Open Source

En helt almindelig Kamp

Poul-Henning Kamp er en central figur i udviklingen af open source operativsystemet FreeBSD. En position, der kunne have givet ære, berømmelse og penge. Men det interesserer ham ikke, og det kom bag på ham, at han er så kendt, at han på 14 dage kunne samle 200.000 kroner sammen til at udvikle FreeBSD.

 

Selv om Poul-Henning Kamp har en IQ over gennemsnittet, og han har været på vej til de store succeser i Silicon Valley under dotcom-boblen, og selv om han er blevet tilbudt både lovende og velbetalte direktørstillinger, så insisterer han på at være en "vestsjællandsk bondejokker," som han selv kalder det. Han bor i Slagelse kun få kilometer fra den landsby, hvor han er vokset op - han er født i 1966 - og de sidste otte år har han arbejdet som selvstændig softwareudvikler. Og selv om berømmelsen måske kun er indenfor cirklerne omkring det Unix-baserede, gratis open source operativsystem FreeBSD, så er det alligevel de færreste danskere inklusive professionelle fodboldspillere, der får 57.000 hit, når man skriver deres navn i Google. Det gør Poul-Henning Kamp.

Havde for mange penge
Da han i foråret 2004 skrev på sin hjemmeside, om der var nogen, der ville donere ham penge, så han kunne bruge et halvt års tid til at udvikle på FreeBSD, kom det bag på ham, at det tog knap 14 dage, før pengene var hjemme.

- Jeg havde slet ikke forudset, at jeg ville stå med det problem, at jeg havde for mange penge, smiler han gennem det røde skæg.

Men faktisk har Poul-Henning Kamp siden begyndelsen af 90'erne været en af de centrale og mest produktive udviklere af FreeBSD, og fra 1995 til 2001 sad han i FreeBSD Core Team. Til dato står der hans navn bag mere end 4.000 tilføjelser til FreeBSD.

Get af life - men jeg har et
- Jeg har regnet ud, at jeg har lagt tilføjet en ny version til FreeBSD hver 18. time døgnet rundt de sidste ti år, griner Poul-Henning Kamp.

- Det er sådan en, man vil råbe "get a life" efter.

Men det er der ingen grund til. Et kig rundt i hans åbne køkken-alrum i den store villa i centrum af Slagelse, viser tydeligt, at her leves et helt almindeligt og aktivt familieliv med kone og to børn. Det er ikke sporene fra en verdensfjern og indadvendt nørd, man ser. Og Poul-Henning Kamp har netop insisteret på at leve et helt almindeligt liv, selv om han gennem de sidste 20 år som selvlært systemudvikler har haft alle chancer for at blive både rig og berømt i det voldsomt ekspanderende it- og internetmiljø.

Allerede i gymnasiet handlede det om computere, så efter studentereksamen fra Slagelse Gymnasium i 1984 begyndte Poul-Henning Kamp at arbejde med CBM 900 Unix maskiner hos Commodore, hvor han blandt andet programmerede det første program til at fragmentere harddiske - i god tid før Peter Norton fandt på at gøre det. I de følgende år skiftede han job hvert andet eller tredje år, når udfordringerne var blevet for små. For den ufaglærte programmør og systemmand blev det blandt andet til konvertering af en IBM mainframe installation til Unix for Q8 tankstationerne.

Ufaglært systemprogrammør
- Der var en masse ting, der ikke virkede i Unix, så det kodede vi selv, siger Poul-Henning Kamp, der begyndte at lave de første systemprogrammer til Unix. Undervejs begyndte han på at læse fysik, men blev aldrig færdig, fordi Q8 flyttede til Sorgenfri, og så kunne han ikke nå både arbejde og studierne på H. C. Ørsted Instituttet.

For Ambrasoft flyttede han Europaparlamentets netværk fra OSI protokollen til TCP/IP.

- Vi måtte love at flytte tilbage til OSI, når det blev mere udbredt, griner han.

Året før nåede Poul-Henning Kamp at være med til at forbinde Danmark til internettet for DK-Net og være ansvarlig for routing af mail og news samt hostmaster for .dk i et lille års tid. Det var i 1989, hvor stort set ingen endnu anede, hvad det der med internet var for noget.

