Topledelsen i KMD har siden 2018 forbudt organisationen at ansætte kandidater over 36 år i Danmark uden specifik ekstra godkendelse. Den fremgangsmåde er i strid med forskelsbehandlingsloven. Derfor opfordrer PROSA nu medlemmer, der mistænker at have fået jobafslag på baggrund af deres alder, til at kontakte PROSAs jurister, der vil se på, om der er grund for en erstatningssag.
En erstatningssag vil kunne føres, hvis det kan sandsynliggøres, at en ansøger er blevet afvist på grund af sin alder.
PROSAs jurister kan kontaktes på:
Mail: faglig@prosa.dk
Telefon: ☎ +45 33 36 41 41
Telefontider:
Mandag 10:00 - 15:00
tirsdag - fredag 9:00 - 15:00