Ja, det er gratis, men der er flere fordele
Den umiddelbare fordel ved kontorpakken OpenOffice, prisen, er til at forstå for alle. Men det kan også misforståes, hvis man tænker traditionelt. Pris og kvalitet følges ad, siger man. Men sådan er det ikke nødvendigvis i den digitale verden, hvor 0 og 1 kan kopieres, distribueres og kombineres uden det koster en krone.
Flere open source-projekter således vist, at man gennem fri adgang til software og kildekoden kan inddrage både brugere og udviklere i udviklingsprocessen og på den måde skabe et innovativt produkt. For eksempel er godt 2 ud af 3 webservere drevet af open source-software fra Apache-projektet. Også på desktoppen er open source-software mere udbredt end nogensinde.
Selv stødte jeg på projektet OpenOffice tilbage i 2003. Kontorpakken var ikke konkurrencedygtig dengang, men min nysgerrighed for open source-udviklingsmetoden og åbne, velstrukturerede XML-formater var nok til, at jeg engagerede mig i det store projekt. Det var ikke prisen for jeg har gennem mit arbejde også licens til Officepakken.
Prisen alene tiltrækker mange brugere, men det er de mange andre fordele, der gør, at kontorpakken også vinder ved nærmere bekendtskab. Du får her nogle af mine bud på fordelene i OpenOffice, men du bør gøre dig selv den tjeneste at tage en gratis prøvetur. Kan du lide produktet, så behold det.
Det ligner en kontorpakke. Det fungerer som en kontorpakke. Det må være en kontorpakke.
De fleste er i dag bekendt med, hvordan en tekstbehandling, regneark og præsentationer fungerer. Kontorpakken har som softwareløsning efterhånden fungeret i mange år uden de store revolutioner - og med god grund. De fleste kan genkende brugergrænsefladen for en kontorpakke og forudsige, hvordan de vigtigste funktioner fungerer. På samme måde kan de fleste anvende et tastetur. Der kan være afvigelser i placeringen af specialtaster som CTRL-tasten, men bogstaverne er der, hvor vi forventer det. Og har vi først lært tifingersystemet, kan vi anvende systemet på tværs af tastaturer. Det er denne tankegang, der ligger bag brugergrænsefladen til OpenOffice.
OpenOffice ligner og fungerer som en kontorpakke. Som standard giver brugergrænsefladen adgang til et væld af funktioner, der hvor brugeren forventer det. Har du i øvrigt lagt mærke til, at juleøl igen i år sælges på de velkendte flasker frem for de nye, smartere flasker, som et dansk bryggeri lancerede for et par år siden? Det viste sig, at den nye, smarte flaske var lidt for "fresh" og ikke svarede til brugernes forventninger.
Det synes måske lidt kedeligt, men genkendeligheden gør OpenOffice til et effektivt værktøj, som virksomhederne kan implementere og høste fordelene af uden at skulle omskole medarbejderne. Vil du selv skræddersy brugergrænsefladen, er der naturligvis rig mulighed for at designe temaer og tilpasse værktøjslinjer.
Styr på dokumentstruktur og typografi
Et af de vigtigste karakteristika for et effektivt værktøj er som sagt, at det opfører sig, som brugeren intuitivt forventer. Er deadline nært forestående, er det sidste man ønsker et tekstbehandlingprogram, hvor dokumentstrukturen og formateringen opfører sig uforudsigeligt.
OpenOffice anvender typografier frem for flydende formatering. Denne adskillelse mellem form og indhold giver en række fordele, som man også kender det fra brug af CSS-typografiark til formatering af HTML-sider. Du kan således fokusere på at få styr på dine tanker og producere indholdet og efterfølgende tilpasse formateringen på de enkelte elementer i dokumentet. Omvendt kan du gennem skabeloner også fastlægge typografien for et nyt dokument og slippe for at tænke på formatering, mens du skriver.
Der er med andre ord struktur i dokumenterne. Denne struktur kan du ved hjælp af Navigatoren navigere rundt i. Har du for eksempel en række tabeller i dit dokument, som skal opdateres lige før udskrivning, kan du i Navigatoren springe mellem disse. Det er især en fordel ved lange dokumenter, og det er kendetegnende, at OpenOffice er stabil ved selv meget store dokumenter.
Arbejder du med store dokumenter som for eksempel en hovedopgave, eller er I flere, der skriver sammen, er der yderligere fordele i OpenOffice, idet du kan oprette hoveddokumenter. Et hoveddokument sørger for for at holde strukturen og typografien på plads på tværs af de enkelte dokumenter uden, at du selv skal kopiere og sætte indhold ind fra de enkelte dokumenter.