- Det var en oplevelse af stor indre skønhed, som Poul-Henning Kamp udtrykker det.

Så var han med til at etablere privat data- og telefonnetværk over Atlanten og være ansvarlig for CAD og netværk på flere hundrede Unix-computere samt et par Unisys 2200 mainframe hos FLS Data. I 1994 fik Poul-Henning Kamp ansvaret i Danmark for installation af det amerikanske selskab TRW Financial Systems system til at scanne og håndtere bilag for GiroBank. For TRW boede han i flere omgange i San Francisco for at udvikle systemet, hvor han giftede sig med en amerikaner og fik to børn, som han tog med hjem til Slagelse.

"Mentalt er jeg stadig bonde"
- Jeg er en bondejokker fra en landsby med kun en and i gadekæret, og rent mentalt er jeg stadig bonde. Hjemme, det er Vestsjælland. Derovre lærte jeg den amerikanske virksomhedskultur sammen med store it-projekter, og det er ikke nogen god cocktail, forklarer Poul-Henning Kamp.

Og selv om han dumpede lige ned i dotcom-boblen og den eksploderende udvikling i internetmiljøet og ikke manglede tilbud
om at være med, så trak det ikke. Det var ikke Poul-Henning Kamps ambitioner.

- Jeg var jo midt i dotcom-boblen, men det gik hen over hovedet på mig selv. Og som der står på prædikestolen hjemme i Høve Valgmenighed: "Hvad hjælper det en mand, om han vinder den hele verden, hvis han må bøde med sin sjæl." Og mange af de dotcom-millionærer, jeg har kendt, er jeg økonomisk på omgangshøjde med igen, griner han og tilføjer.

- Og det er ikke mig, der er blevet rig.

I stedet blev Poul-Henning Kamp i 1998 enlig far og selvstændig systemprogrammør, fordi hans kone blev alvorligt syg og ikke kunne tage vare på hverken sig selv eller børnene.

- Der var sådan set ikke noget valg. Fra den dag var jeg nødt til at blive hjemme og passe på børnene, så derfor begyndte jeg at arbejde hjemme, forklarer han.

Kodebasen i FreeBSD er bedre end Linux
Men allerede i 1992, mens han var hos FLS Data, var Poul-Henning Kamp begyndt at udvikle videre på FreeBSD.

- Jeg har slidt mine mælketænder på de kommercielle Unix'er, der var fulde af fejl. Så det dejligt selv at kunne få lov at bestemme, forklarer han.
For mange er det måske et ukendt Unix-styresystem, fordi det ikke er det mest oplagte valg til servere eller skrivebordscomputere, men styresystemets historie rækker langt længere end Linux. Til forskel fra andre Unix-varianter er det så klippestabilt, at FreeBSD er rygraden i de fleste telefonsystemer og netværkssystemer. Det er blandt andet styresystem i Nokias telefonswitche, Junipers routere og en lang række andre black boxes. Men også Hotmail kørte på FreeBSD, indtil Microsoft overtog det - og nogle år efter.

Også Yahoo og danske Cybercity kører FreeBSD. I øvrigt blev Klaus Riskær Pedersens Cybercity Poul-Henning Kamps største kunde i mange år, fordi Kamp selv havde problemer med sin Cybercityforbindelse og derfor sendte Riskær en FreeBSD cd-rom med besked om, at han burde skifte Microsoft ud med FreeBSD, hvis han ville drive en velfungerende forretning som internetudbyder.

- Vi har en bedre og mere stabil kodebase, og så har vi i modsætning til for eksempel Linux haft versionskontrol lige fra begyndelsen. Så enhver fejl, der opstår, kan spores. FreeBSD er et mere helstøbt produkt, men generelt opfattes FreeBSD-folk som gamle og kedelige sammenlignet med for eksempel Linuxmiljøet. Og symbolet for FreeBSD er også en grim dæmon i modsætning til en lille sød Linux-pingvin, forklarer Poul-Henning Kamp og tilføjer:

- Men der kører flere penge igennem FreeBSD-installationer. 10-12 procent af alle amerikanske virksomheder, der tilbyder betalingstjenester, er baseret på FreeBSD, siger han.

