Som vi alle ved, tabte PROS/CSC kampen eftertrykkeligt, således at to af de 3 overenskomster, PROSA havde med CSC er gået tabt. CSC har i stedet tilsluttet sig HK’s landsoverenskomst med Dansk Erhverv.
PROSA på CSC arbejder nu på at få fodfæste igen. Og der er opgaver nok at gå i gang med.
Men hvorfor gik det så galt. Der har været kæmpet en flot kamp. PROSA fik støtte fra en lang række fagforbund og enkelte fagforeninger. Samtidigt gik en række enkeltpersoner særdeles aktivt ind i kampen og lavede et støttenetværk, som havde uvurderlig betydning for konflikten.
De lockoutede har også selv gjort en stor indsats. De har lavet et formidabelt pressearbejde. Sammen med støttenetværket har det skabt opmærksomhed om konflikten med en stor demonstration med deltagelse fra en lang række fagforeninger og en flot støttefest og auktion.
Og de har lavet en blokade, som blev stadigt mere effektiv og med masser af musikalske og andre indslag.
Vi har modtaget støtte på over 2 mio. kr. fra foreninger og enkeltpersoner. Mange forstod, at det er den danske forhandlingsmodel, der her var på spil.
Hvad kan fagbevægelsen lære
Vi tabte kampen, men måske er køen af arbejdsgivere, som gerne vil prøve en tilsvarende kamp alligevel ikke så lang, som vi mente den ville blive, hvis vi tabte. For vi tabte ikke uden kamp. Men vi må indrømme, at vi var oppe mod for store kræfter. CSC var fuldstændig opsat på at vinde, uanset hvad omkostningerne ved det var. Der er også andre grunde til tabet.
Men konflikten sætter også fokus på et mangeårigt ømt punkt for it-folk i Danmark, nemlig at vi er organiseret i mindst 10 forskellige faglige organisationer hvoraf 5 af dem hver har mange tusind medlemmer. De fleste af disse organisationer støttede PROSA i kampen, ikke mindst fordi de ligesom os så det som et angreb mod vilkårene i faget som sådan. Men vi fik ikke sympatikonflikter fra nogen af de andre organisationer.
Konfliktens udfald er et tab for alle it-folk i Danmark og vi har nu behov for at overveje, hvordan faget skal organiseres. Mange faglige organisationer vil gerne have it-folkene, men der er ikke umiddelbart noget oplagt sted at samle alle. Det er en stor opgave for den samlede fagbevægelse at arbejde på løsninger, hvor det at vi står i forskellige hovedorganisationer ikke igen bliver til hinder for, at vi kæmper sammen for at sikre ordentlige vilkår og forhandlinger i faget.
CSC efter konflikten
Der foregår meget på CSC nu. Næsten alle vores medlemmer er kommet tilbage efter konflikten. Nogle er blevet taget godt imod, men andre langt fra bliver behandlet godt. Og så har vi det problem, at en gruppe på 22 medlemmer, blev bortvist under konflikten, fordi de ikke ville oplære deres skruebrækkere, og CSC ikke ønsket at få tilbage. Dette selv om Arbejdsretten afgjorde, at det var overenskomststridigt, når CSC krævede at de ansatte skulle oplære deres skruebrækkere). Dette er også med til at give en rigtig dårlig stemning på CSC.
Dertil kommer, at det også betyder, at kunderne fortsat er alvorligt ramt af konflikten og at der ikke er udsigt til, at driften af systemerne normaliseres.
Herudover er PROSA/CSC i gang med at positionere sig til fremtiden. Der er behov for at der vælges repræsentanter for medlemmerne, om end det slet ikke kan ske i samme omfang som tidligere.
Der arbejdes på at indkalde en generalforsamling efter sommerferien. De enkelte medlemmer vurderer nu individuelt, om de ønsker at tiltræde de nye vilkår som ledelsen tilbyder, baseret på HK-overenskomsten . Rigtigt mange overvejer at sige nej og mange har allerede sagt nej til en fremtid i CSC.
Hvordan dette end forløber, er der selvfølgelig ingen tvivl om, at PROSA kan og vil repræsentere medlemmerne over for CSC.
Vi kan fortsat støtte vores medlemmer i individuelle sager – og er allerede i gang med dette. Det sker nu fra forbundets side – og ikke gennem de lokale tillidsfolk.
Artklen er opdateret 21. juli kl. 13:10.
