PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Internet, Open Source, Software

Norsk Vivaldi-browser klar til Raspberry Pi

En eksperimentel udgave til Linux- og ARM-enheder er klar til afvikling for de power- og hobbybrugere, der anvender cpu med ARM-arkitektur.

Vivaldi 1.13 byder på en veludstyret download-manager til ARM-baserede enheder.

 

Vivaldi-browseren understøtter nu en lang række operativsystemer og hardware-platforme: Windows, macOS og Linux (x86/x86_64) samt en lang række ARM-baserede Linux-enheder. Det inkluderer Raspberry Pi Zero, Raspberry Pi 2 og Raspberry Pi 3 – single-board ARM-baserede computere, som er solgt i størrelsesordenen 14 millioner enheder globalt. Blandt de øvrige ARM-baserede enheder er CubieBoard og ASUS Tinker Board.

Manden bag Vivaldi-browseren er Jon von Tetzchner, tidligere kendt for at skabe den hurtige Opera-browser. I en pressemeddelelse beskriver han Vivaldi som en websurfers komplette værktøjskasse, der lader sig tilpasse den enkelte brugers behov og af særlig interesse for gør det selv-folk, som eksperimenterer med Raspberry Pi og lignende enheder.

Den nye udgave af browseren udmærker ifølge Vivaldi-udviklerteamet sig ved god ydelse på mindre kraftig hardware og funktionalitet som tabbed-browsing, der kendes fra andre moderne browsere. Af størst interesse for power-brugere er dog nok mulighederne for at tweake og tune browseren for maksimal ydelse blandt andet ved at lade brugeren slukke for animerede GIF’er og indtaste huskenoter direkte i browseren.

Vivaldi version 1.13 i forskellige distributioner kan downloades via https://vivaldi.com/download/.