Gratis software - betal med en øl
I modsætning til GNU-licensen, som Linux baserer sig på, så er BSD-licensen en anelse mere fri. Alle har ret til at udnytte systemet kommercielt uden begrænsninger. Og det passer præcis til Poul-Henning Kamps opfattelse af, at software skal være gratis og frit tilgængeligt.

For alle.

- Du kan gøre, hvad du vil. Undtagen sagsøge os. Derfor er FreeBSD også i mange indlejrede systemer, hvor virksomhederne kan holde på deres hemmeligheder, fordi der ikke er noget krav om at offentliggøre den kildekode, man udvikler og tilføjer til FreeBSD, siger Poul-Henning Kamp.
Derfor har Poul-Henning Kamp også programmeret flere småprogrammer under sin egen såkaldte øl-licens. Det betyder, at hans programmer er gratis, men hvis brugeren tilfældigt træffer på Poul-Henning Kamp, så tager han gerne imod en øl.

- Tilsammen har jeg vist ikke fået mere end 20 øl i alt, så det er ikke den store gevinst. Sidste gang fik jeg 11 øl på en konference, og jeg fik dem lige, som jeg skulle hjem, så det var lidt bøvlet at få dem med i flyveren, forklarer opfinderen af den berømte beer license.

Det tværkulturelle udviklermiljø er interessant i sig selv
Han understreger, at friheden til at bruge hans software frit intet har med socialisme at gøre. Faktisk er det ikke en ideologi.

- Det vil jo være et forsøg på en anti-ideologi, og så er det jo en ideologi alligevel. Det er heller ikke en socialistisk utopi, men et konkret samarbejdsprojekt. Det er en handel, der vender begge veje, og i øvrigt er software jo uden produktionsomkostninger. Jeg tror faktisk software unddrager sig økonomisk teori, det hele taget, vurderer Poul-Henning Kamp.

Men han er også ganske enkelt begejstret for det åbne udviklermiljø på internettet. Ikke kun fordi det er en effektiv måde at udvikle og kontrollere software.

- Åbenheden giver et niveau af ærlighed, og så det pragtfuldt at opleve, at der sidder folk i det Ydre Mongoli og finder fejl "dybt nede i sovsen." Engang vi skulle til konference måtte vi lokke meget for at få en af de dygtigste med, fordi det viste sig, at han stort set var stokdøv og ikke var meget for at gå ud. Det var der ingen af os, der vidste, forklarer Poul-Henning Kamp.

Men først og fremmest er arbejdsmetoden hurtig og effektiv, fordi der er hurtig og klar feedback fra det tætte miljø kloden over.

- Hvis man som et tankeeksperiment havde gjort kildekoden til MS-DOS fri i sin tid, så var jeg nok ikke begyndt på FreeBSD. Og jeg tror, det ville være gået Microsoft bedre, hvis de havde haft mig og mange andre til at hjælpe, for hvor er Microsofts programmer dog elendige. En computer, du sætter på min fars bord, må simpelthen ikke gå ned, siger Poul-Henning Kamp.

FreeBSD er større end nogen person
Han var i seks år medlem af kernegruppen i udviklingen af FreeBSD, indtil han i år 2000 frivilligt trådte til side for at bede det internationale udviklersamfund på internettet om at vælge et nyt core team. Men selv om han ikke lod sig genvælge til den centrale styregruppe for FreeBSD, arbejdede han fortsat med at udvikle systemet. Men understreger:

- Det er et teamwork.

Men spørger man i stedet hos en af de få danske softwarevirksomheder, der bruger FreeBSD i det daglige, er der ingen tvivl om, at Poul-Henning Kamp og hans betydning for systemets fremtid kommer man ikke udenom.

- Poul-Henning er en af dem, der har tænkt tankerne, når det gælder om, hvordan FreeBSD skulle udvikle sig. Han har hittet på ideerne og været den der trak, når de skulle realiseres, siger Peter Christensen fra softwarefirmaet Catpipe.

