Offentlige data er på slingrekurs

  – Mange myndigheder ligger ind med rådata, der har almenhedens interesse. Men der er ingen retningslinjer mellem de forskellige offentlige instanser for, hvordan disse data kan bruges af borgerne og private virksomheder.
Ordene kommer fra den danske mash-up-pioner Peter Brodersen, der blandt andet står bag Findvej.dk. Det er en gratis online korttjeneste, der i en overskuelig enhed kombinerer kortdata med alverdens datakilder.
De praktiske muligheder for at lave den slags mashups er nu til stede – ikke mindst takket være tjenesten Google Maps, som tillader alverdens udviklere at anvende globale kortdata i kombination med egne eller tredjeparts data. Og netop den udvikling skaber nu øget pres for adgang til offentlige data.
Set fra borgernes synspunkt kan det nemlig være praktisk at kunne undersøge, hvilke skoler, børnehaver og busstoppesteder der ligger i nærheden af ens kommende bolig. Eller det kan eksempelvis være nyttigt at tjekke det lokale pizzerias Smiley-anmærkning. Men det kan også være politiet, der i en given situation har brug for at trække konkrete oplysninger på bestemte områder i hele landet. I alle tilfælde er det kombinationen af geografiske GIS-data og eksempelvis offentlige data, der gør det muligt.

Forskellige retningslinjer
Det offentlige er imidlertid ikke altid lige leveringsvillig, når de handler om de data, som skatteydere har finansieret.
– Jeg har flere ideer, men meget af det afhænger af muligheden for at få adgang til rådata fra de offentlige instanser. Der har været skiftende praksis på området, og man kan få nej hos én offentlig myndighed og ja hos en anden. Smiley-dataene er et godt eksempel på, at Fødevarestyrelsen ligger rådata ud, så alle kan bruge det. Jeg havde samme ide med Arbejdstilsynets Smiley-ordning for arbejdspladsmiljø, men de vil ikke udlevere rådata, fordi de har en aftale med CVR-registreret.  CVR-data er jo ikke hemmelige, for alle virksomheder har et CVR-nummer. Sådan noget er for mig uforståeligt, fordi disse data har almen interesse for befolkningen, siger Peter Brodersen.
Han efterlyser et bedre samarbejde mellem forskellige offentlige instanser, så der opstår en sammenhæng og konsistens i de offentlige data.
– Jeg savner, at kommunerne samarbejder og giver data fri, så man kan søge på alt fra beliggenhed på skoler, børnehaver og andre institutioner fra ét sted i stedet for at jagte rundt på alle kommunernes hjemmesider. Problemet er, at kommunerne umiddelbart ikke kan se, hvad de får ud af at gøre den indsats, og derfor sker der ikke noget, konstaterer Peter Brodersen.

Udstrakt hånd
Et argument, for at de informationer, der med fordel kan kombineres med geografiske data, ikke bliver  stillet frit til rådighed, er, at det vil skade opdateringen af kortene, der ikke vil blive vedligeholdt på samme niveau som nu, hvor offentlige myndigheder og kommuner får dækket udgifterne til at opdatere kortene via salg. Skrækscenariet for faren, ved at GIS-data ikke opdateres, kommer fra USA, hvor redningsarbejderne efter 9/11 måtte bruge 40 år gamle kort, da der skulle ryddes op, efter at tvillingetårnene styrtede sammen. Det samme gjorde sig gældende, da orkanen Katrina hærgede New Orleans.
At give offentligheden adgang til at udnytte de ressourcer, der ligger i øvrige offentlige data, er en vej, man skal gå, mener man hos IT- og Telestyrelsen, der først nu for alvor er startet på at  undersøge, om det er muligt at lave en strategi på området, som ville kunne udrydde de oplevelser, som Peter Brodersen har haft med sine henvendelser til offentlige myndigheder.
Christian Lanng, der er kontorchef i Kontor for IT-infrastruktur og implementering i IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, forklarer:
– Vi har igangsat en analyse af området. Vi ser et innovationspotentiale i at stille offentlige data til rådighed. Der kan være forretning i at skabe services, og andre virksomheder kan styrke deres forretning ved at anvende disse services. Det vil være til gavn for Danmark at få offentlige data i spil som en ressource, men det er klart, at der er mange udfordringer, før vi kan nå i mål, og derfor må vi tænke kreativt.

Skjult ressource
Et af midlerne til det er ifølge Videnskabsministeriet det nyoprettede website Digitalisér.dk. Det er det første konkrete bud på en samlet portal, der kan give et overblik over offentlige data, og hvordan man kan tilgå dem. Christian Lanng, som har været ankermand for projektet, er blandt andet inspireret af initiativer i Storbritannien. Her har man beregnet værdien af de væsentligste offentlige data til flere milliarder pund. Samtidig har man lavet en konkurrence for privatpersoner og virksomheder om at finde på nye måder til at udnytte og præsentere offentlige data på.  
– Når vi har talt med dem, som har skabt services som Findvej.dk, fortæller de, at de har masser af idéer, men at det kan være svært at få adgang til offentlige data. Der er juridiske og privacy-mæssige udfordringer, der er meget forskellig praksis i de forskellige offentlige myndigheder, og der er myndigheder, som har indtægtsdækket virksomhed på salg af deres data. Det kan være uoverskueligt og kompliceret for virksomhederne at få adgang til data, så de kan føre deres idéer ud i livet, siger Christian Lanng og forklarer:
–Derfor kunne en mulighed være at få lavet et koncept for, hvordan man som virksomhed eller iværksætter kan få adgang til offentlige data på en ensartet måde – så man får én indgang til at kunne anvende offentlige data, hvor de juridiske, økonomiske og praktiske aspekter bliver håndteret under et. Det skulle gerne gøre det mere overskueligt og tilgængeligt at skabe innovative services på baggrund af offentlige data, og samtidig er det med til at slå bro imellem den digitale forvaltning og det digitale Danmark.