For fire år siden var det nemmere. I opgøret mellem guvernør George W. Bush og vicepræsident Al Gore fremstod sidstnævnte klart som den, der havde mest forståelse for hightech industriens særlige problemer. Trods en vis latterliggørelse fra offentlighedens side over Al Gores nu berømte kommentar om, at "i Kongressen tog jeg initiativ til skabelsen af internettet", så var der næppe nogen tvivl om, at Al Gore vitterlig havde sat en række positive lovforslag i værk indenfor dette område.
Det var også under Clinton-administrationen, at det juridiske system i USA forsøgte at lægge en dæmper på Microsofts overmagt og påtvinge koncernen en større åbenhed, der utvivlsomt ville have betydet mere konkurrence inden for hightech industrien - til fordel for kreativitet og innovation.
Og det var omvendt den nye Bush-administration, der udvirkede, at retssagen mod Microsoft i realiteten endte med en mild irettesættelse - samt muligheden for forsat at indarbejde alverdens nyskabelser i dets operativsystem. Browser, mediaplayer og så videre...
Bush-regeringen synes dog at være imod software-giganten Oracles fjendtlige overtagelse af konkurrenten PeopleSoft inden for et område, hvor der dog eksisterer en vis konkurrence.
Bush-administrationen har således en noget dobbelttydig holdning, når det gælder monopoldannelser inden for hightech sektoren.
John Kerry har på sin side ikke ytret sig afgørende i dette spørgsmål, når man ser bort fra generelle udtalelser om, at "jeg som præsident ikke vil være bange for at gå imod store selskabers økonomiske interesser".
Terrorbekæmpelsens
hellige navn
John Kerry har i det hele taget ikke gjort noget stort nummer ud af spørgsmål, der falder inden for hightech-sektoren. På JohnKerry.com nævnes temaet ikke. Men Kerry har i sin tid som demokratisk senator stemt i en række sager, der kan indikere, hvordan Kerry vil være som præsident, når det gælder hightech-folkets ve og vel.
Kerry startede allerede før år 2000 med at lægge sig ud med hightech-industrien. I et spørgsmål om hvem, der kunne gøres ansvarlig for den såkaldte Y2K-bug, stemte Kerry imod hightech-industriens ønsker og gjorde denne ansvarlig for eventuelle sammenbrud i andre industrigrenes computere. Kerrys forslag blev dog nedstemt og et republikansk kontra-forslag vedtaget.
Omvendt var Kerry en af 11 senatorer, som allerede i 1997 fremlagde et forslag om, at internettet skulle holdes fri for skat. Forslaget forbød både den federale regering og de enkelte stater at opkræve skat på varer solgt via Internettet. Og Kerry har ved flere lejligheder udtalt, at han mener, at dette forslag bør fornyes, således at det i det mindste kommer til at gælde endnu et par år. Bush har lovet ingen nye skatter, hvorfor det må formodes, at heller ikke den siddende præsident vil beskatte omsætningen på nettet.
Kerry har på sin side - specielt i starten af sin kampagne - gjort sig til en skarp modstander af fænomenet "outsourcing". Han har flere gange beskyldt direktører af store hightech firmaer for at handle umoralsk, når de flyttede amerikanske, velbetalte jobs til ulande som Indien, Kina og Vietnam.
Da Kerry imidlertid er en varm tilhænger af frie handelsaftaler med lande som eksempelvis Kina, er det dog svært at gøre noget konkret ved problemet.
Kerry har endvidere i flere spørgsmål stemt til fordel for FBI - og dermed imod hightech-industriens ønsker. Allerede i 1996 stemte Kerry for et forslag, der pålagde industrien, at man inkorporerede såkaldt "key esrow" i krypterings-produkter - altså en teknologisk "bagdør", som FBI og CIA kan benytte til at læse krypterede beskeder.
