I vores »high-speed, on-demand world« - med globaliseringen, billigere og bedre teknologier, og internettets stadige vækst - oplever vi stigende forventninger om adgang til realtidsdata og hurtigere, billigere og bedre services. Kombinationen af nye opkoblingsmuligheder, øget tilgængelighed, mere gennemsigtighed og tættere samarbejde - eller åbenhed - vokser frem som det, der udløser forandringer.
Det var en fælles interesse for disse forandringer som fik Harvard Universitetet, IBM og Oracle til at sammenbringe The Open ePolicy Group, med deltagelse fra 13 lande - inklusiv Danmark og teknologi-tungvægtere som Indien, Kina og USA - og internationale organisationer som Internet Engineering TaskForce, Verdensbanken og Europakommissionen. Over en 6-måneders periode samledes de 25 medlemmer både online og offline og arbejdede på køreplanen. Deltagerne repræsenterede kun sig selv, og køreplanen er således ikke en politisk aftale, men snarere et debatoplæg. Produktet Roadmap for Open ICT Ecosystems er en pragmatisk ramme for åbne it-økosystemer, med best practices, casestudier og værktøjer (bl.a. en ny modenhedsmodel for åbenhed).
Roadmappet er i sig selv åbent. Det er udgivet under en Creative Commons licens, så alle kan arbejde videre med det. Der er etableret en roadmap-blog/wiki på www.openization.org.
Initiativets ambitiøse mål er at forandre, hvordan folk ser på deres it-miljøer og it-systemer. Gennem at præsentere en 'balanceret' guide - 'køreplanen' - for udviklingen af åbne it-økosystemer, opfordrer vi folk til at bruge og fremme åbenheden på tværs af it-økosystemets dele, ikke kun indenfor dets egne siloer af software, standarder og arkitekturer, men for hele it-økosystemet.
It-økosystemernes fremkomst
Hvad er så sådan et it-økosystem for en størrelse? Og hvorfor skal det være åbent?
Et it-økosystem omfatter de politikker, processer, indkøb, data, lovgivning, løsninger, partnerskaber, standarder og interessenter som tilsammen udgør teknologimiljøet for et land, en forvaltning, eller en virksomhed. Den måske allervigtigste betanddel af et it-økosystem er 'people', altså dem der udvikler, køber, sælger, regulerer, styrer og bruger teknologien.
Roadmappet definerer et it-økosystem som åbent, når det et i stand til at indarbejde og opretholde interoperabilitet, kollaborativ udvikling, udskiftelige komponenter og gennemsigtighed. Det ses som en vedvarende proces at øge disse kapaciteter - en stadig åbnen, om man så må sige (»openize«) - af it-økosystemet.
Åbne it-økosystemer er ikke nødvendigvis »altid åbne alle vegne«. De kan sagtens være heterogene it-miljøer, som bruger både åbne og lukkede (proprietære) teknologier. At det forholder sig således er ikke et spørgsmål om en overgangsfase, men en blivende tilstand.
Åbne økosystemer
Ordet 'åben' er alt for ofte genstand for megen forvirring og spekulation. I Roadmappet fremhæver vi de egenskaber, som fremmer åbningen af it-økosystemerne og opstiller på den baggrund fem principper som definerer åbne it-økosystemer og styrer deres udvikling: Åbne it-økosystemer er interoperable, bruger-centriske, kollaborative, bæredygtige og fleksible.
It-økosystemerne har tre byggesten: åbne standarder, open source og serviceorientering.
Hvis hardware og software er et it-økosystems mursten, så er åbne standarder dets mørtel, som holder sammen på de forskellige systemer og services. Standarderne muliggør interoperabilitet og forenkler brugen af udskiftelige komponenter, portabilitet, skalerbarhed og lavere omkostninger. Åbne standarder sikrer, at det næste indkøb ikke dikteres af det sidste indkøb. Roadmappet anbefaler på den baggrund, at de offentlige myndigheder ser åbne standarder som normen og gør dem til politiske prioriteter.
Open source (åbne kildekoder) indgår ikke nødvendigvis i et åbent it-økosystem, men kan have en forvandlende effekt. Hidtil har open source nok været det mest kontroversielle element i de åbne it-økosystemer, blandt andet fordi de fordrer ændrede leverandørforhold. Mange fokuserer på adgangen til kildekoden, men det vigtigste forhold i en open-source model er uden tvivl dens kollaborative natur.
Den tredje byggesten i åbne it-økosystemer er serviceorienteringen, som skal være behovsorienteret, forretningsdreven og komponentbaseret. En ny løsning i dag er morgendagens 'legacysystem'. En modulær serviceorientering er nødvendig for at sikre »plug and play« mellem systemerne og processerne. I princippet er serviceorientering teknologiuafhængig, men med brugen af bl.a. åbne standarder for webservices, er der basis for en standard-baseret udvikling af services i og på tværs af it-økosystemerne.
Er det så vigtigt?
Er alt dette overhovedet værd for beslutningstagere at bruge tid på? Ja. Er det ikke it-chefen/it-afdelingens opgave? Nej. Beslutningstagere - politikere, erhvervsledere, osv. - skal på banen. Der er nemlig tale om ting, der rækker langt udover it-området. Det handler om organisationernes, ja hele samfundets, muligheder for at bruge og styre teknologien og alt det den bruges til. Der er direkte konsekvenser for konkurrencepolitikken, industripolitikken, sikkerhedspolitikken, investeringspolitikken og for intellektuelle rettigheder og indirekte konsekvenser endnu mere bredt. For eksempel er sundheds-it blevet et centralt sundhedspolitisk emne og beredskabs-it et hjemlandssikkerhedsspørgsmål'.