- Det må fanme kunne gøres bedre. Det har hele vejen igennem været den geologiske kraft i mit arbejde, forklarer Poul-Henning Kamp selv.

Frihed giver det hårdeste arbejdspres
Derfor kunne det umiddelbart lyde perfekt for en systemprogrammør som Poul-Henning Kamp at få 200.000 kroner via en indsamling på internettet, da han pludselig stod uden arbejde, da Cybercity efter mange år sprang fra som hans største kunde. Tænk at få penge for at sidde og arbejde med sin yndlingshobby. På hjemmesiden lagde han ikke skjul på, at de FreeBSD-opgaver han havde planlagt at løse, ville han kaste sig over alligevel.

Men det ville nok have taget nogle år at løse dem i fritiden. Alligevel var det ikke bare lykken. Det var mere "shit! I am all alone" end "I answer to nobody", som Poul-Henning Kamp selv forklarer i et interview til FreeBSD-miljøet.

- Presset føltes langt større, end hvis jeg havde en chef, jeg kunne
skælde ud, eller en kunde jeg havde en klar aftale med. Jeg følte mig endnu mere presset, end jeg nogensinde har følt under en chef. Folk havde sat penge på spil på mit gode navn og rygte. Det er et hårdt arbejdspres, forklarer han PROSAbladet.

Derfor har han også efter seks måneder skaffet sig et par helt almindelige kunder og arbejdet med at udvikle FreeBSD-systemet er igen henvist til fritiden. Selv om han formentlig kunne få alle de penge, han vil have for at sidde og udvikle på FreeBSD i sit køkken resten af livet.

- Men det vil jeg ikke. Det kunne ikke fortsætte. Jeg er blevet til en kändis på visse hjørner af internettet. Det huer mig ikke. Jeg var kommet op på en piedestal, hvor jeg ikke vil være, forklarer han selv.

Tekniske udfordringer skal løses
Men hvordan der kan blive fritid tilbage med selvstændig virksomhed, familie og evig ongoing udviklingsopgaver på FreeBSD, er en gåde. For Poul-Henning Kamp har også lige et par andre små hobbyer. Sådan nogle som han bare må kaste sig over, fordi opgaven er en udfordring. En af dem er et for længst opgivet jordbaseret navigationssystem baseret på radiobølger. Lidt ligesom det satellitbaserede GPS-system.

- Det er bare alt for nemt at scramble GPS. Loran-C systemet er knap så nøjagtigt, men meget modstandsdygtigt overfor forstyrrelser« siger Danmarks eneste indehaver af en fungerende Loran-C receiver - som han selv har bygget.

En anden hobby er præcis tidsstyring, og til det formål har han udviklet en tidsserver - eller rettere nogle stykker.

- Hvis du vil vide, hvem der bestemmer, hvad klokken er i Danmark, så snakker du med ham nu, siger Poul-Henning Kamp med et afvæbnende grin.

Han står bag de primære tidsservere i Danmark. Den ene står i hans kælder i Slagelse, den anden er på det danske internetknudepunkt, Dixen, på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Men Poul-Henning Kamp har også solgt en håndfuld til Naviair, der er den danske flyvesikkerhedstjeneste, der skal bruge den til deres nye radarsystem.

- Med nanosekunders præcision har jeg koordineret en computer med en GPS-modtager. Det må ikke vakle bare nogle få millisekunder til den ene eller den anden side. En dejlig udfordring, hvor man ikke skal snakke med andre mennesker. Det er sådan en terapeutisk ting, når børnene er lagt i seng, forklarer han og lyder stadig ikke som en nørd, der har problemer med at omgås andre mennesker.

IQ er en udfordring
Der er ingen tvivl om, at den roterer hurtigere oppe i hovedet end hos de fleste andre mennesker. Sidste år afleverede han blandt andet en opgave til det amerikanske forsvarsministerium, DARPA. En ny algoritme til kryptering af harddiske.

- Normalt kan man ikke skifte password uden at kryptere hele harddisken igen med det nye password. Det er besværligt og tager lang tid, fordi man skal jo tit skifte password. Det løste jeg, forklarer Poul-Henning Kamp.
Men da PROSAbladet spørger til hans intelligenskvotient, bliver der stille et øjeblik.