Kerry støttede ligeledes den meget omdiskuterede Patriot Act, der giver de to efterretningstjenester vide rammer, når det gælder overvågning og spionage af befolkningen - alt sammen i terrorbekæmpelsens hellige navn.
Kontroversielle love
Og Bush? Heller ikke den siddende præsident har gjort hightech spørgsmål til centrale talepunkter. Bush nævnte således ikke spørgsmålet i sin takke-tale ved det republikanske partis konvent i New York, og relevante holdninger findes heller ikke på præsidentens site.
Men Patriot Act er skabt af Bush-administrationen. I lyset af terrorangrebet den 11. september har Bush-administrationen igen og igen forsøgt at stille flere overvågnings-instrumenter til rådighed for FBI og CIA - trods strenge advarsler fra diverse græsrodsbevægelser.
"Bush-administrationen har gentagne gange afvist selv beskedne reformer i the Patriot Act," siger således Lara Flint fra græs
rodsbevægelsen Electronic Frontier Foundation.
Bush-administrationen har tværtimod på flere områder ønsket at stramme Patriot Act. Man vil bygge teknologiske "bagdøre" ind i nye teknologier som eksempelvis Voice-over-IP (VoIP) for at hindre, at terrorister hemmeligt skal kunne kommunikere i telefon via internettet.
En sammenslutning af telekommunikations-selskabet MCI, Sun Microsystems, Covad og Information Technology of America har på det kraftigst advaret mod en sådan lov.
Og den helt groteske ide om et Total Information Awareness program - ledet af den fra Iran-Contra sagen skandale-ramte John Piondexter - var også et barn af Bush-administrationens overgearede terrorbekæmpelse.
Ellers har vedtagelsen af den såkaldte "Digital Millennium Copyright Act" - samt den senere "Inducing Infringement of Copyrights Act (INDUCE)" fra 2004 - været kontroversielle love for Bush-administrationen. Mange mener, at Bush' følgagtige holdning overfor underholdningsindustrien har skadet open source-bevægelsen og hindret udviklingen af nye teknologier.
Mere restriktiv
Hightech-industrien er naturligvis ikke en enig blok, når det kommer til politiske spørgsmål. Microsoft har således ved flere lejligheder åbent støttet "Digital Millennium Copyright Act", ligesom mange hightech-virksomheder i Silicon Valley økonomisk har nydt godt af Bush-administrationens hårde linie, når det gælder overvågning og terrorbekæmpelse.
Men når det gælder spørgsmål om principielle og vitale interesser for hightech-folket er netop Patriot Act og Digital Millennium Copyright Act centrale, fordi de styrker etablerede magtstrukturer inden for såvel det offentlige som det private erhvervsliv - og dermed i mange tilfælde forhindrer eksperimenter og fri, kreativ udfoldelse på græsrodsplan.
"Lovgivningen omkring intellektuel ejendomsret er blevet alt for rigid, for bred og vag. Det har skadet kreativitet og innovation og i mange tilfælde ført til, at almindelige borgere må betale høje sagførersalærer for at forsvare deres rettigheder. Hvis INDUCE-lovgivningen eksempelvis havde eksisteret for et par år siden, er det tvivlsomt om Apple kunne havde fremstillet sin iPod," siger David Alpert fra græsrodsbevægelsen IPac til Prosabladet.
IPac er en nydannet såkaldt "political action committee" - for "nørder". Organisationen er netop dannet i frustration over den manglende interesse for hightech-spørgsmål i valgkampen.
Den nystartede græsrodsbevægelse har valgt ikke at pege på nogen af de to politiske præsidentkandidater.
"Desværre har ingen af de to kandidater vist nogen form for ledelse, når det gælder om at forsvare almindelige mennesker mod store virksomheders interesser. Copyright-lovgivningen er eksempelvis i dag mere restriktiv end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien," slutter David Alpert, der i det civile liv er produktmanager hos Google.
IPac holder til på ipaction.org
