- Når kvinder er underrepræsenterede på de tungere it-fag, går vi glip af talentmasse. Derudover sker der en skævvridning i vores teknologiske produkter, fordi de bliver produceret ud fra kønsbias og derfor ikke afspejler sammensætningen i samfundet som hele, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.
I 2016 var fordelingen på it-uddannelserne 81/19 procent i mændenes favør. Kvindernes andel af optaget er siden steget med fire procentpoint og er i 2019 77 procent. Fortsætter hastigheden i udviklingen, kan vi få en ligelig fordeling i optaget om 25 år.
- Den udvikling går simpelthen for langsomt, siger Hanne Lykke Jespersen og peger på, at den nye regering bør bakke op om arbejdet i Teknologipagten med blandt andet at indføre teknologifag i folkeskolen og se på, hvordan processen kan speedes op:
- Vi ved fra flere undersøgelser, at det er i mellemtrinnene i folkeskolen, at skellet begynder. På de mindre trin er piger og drenge lige interesserede i teknologi, men når de går ud af folkeskolen, er det helt anderledes opdelt. Vi ser også en fortsat udvikling, hvor kvinderne, der vælger it-uddannelser, vælger uddannelser tonet mod sundhed og kommunikation i stedet for fx programmeringsuddannelser, hvilket ellers er kompetencer, der er stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet, siger Hanne Lykke Jespersen.
Flere tungere it-uddannelser har i 2019 et optag på 100 procent mandlige studerende. Det er fx uddannelsen som civilingeniør i Teknisk videnskab, Internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet og uddannelsen som it-teknolog i Viborg. Helt anderledes ser det ud på fx uddannelsen It og sundhed på Københavns Universitet og uddannelsen Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet, hvor henholdsvis 70 og 81 procent af de optagne er kvinder.
