Amazon Echo, Google Home og Siri er digitale assistenter, som man kan tale til og få et svar. De kan forbindes til lyset, garageporten, termostaten, højttalerne, TV’et og mange andre internetforbundne enheder. Derudover kan de forbindes til mange internettjenester som musiktjenesten Spotify, filmtjenesten Netflix eller lydbogtjenesten Audible. Der kommer mere og mere af den slags udstyr, som skal lette vores tilværelse. Og det virker da også smart, at man blot kan sige ”tænd lyset i køkkenet” eller ”skift kanal til DR1” eller ”spil noget klavermusik”.
Men der er et problem. Alt, hvad du siger til maskinen, bliver optaget og gemt. Der er heller ingen garanti for, at anden lyd i rummet ikke bliver optaget. Det ville ikke være så alvorligt, hvis data forblev på enheden. Men hele idéen med enheden er, at den stort set blot er en internetforbunden mikrofon med en højttaler, og at al databehandling foretages på eksterne servere. Tilsvarende problemer er der med Smart TV, hvor det efterhånden også er standard, at de har indbygget talegenkendelse, som kommunikerer med eksterne servere.
Som det ofte er tilfældet med denne type digitale tjenester, hænger deres brugbarhed tæt sammen med, hvor mange dele af dit liv de får adgang til. Hvis Amazons Alexa skal shoppe for dig, skal assistenten kobles til din Amazon-konto. Hvis den skal undersøge, hvordan du bruger dine penge, skal den kobles til banken. Og hvis den skal vejlede dig om motion, skal den helst have adgang til data fra et fitness-armbånd. Alt sammen noget, der giver virksomheden bag ved tjenesten et dybtgående kendskab til dig.
Som med alle opfindelser, der gennem digitale løsninger skal være med til at lette tilværelsen, er der ting, du skal være opmærksom på. Der sker en øget opsamling af data om dig som person. De data ender som en handelsvare, som du ikke har kontrol over. Risikoen for misbrug af data stiger med mængden, og hvis der ikke er den fornødne sikkerhed i systemerne, er det et oplagt mål for hackere. Det sker næsten dagligt, at vi får historier om læk fra databaser, der indeholder store mængder af data om patienter, kunder eller borgere.
Vi skal selvfølgelig udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder. Men vi skal sandelig også tænke os godt om, før vi overlader vores privatliv og tilværelse til automatiserede og digitale løsninger. Vi skal stille krav om, at sikkerheden er høj, at data ikke misbruges, at data ikke gemmes unødigt, og at der ikke registreres flere data end nødvendigt for at kunne udføre en given service. Vi må aldrig gå på kompromis med privatlivsbeskyttelsen, heller ikke selv om det indebærer et nej til løsninger, som kan gøre tilværelsen nemmere for os. Som borger skal du have kontrol over egne data. Det hverken kan eller skal overlades til private virksomheder uden for demokratisk kontrol og med svært gennemskuelige vilkår for brugen af tjenesterne.