De små ting i dagligdagen
Inden for programmering kan man selv definere funktioner til at udføre gentagne operationer. OpenOffice understøtter naturligvis både programmering gennem et API og makroer - endda i flere sprog (Basic, Python, BeanShell, Javascript). Som tekstforfatter er det imidlertid ordfuldførelsen, der sparer brugeren for gentagne indtastninger. Især for os danskere, der har lange sammensatte navneord som interoperabilitetsproblemer, brugergrænsefladedesign og snitfladebeskrivelsen, kan den indbyggede ordfuldførelse spare mange tastetryk. I denne artikel har jeg for eksempel kun tastet OpenOffice én gang. De øvrige gange har jeg med et enkelt tryk på Enter bedt OpenOffice fuldføre indtastningen af "Ope" til "OpenOffice".
OpenOffice er oversat til en lang række sprog, og der findes ligeledes ordbøger til de fleste sprog. Dansk er et af sprogene, og måske bliver OpenOffice også oversat til færøsk og grønlandsk. Skriver du på flere sprog, kan du frit hente og installere flere ordbøger fra internettet med den indbygge guide i OpenOffice. OpenOffice kan håndtere flere ordbøger til stavekontrol samtidig. Som it-medarbejder bruger du en del tekniske betegnelser som compiler og trebogstavsforkortelser. Disse ord kan du tilføje til en selvstændig brugerordbog og derved undgå, at stavekontrollen snubler over disse fremover.
På computere, der benyttes af brugere med forskellige modersmål - det kunne for eksempel være en computer på et bibliotek eller uddannelsesinstitution - kan man med fordel installere de såkaldte sprogpakker, så brugeren selv kan vælge en oversættelse af OpenOffice.
Fri interoperabilitet
OpenOffice har den bedste understøttelse af Microsofts filformater og den indbyggede PDF-generator i OpenOffice er uden sidestykke. Men derudover rummer OpenOffice mange import- og eksportfiltre, der giver mulighed for at åbne snart sagt et hvilket som helst format. Du kan for eksempel eksportere præsentationer til Flash, så de kan lægges direkte på en hjemmeside. Med den seneste version, er det blevet muligt at gemme i LaTeX2e takker være programkode fra danske Henrik Just. Er der tale om import eller eksport af et XML-format, kan du som noget helt unikt frit benytte XSLT-transformering direkte.
Friheden til ikke at bruge OpenOffice
OpenOffice har indbygget understøttelse af ISO-standarden OpenDocument Format (ODF). ODF er et unikt produktuafhængigt XML-format for kontordokumenter, der giver dig sikkerhed for, at dine dokumenter kan læses uafhængigt af specifikke kontorpakker. Med andre ord giver den indbyggede understøttelse af ODF dig muligheden for ikke at bruge OpenOffice, da du kan arbejde videre med dine dokumenter i et andet program, der understøtter ODF. Denne uafhængighed giver dig mulighed for at kombinere brugen af OpenOffice med en af de efterhånden mange innovative Web 2.0-løsninger.
Det er ingen hemmelighed, at indbygget og uhindret understøttelse af den produktuafhængige dokumentstandard, ODF, er en af mine kæpheste for kontorpakker. Jeg har gennem tiden brugt en del forskellige kontorpakker. Fælles for dem har været, at deres relevans og dermed levetid for mig er langt mindre end relevansen og levetiden for de dokumenter, jeg møjsommeligt har skrevet. Måske bliver OpenOffice overhalet af en anden kontorpakke eller en smart Web 3.0-løsning. Uanset har jeg sikkerhed for, at jeg kan læse mine dokumenter i et andet produkt, der understøtter den åbne standard ODF.
Du kan gøre OpenOffice endnu bedre
Hvad er din kæphest? Uanset svaret har du mulighed for at deltage og bidrage til OpenOffice ved at komme med forslag, programkode eller fejlmeldinger. Projektet bag OpenOffice er verdens største open source-projekt, og kontorpakken er ikke bedre end det input, som projektet får fra kritiske brugere og kreative udviklere.
Projektet bag OpenOffice er samtidig en meget stor og kompleks organisation bestående af udviklere fra Sun, Novell, Intel, Google, Red Hat mfl. samt uafhængige bidragsydere. Så ting ændrer sig ikke natten over - heldigvis og desværre. Det kræver en vedholdende indsats at ride sine kæpheste hjem. Men det er ofte rideturen værd. For eksempel er en af mine meget små kæpheste, at genvejstasterne Ctrl+Shift+S skal aktivere "Gem som". Min patch er nu optaget i kildekoden til OpenOffice 2.2, så det kan lade sig gøre.
Der er mange processer i et softwareudviklingsprojekt, og for studerende er der rige udfoldelsesmuligheder og praktisk erfaring at hente ved at deltage i et så stort og anerkendt projekt. Google har tilføjet yderligere incitatment ved at aflønne studerende, der har arbejdet på OpenOffice, gennem det såkaldte Summer of Code-initiativ.
Har du lyst til at hente OpenOffice eller deltage i projektet, kan du gå ind på da.openoffice.org. Her kan du også læse mere om den danske projektgruppe, der blandt andet varetager oversættelse af kontorpakken, hjælpetekster samt vejledninger.
Der er mange fordele ved OpenOffice, men du kan gøre kontorpakken endnu bedre.