Her er argumentet så netop, at det at åbne it-økosystemerne kan skabe den effektivitet, standardisering og fleksibilitet, som er nødvendig for at modernisere forvaltning og erhvervsliv. Åbenhed skaber nye arenaer for innovation. Og disse er ikke kun teoretiske fordele.
Åbenlyse fordele
Åbenhed i it-økosystemerne fremmer valgfriheden, tilgængeligheden og kontrollen, og giver mærkbare fordele og gevinster for brugerne, forvaltningerne og industrien. Roadmappet fremhæver særligt nyttevirkning, innovation og vækst som tre af de mest centrale fordele.
Roadmappet indeholder en lang række små casehistorier. Det danske OIOXML eHandelsrammeværk er et af eksemplerne. Gennem indførslen af krav om elektroniske regninger valgte det offentlige Danmark at satse på en åben standard, det XML-baserede UBL (Universal Business Language) fra standardiseringskonsortiet OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards). Man kan selvfølgelig så sige meget, om den måde dette blev implementeret på, men det er et andet spørgsmål.
Rapporten indledes med det måske mest effektfulde eksempel:
»2. juledag 2004, klokken 7.58 om morgenen.
En 10 meter høj mur af vand - en tsunami - skyller ind over de kendte ferieøer ved Thailands sydkyst. På et tragisk øjeblik mister tusindvis af mennesker livet, og endnu flere meldes savnet. I et hektisk kapløb med tiden for at få identificeret ofrene og assistere overlevende, støder Thailand ind i sin egen mur.
Aktive statslige institutioner og ikke-statslige grupper er ude af stand til at dele essentiel information i redningsindsatsen. Hver især benytter de sig af forskellige data- og dokumentformater.
Undsætningen foregår langsomt; koordinationen er kompliceret. Aldrig havde der været et mere ubetinget eller bydende behov for fælles, åbne standarder for katastrofehåndtering. Som konsekvens af dette gjorde Thailands regering åbne data- og dokumentstandarder til en umiddelbar, national prioritet.«
Slaget om dokumenterne
Åbenhedsdebatten er for nylig blusset op efter, at den amerikanske delstat Massachusetts udgav deres Enterprise Technical Reference Model (ETRM), som er den policy, som styrer statens brug af data- og dokumentformater og -standarder, og som siger, at det er Massachusetts' politik, at alle statens officedokumenter såsom tekstbehandlingsdokumenter, regneark og præsentationer skal bruge OpenDocument formatet. Altså, ud med Microsoftformaterne (.doc, .xls og .ppt), ind med OpenDocuments tekst (.odt), regneark (.ods), præsentationer (.odp).
Microsoft sendte »et vredt brev« til guvernøren, men politikken er lagt. David Berlind har skrevet en glimrende analyse af hele forløbet, som langfra er overstået. Berlind kalder det den største »krig« i it-verden.
Også i Norge er der med handlingsplanen eNorge 2009 lagt op til aktiv åbenhed. I planen siger man:
• I løbet af 2009 skal alle nye it-systemer i den offentlige sektor bruge åbne standarder.
• I løbet af 2006 skal der etableres et sæt forvaltningsstandarder for data- og dokumentudveksling.
Sun Microsystems, IBM og senest også Google er blandt dem, som aktiv støtter OpenDocument formatet. Selve standarden er ratificeret af OASIS, men nu oversendt til standardiseringsorganisationen ISO, så den kan blive en »rigtig« (de jure) standard.
Der er ingen tvivl om, at OpenDocument er ved at blive en moden standard, som har »krydset kløften« (begyndervanskeligheder) og oplever det, som teknologiøkonomerne kalder »tornadoen«, med tegn på at nå til »main street«. Med andre ord: Om du vil det eller ej, så kommer OpenDocument snart til at være et dokumentformat, som du skal forholde dig til - hvad enten du er minister, politiker, embedsmand, it-chef, it-leverandør, it-udvikler - eller »bare« en almindelig it-bruger.
Det officielle Danmarks holdning til OpenDocument - og alle andre it-standarder - udtrykkes i OIO-kataloget, som er rammeværket for offentlige it-standarder og som angiver en statusvurdering af alle standarder. OpenDocuments status er her "Kommende". Der er i det hele taget ingen anbefalede dokumentstandarder (RTF er "Godkendt"). Det er vist ved at være på tide, at revurdere hele denne kategori af OIO-kataloget ...
John Gøtze, www.gotzespace.dk
Links:
Roadmap for Open ICT Ecosystems
Blog: www.openization.org
Massachusetts Enterprise Technical Reference Model (ETRM)
www.mass.gov/Aitd/docs/policies_standards/etrm3dot5/etrmv3dot5informationdomain.odt
OASIS OpenDocument
www.oasis-open.org/committees/tc_home.php
Open Document i OIO-kataloget
standarder.oio.dk/Dansk/Infosider/20.html
David Berlind: Microsoft: We were railroaded in Massachusetts on ODF.
news.zdnet.com/2100-3513_22-5893208.html
Microsofts brev til Massachusetts www.mass.gov/portal/index.jsp
eNorge 2009
odin.dep.no/mod/norsk/tema/ITpolitikk/enorge/bn.html
OIO-kataloget
