”I PROSA har vi Trump-testen: Ville vi være trygge ved at give et redskab til Trump, Viktor Orban eller den polske regering, der har vist sig ret fjendtlige overfor abort og LGBT-personer? De er alle valgt ved frie demokratiske valg. Hvis vi ikke er trygge ved det, så bør vi heller ikke tillade at bruge redskabet i Danmark, for vi er kun ét folketingsvalg væk fra, at det bedste demokrati bliver det værste demokrati. I dens nuværende form består revisionen ikke Trump-testen: Der er al for meget overvågning af uskyldige”.
Sådan står der i det høringssvar, PROSA har sendt afsted til Justitsministeriet om revisionen af logningsbekendtgørelsen, som lægger op til endnu mere overvågning af borgerne.
”PROSA mener, at borgere som udgangspunkt skal have ret til et privatliv uden overvågning. GDPR-lovgivningen lægger op til det samme: Man må ikke registrere mere, end man har brug for.”
Men justitsminister Nick Hækkerup er af en anden mening.
Justitsminister ønsker mest mulig logning
I marts 2021 præsenterede Justitsministeriet, hvad de kaldte en lovskitse til revision af logningsbekendtgørelsen, som er det lovmæssige grundlag for telelogningen i Danmark. Logningsbekendtgørelsen fra 2006 er baseret på EU’s logningsdirektiv, som flere EU-domme har erklæret ugyldigt, fordi det krænker retten til privatliv at overvåge alle.
Derfor har justitsministeriet efter flere udskydelser set det nødvendigt at opdatere loven. Men ikke for at mindske telelogningen. Ved præsentationen af lovskitsen understregede justitsministeren i en pressemeddelelse, at han ønskede mest mulig overvågning uden at komme i karambolage med EU-lovgivning:
”Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed”, lød citatet fra justitsministeren.
Mange lande har stoppet den generelle og udifferentierede telelogning. Blandt dem er Tyskland og Nederlandene, der er stoppet af egen drift, mens Irland, England og Sverige har stoppet masseovervågningen på baggrund af dommene fra EU.
Lovforslaget øger overvågning til internettrafik
Det nye lovforslag lægger den nationale sikkerhed til grund for telelogning i stedet for ønsket om at undgå kriminalitet, som formuleringen retter sig mod i dag.
Den seneste EU-dom om logning fra oktober 2020 erklærede generel og udifferentieret logning ulovlig, medmindre det skete af hensyn til den nationale sikkerhed. Så med henvisningen til terror mener Justitsministeriet, at den reviderede logningsbekendtgørelse vil leve op til EU-lovgivningen.
To ministre skal ifølge lovforslaget blive enige om, at der er en trussel mod den nationale sikkerhed for at opretholde telelogningen. Det mener PROSA ikke er en tilstrækkelig beslutningsproces:
”Det skal være en folketingsbeslutning”, skriver Niels Bertelsen i høringssvaret.
Lovforslaget udvider også overvågningen blandt andet til at omfatte overvågning af IP-adresser på samme generelle og udifferentierede måde som telelogning. Det er ikke populært i PROSA, og i høringssvaret står der:
”PROSA er stærke modstandere af den udifferentierede logning. At logge al internettrafik er formodentlig i strid med EU's menneskerettigheder, idet det er et uproportionalt stort indgreb”.
Fristen for høringssvar til revisionen af logningsbekendtgørelsen var 25. oktober.
