PROSA holder lukket i dagene mellem jul og nytår
Har du spørgsmål til juridisk medlemsservice, kan du sende en mail til faglig@sikker.prosa.dk
Vi besvarer indkomne mails den 27. og den 30. december, ml. kl. 9-15.
Har du spørgsmål af hastende karakter, kan du kontakte os telefonisk på 33 364141 (+ tryk 1) i samme tidsrum.

It-drift, It og samfund

De hemmelighedsfulde datacentre

Aftalerne om de store datacentre i Danmark er skjult for offentligheden. Det kan blive et demokratisk problem, advarer forsker.

Opførelsen af Facebooks, Googles og Apples datacentre på Fyn og i Jylland er de største udenlandske investeringer, der er foretaget i Danmark. Alligevel ved offentligheden utroligt lidt om, hvilke aftaler de danske regioner og den danske stat har indgået for at få datacentrene hertil.

– Det kan være svært at gennemskue, hvilke politiske konsekvenser datacentrenes indtog i Danmark har, fordi Big Tech er kommet hertil på særlige betingelser. For eksempel er alle, der taler med Big Tech, pålagt fortrolighedsklausuler. Både dem, de køber jord af, dem, der arbejder for dem, leverandører og underleverandører samt de forskellige kommuner, som datacentrene ligger i. Det er dermed meget begrænset, hvad man kan spørge ind til, og det er begrænset, hvad man kan finde ud af, forklarer James Maguire, adjunkt hos ITU.

Han har specialiseret sig i datacentre og forholdet mellem staten og borgerne efter digitaliseringen er kommet til. Han frygter, at det på sigt vil kunne rokke ved det danske demokrati, når Big Tech-selskaber kommer til landet uden at have åbenhed omkring processen.

– De svarer nødigt på henvendelser fra journalister eller forskere, tilføjer James Maguire.

Alligevel har nogle danske medier fundet sprækker i de ellers uigennemsigtige handelsaftaler med internetgiganterne bag datacentrene.

Problemet i Viborg

I 2018 publicerede Weekendavisen nogle artikler, der fokuserede på den mulige sammenhæng mellem et kuldsejlet boringsprojekt efter varme underjordiske kilder ved Viborg og kommunens milliardaftale med Apple, hvor det offentlige forpligter sig til at aftage datacentrets overskudsvarme mod betaling til techgiganten.

Fjernvarmeprojektet i Viborg løb op i en pris på 165 millioner kroner. Derfor virkede det uforståeligt, at boringerne, der skulle to kilometer ned i undergrunden, blev stoppet blot 300 meter før mål. Dermed blev prisen på projektet til spildte skattekroner.

Daværende projektchef Lars Andersen siger til Weekendavisen, at han aldrig forstod, hvorfor han ikke fik lov til at bore hullet færdigt, og at han havde fornemmelsen af, at nogen modarbejdede ham. Senere fandt han ud af, at Viborg Kommune i tre år havde været i gang med at forhandle med Apple om etablering af det store datacenter til seks milliarder kroner.

Det er den slags aftaler, der ikke er åbenhed om i forbindelse med datacentrenes ankomst, hvilket ellers er normalt ved offentlige byggeprocesser i Danmark.

– Når vi taler om data og digitalisering, ligger al vores fokus på teknologier, men det politiske arbejde, der går ind i at opføre et datacenter, er faktisk enormt, siger James Maguire.