen, mens han viser rundt inde i hallen, hvor containere og kasser fyldes med ram-kredse, motherboards og processorer.
- Ram-kredse og cpu'er sender vi videre til Tyskland eller Belgien. Der er faktisk stadig en del ædelmetaller i en computer: kobber, guld, sølv, aluminium og palladium, som det kan betale sig at genvinde, siger Simon Rasmussen.


Ikke til Kina
Aftagerne af de danske cpu'er er allesammen ISO-godkendte.
- Vi kunne sagtens få bedre priser, hvis vi solgte til Afrika eller Kina. Men genvindingen der er farlig, og der bliver ikke taget de miljøhensyn, som man skal. Og så risikerer vi faktisk, at farlige stoffer som cadmium ender i legetøj, der bliver eksporteret tilbage til os, siger Simon Rasmussen og ser ud på en bunke, der er endnu større end den med computere.
- Legetøj i dag kommer alt sammen med batterier i. Og når der er batterier i, så hører det faktisk til herude, selvom folk har en grim vane med bare at smide det i skraldespanden, siger Simon Rasmussen.
Hvad angår kasserede computere, skærme og tastaturer, er danskerne til gengæld nogen af de bedste til at aflevere. Før der kom en EU-lovgivning, var vi allerede langt over de syv kilo genanvendt elektronik per indbygger, EU satte som mål.

Knus din harddisk
DCR A/S splitter ikke kun maskiner ad. De destruerer også data for private og offentlige firmaer.
- Vi har for eksempel advokatfirmaer som kunder, der kræver, vi registrerer harddiskene helt ned på serienummer-niveau og så video-filmer dem hele vejen, fra vi tager dem ned i server-rummet, til de ender i vores kværn, fortæller Simon Rasmussen.
Diskene knuses helt, og bagefter køres resterne gennem et eksternt anlæg, hvor de forskellige metaller sorteres ud.
Da virksomheden begyndte at destruere data, mente Danish Computer Recycling, det var nok at skyde hver harddisk tre gange med en sømpistol. Men det var ikke godt nok for kunderne. Nu knuses diskene helt, for sådan vil firmaerne have det. De har styr på datasikkerheden. Men det kniber til gengæld for de private.
- Der kan både være vovede feriebilleder fra Mallorca og bankoplysninger på en computer, man stiller ud til storskrald. Og der er mennesker, der kan finde ud af at få de data ud igen, siger Simon Rasmussen. Han opfordrer folk til at smadre harddisken med en hammer, før de afleverer den på en genbrugsstation.

Genvinder mennesker
DCR har en sidste opgave, som de tager meget alvorligt.
De recirkulerer mennesker. En del af arbejdsstyrken består af mennesker, der ikke rigtig passer ind. Flygtninge, ordblinde og utilpassede.
Inde i hallen står en udviklingshæmmet mand og splitter Dankort-terminaler ad. Det går langsomt og metodisk fremad. Det er et pillearbejde, og han er helt koncentreret.
- Rent produktionsmæssigt giver han måske ikke så meget. Men han er glad for det, han gør, og han gør det godt. Vi har det rart her. Folk bliver hos os, siger Simon Rasmussen.