Folketingsvalget betyder en mulighed for et regeringsskifte. Uanset om den nuværende regering fortsætter, eller oppositionen tager over, så bliver det svært for de politikere, der får magten, at ændre den retning, som digitaliseringen er på vej imod. Det mener to eksperter i offentlig it. Udfordringen er at effektivisere og åbne for nye muligheder, der kan give besparelser og dermed økonomiske gevinster.
Digitaliseringspolitikken er nemlig et område, der ikke er præget af nær så store brydninger som for eksempel den økonomiske politik. Højre og venstre side af Folketingssalen er i store træk enige om den retning, digitaliseringen går, selvom der er forskelle i, hvordan digitaliseringen prioriteres. Det mener Kristoffer Nilaus Olsen, senioranalytiker ved CEDI – Center for Digital Forvaltning.
– Der skal betydelig politisk idékraft eller viljefasthed til at gå imod hovedlinjerne i dansk digitaliseringspolitik, siger han og bakkes op af Erik Frøkjær, lektor på Datalogisk Institut.
– Ligegyldigt hvilken regering der kommer til efter valget, vil vi se et skarpere fokus på innovativ og effektiviserende brug af it inden for sektorer, hvor potentialet er størst, siger Erik Frøkjær.
Løftestang for økonomien
Et af de offentlige it-projekter, der kan give en økonomisk gevinst i form af besparelser, er NemID. Det har været udskældt af brugerne, men er med politikerbriller en succes, fordi Danmark nu har en autentificeringsløsning, som er udbredt til tre millioner borgere.
– Løsningen er tilstrækkelig nem og sikker til, at man kan gøre alvor af ambitionerne om at lade danskerne betjene sig selv på nettet i stor skala. Udfordringen bliver at finde virkemidlerne til at lokke eller tvinge borgerne til at henvende sig på den måde, der er billigst for det offentlige, siger Kristoffer Nilaus Olsen, der mener, at det er nyt i politisk sammenhæng, at digitaliseringen bliver set som en løftestang til at opnå økonomisk råderum gennem effektiviseringer.
– Tidligere kom digitalisering i mine øjne mest på dagsordenen, når det handlede om emner af mere diskussionsklubs- eller paradeagtig karakter, siger Kristoffer Nilaus Olsen og peger på, at en af opgaverne for den kommende regering bliver at øge andelen af borgere, der betjener sig selv digitalt, fra de 50 procent, som den nuværende regering forventer i 2015, til 70 procent.
Hvis det realiseres, betyder det en forbedring af de offentlige finanser på 700 millioner kroner om året.
Marginalisering af brugere
En af de overordnede farer ved digitalisering er, at ikke it-kyndige borgere bliver marginaliseret, fordi de ikke kan eller vil bruge it-løsningerne. Ifølge Erik Frøkjær er en af de store opgaver for den kommende regering derfor at fokusere mere på brugervenlige løsninger for ikke at udelukke borgere fra at tage de nye redskaber til sig.
– Mere effektiv brug af it, når det gælder systemløsninger til borgerne, vil kræve, at der arbejdes mere med forståeligheden og tilgængeligheden af systemerne. Ellers vil 20-30 procent af befolkningen fortsat være uden for rækkevidde. Det reducerer potentialet væsentligt og kan medføre nye skel i befolkningen, som kan være problematiske rent demokratisk, siger Erik Frøkjær.
Risikoen for et skel findes også ifølge Kristoffer Nilaus Olsen. Men han mener ikke, det er nogen stor risiko. Han mener, at teknologien kan være en hjælp i stedet for en barriere. I CEDI har man blandt andet arbejdet med ordblinde og blindes vilkår i en digital verden, hvor hjælpemidler som talegenkendelse, talesyntese og e-bøger har gjort en forskel for de borgeres mulighed for at begå sig i samfundet på lige fod med alle andre. Kristoffer Nilaus Olsen mener også, at Facebook og netbanker har fået så godt fat i den brede del af befolkningen, at sondringen mellem et A- og et B-hold inden for it er blevet langt mindre.
– Den gamle debat, om man kan forlange af borgerne, at de skal kunne finde ud af at betjene sig digitalt, er passé. Vi skal vænne os til, at de mennesker, der har behov for at få hjælp til at betjene sig selv digitalt, fortrinsvis vil være nogen, der allerede nyder godt af bistand fra det offentlige i andre sammenhænge. For dem vil hjælpen til at begå sig digitalt blive en naturlig del af den hjælp, de i øvrigt modtager fra offentlig side, siger Kristoffer Nilaus Olsen.
Åbne standarder
Et emne, der er på dagsordenen på begge sider af det politiske spektrum, er at finde en løsning på eventuelle problemer ved at bruge cloud-løsninger og åbne standarder i offentlige it-løsninger. It- og Telestyrelsen er i gang med at analysere de tekniske og juridiske udfordringer, der kan være.
– Jeg tror, at vi vil få en afklaring på spørgsmålet efter valget. Spørgsmålet om åbne standarder i det offentlige efter valget vil fokusere mere på betydningen af, at forskellige systemer kan tale sammen – for eksempel de mange løsninger, der pibler frem inden for velfærdsteknologi, telemedicin og kommunal selvbetjening frem for ensidigt at fokusere på valg af et dokumentformat, siger Kristoffer Nilaus Olsen og begrunder sit synspunkt med, at de fleste politikere kan se, at dokumentformat-spørgsmålet bliver mindre relevant i takt med, at PDF og HTML helt overtager read-only-formaterne, mens de offentlige data af værdi og betydning i stigende grad ligger i databaser og fagsystemer.
– Vi venter spændt på at se indholdet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, når den præsenteres efter sommerferien. Jeg tror, den i store træk vil have en buket projekter og initiativer, der skal bane vejen for endnu bedre muligheder for digital kontakt med borgerne og sikre effekten af de digitale investeringer. Det er også spændende, om man har taget højde for den store revolution, der for tiden foregår i danskernes it-vaner, hvor stadig mere tid bruges på smartphones og tablets, siger Kristoffer Nilaus Olsen.