- Jeg har målt den, men du får det ikke at vide. Det har jeg ikke fortalt til nogen - heller ikke min kone, kommer det så. Poul-Henning Kamp afviser også at være medlem af Mensa, der er en forening for de to procent af befolkningen med den højeste intelligens.

- For mig selv var det vel en gradvis opdagelse, da jeg var ung. I mange år vidste jeg det nok, men havde ikke erkendt det, så jeg har utvivlsomt fornærmet mange ved at sige: "Kan du ikke se det?",« tilføjer Poul-Henning Kamp tøvende.

Han understreger, at det er vigtigt for ham ikke at blive sat i bås eller sat op på en piedestal.

- Det er så svært at tisse anstændigt deroppefra, griner han.

Spørg Poul-Henning Kamp først
Men det er ikke bare nørdet intelligens, hvis man spørger Peter Christensen, der gennem mange år har kendt Poul-Henning Kamp gennem arbejdet med FreeBSD.

- Jeg vil ikke bare kalde det IQ. Han har et forbandet godt overblik. Hvor mange udviklere bare graver sig ned i detaljerne, formår Poul-Henning begge dele. Han har en evne til at vurdere udviklingstendenserne og realisere dem i FreeBSD, siger Peter Christensen.

Han peger på, at Poul-Henning Kamp er en af dem, man er nødt til at konsultere, når man overvejer at bruge FreeBSD på nye måder og udvikle nye moduler til operativsystemet.

- Hvis Poul-Henning så vender tommelfingeren nedad, så skal man tænke sig rigtig godt om, siger Peter Christensen.

Alligevel har Poul-Henning Kamp bevidst sagt nej til de tilbud om karrierestillinger, der har været undervejs.

- Jeg vil hverken være it-chef eller direktør. Jeg har med vilje kæmpet mod den naturlige karrierestrømning. Jeg har heller ikke lige opfundet den killer-idé, der kunne gøre mig rig, eller også forstår jeg ikke at sige de ting, der skal til for at få det solgt dyrt nok, siger Poul-Henning Kamp uden beklagelse.

Han peger også på, at den manglende evne til at formulere sig diplomatisk, når han er uenig med nogen, måske har været en karrierebremse.

- Jeg har fundet ud af, hvad jeg vil, og det vil jeg gerne fortsætte med, forklarer han.

Læs mere om FreeBSD og Poul-Henning Kamp på phk.freebsd.dk

CV - Poul-Henning Kamp
1984-85 Commodore Data, skrev blandt andet det første program til defragmentering af diske - før Peter Norton.
1985-89: Q8 Petroleum. Konvertering fra mainframe til Unix-miljø.
1989: DK-net. Forbandt Danmark til internettet hos Danmarks første internetudbyder.
1989-90: Ambrasoft. Flytning af Europa Parlamentet fra OSI protokollen til TCP/IP.
1990-93: FLS Data. Implementerede blandt andet privat transatlantisk telefon- og datanetværk for FLS Industries.
1992-til dato: Hovedudvikler på FreeBSD Unix operativsystem kernel. Manden bag Jail-facility, Geom Storage Manager, MD5 Password scrambler, phkmalloc og meget mere.
1994-2000: TRW Financial Systems. Ansvarlig for hardware og software installation til Girobanks dokument-scanning.
1995-2004: Cybercity, teknisk ankermand bag implementering, drift og udvikling af systemet, der er baseret på FreeBSD.
1997-til dato: Ansvarlig for de to danske tidsservere, hvor en placeret på det danske internetknudepunkt, Dixen, i Lyngby. Den anden står i kælderen i Slagelse.
1997-2003: Netbureauet Araneum. Administration af servere, sikkerhed mv.
1998-2002: SOS Data, Entact Data.
2002-2003: USA's forsvarsministerium, DARPA. Udvikling af GBDE kryptering til harddiske og 64 bit filsystem.
2003-2004: Naviair, den danske flyvesikringstjeneste. Design og implementering af tidsservere.
2004: Udviklet infrastruktur-elementer til FreeBSD Kernel.