Meddelelsen kommer på et tidspunkt, hvor kampen om emailmarkedet skærpes mellem traditionelle leverandører som Microsoft og Google og andre webbaserede virksomheder.
For næsen af Microsoft skal Google levere en emailløsning til 1,3 millioner australske studerende og undervisere.
Ifølge Sydney Morning Herald vil Google levere tilpassede Gmail-konti til de 1,3 millioner brugere i tide til, at systemet er i drift inden udgangen af året.
Den treårige kontrakt på cirka 40 millioner kroner erstatter en tidligere kontrakt med Microsoft-partneren Unisys på 120 millioner kroner, som løb over en femårig periode.
Løsningen fra Google kommer ifølge Sydney Morning Herald til at indeholde solid filtrerings- og sikkerhedssoftware. Og brugerne kan se frem til at deres emailkonto springer fra en størrelse på 35MB med den eksisterende Microsoft-løsning til 6GB med GMail.
It og samfund