Regeringens udspil til en arbejdsmarkedsreform er et frontalangreb på nyuddannede dimittender. Sådan lyder det fra de it-professionelles fagforening PROSA, der opfordrer Folketingets partier til at skrotte regeringens plan om at nedsætte dagpengesatsen for nyuddannede fra 13.815 kroner til 9.500 kroner om måneden – en nedgang på næsten en tredjedel – og forkorte dagpengeperioden fra to til ét år.
”For det første er der intet belæg for, at en lavere dagpengesats får flere nyuddannede i job. Langt de fleste nyuddannede er klar til at arbejde, så snart der er et ledigt job. For det andet risikerer vi at havne i en situation, hvor det kan være svært at se idéen med at købe en arbejdsløshedsforsikring, fordi værdien af dagpengene er blevet så udhulet for de nyuddannede”, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Hun peger på, at dagpengesatsen for nyuddannede også blev sat ned i 2017, men at det ikke har haft nogen målbar effekt på, om nyuddannede kommer hurtigere i arbejde. Desuden sår hun tvivl om selve grundlaget for at beregne dimittendledigheden med udgangspunkt i året 2009, som var umiddelbart efter starten på finanskrisen, hvor der fortsat var meget høj beskæftigelse.
”Fra 2009-2016 var vi præget af finanskrisen med deraf følgende høj ledighed, som jo i høj grad ramte de nyuddannede, fordi arbejdsgivere sjældent ansætter nyuddannede, hvis de har mulighed for at få mere erfarne medarbejdere. At tage udgangspunkt i 2009 nærmer sig derfor talfusk. Det giver ikke et retvisende billede”, siger Hanne Lykke Jespersen.
Blandt PROSAs medlemmer er det tydeligt, at dimittendledigheden stiger, hver gang et nyt hold studerende dimitterer, men at langt hovedparten har fundet et job i løbet af seks måneder.
”Generelt er dimittendernes ledighedsperiode stærkt faldende, hvilket er naturligt, når der er et jobopsving. Det er simpelthen en falsk melodi, når nogen hævder, at de nyuddannede ikke gider at arbejde”, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun understreger, at reformudspillet også rummer en række positive elementer, som imødekommer dem, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet. Det gælder eksempelvis en kraftigt forhøjet dagpengesats i de første tre måneders ledighedsperiode, hvis man har været medlem af en a-kasse de seneste fire år og været i job i to år ud af de seneste tre år.
”Der er mange gode elementer i det samlede reformudspil, som sigter på at holde hånden under det etablerede og organiserede arbejdsmarked. Men det helt store spørgsmål er, hvorfor det skal ramme de unge? Hvis du nedsætter dimittendsatsen, fjerner du jo også incitamentet til overhovedet at melde sig ind i en a-kasse, og dermed undergraver du jo hele idéen om at forsikre sig mod ledighed”, siger Hanne Lykke Jespersen.
