Fleksjobberne har tidligere fået overenskomstmæssig løn – (fra sidste reform dog kun som en nyuddannet), hvor arbejdsgiveren har fået tilskud til lønnen fra kommunen. Det ændres nu, så det offentlige tilskud til kommende fleksjobbere udbetales til fleksjobberen selv. Tilskuddet er på maximalt 98 % af højeste dagpengesats. Arbejdsgiveren skal kun betale løn for fleksjobberens ”reelle arbejdstid”, som aftales individuelt mellem fleksjobberen og arbejdsgiveren. Det betyder, at fleksjobberne går fra (i princippet) at følge kollegernes løn til at få en individuel social ydelse, der suppleres op med løn for de konkrete timer, fleksjobberen kan arbejde.
Lønnen fra arbejdsgiveren modregnes i tilskuddet, således at al lønindtægt op til kr. 13.000 kr. modregnes med 30 %, og al indtægt over 13.000 modregnes med 55 %. Hvis man tjener 13.000 kr. pr. måned, nedsættes tilskuddet på 16.700 kr. med 3.900 kr., så der udbetales 12.800 kr. pr. måned. For hver 100 kr. man tjener herudover, nedsættes tilskuddet med 55 kr. Tilskuddet bortfalder således helt ved lidt mere end 36.000 kr. pr. måned. Ændringen medfører en betydelig lønnedgang for fleksjobbere. Jo højere den overenskomstmæssige løn tidligere har været, jo mere taber fleksjobberen i indtægt.
Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, udtaler:
- Resultatet af reformen bliver, at fleksjobbere går fra en ligeværdig behandling på arbejdspladsen til at blive andenrangsansat, hvor de dels får en lavere løn end kollegerne, og derudover ikke er sikret en fast løn. Hvis fleksjobberens handicap eller sygdom bliver forværret, så de er nødsaget til at arbejde færre timer, vil de fremover få mindre i løn. Dvs. jo svagere man er, jo mindre skal man have i lønningsposen.
- Reformen fjerner det sikkerhedsnet, der i dag er under alle ansatte på ordinære vilkår, som hidtil har kunnet få et fleksjob og dermed fortsætte med at have en ligeværdig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man f.eks. bliver udsat for en arbejdsulykke eller kørt ned på vej hjem fra arbejde. Samtidig underminerer reformen potentielt overenskomsterne, idet der lægges op til en aftale med arbejdsmarkedets parter, som kan give fleksjobberne en løn, der ligger under minimumstariffen på arbejdspladsen. Vi er glade for, at vores hovedorganisation FTF vender sig stærkt mod dette.
Hanne Lykke Jespersen finder det i øvrigt påfaldende, at netop den kreds af partier, som har ønsket at lempe eller fjerne topskatten, fordi de mener, at et skatteniveau på knap 60% betyder, at de ansatte ikke ønsker at yde en ekstra indsats, ikke ser noget problem i, at fleksjobberne ved en ekstra indsats skal betale næsten 70% til samfundet (55% på grund af reduktion af fleksjobtilskuddet og ca. 32% i skat af de 45% af stigning, der er tilbage).
Stavnsbinding af fleksjobberne, der er i job i dag
De nye regler gælder ikke for dem, der allerede i dag er i fleksjob – med mindre de skifter arbejde. Hanne Lykke Jespersen siger:
- Det er en absurditet, at man på denne måde vil stavnsbinde fleksjobbere til deres arbejdsplads. Det er jo generelt fordelagtigt for alle, at en ansat kan finde et nyt job, hvis man har lyst til nye udfordringer, eller kemien på arbejdspladsen ikke er i orden. Det gælder for fleksjobbere, såvel som for andre. Stavnsbindingen betyder samtidig, at fleksjobbere kan blive nødt til at finde sig i forhold, ingen andre ansatte ville finde sig i.
Potentiel underbetaling
Med de nye regler skal der udvikles et socialt kapitel i overenskomsterne, der skal danne udgangspunkt for fleksjobbernes fremtidige løn- og ansættelsesforhold.
Hanne Lykke Jespersen udtaler:
- På de områder, som ikke er overenskomstdækket, som det gælder for store dele af it-arbejdsmarkedet, kan det blive helt frit at aftale lønnen. Grov underbetaling kan på den måde blive statsunderstøttet.
PROSA bakker op om vores hovedorganisation FTF’s holdning, som er, at: ”Alt andet end overenskomstmæssig løn – og arbejdsvilkår, svarende til ordinær ansættelse, vil være uhørt.”
Kortere varighed af fleksjob
Der ændres også i reglerne for varighed af fleksjob. Fremover vil fleksjob som udgangspunkt være midlertidige. Personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Personer over 40 år kan få permanent fleksjob efter det første midlertidige fleksjob.
De svageste skal selv finde job
En central målsætning i reformen om førtidspension og fleksjob er, at langt færre skal på førtidspension, og i stedet visiteres til et fleksjob. Det medfører, at en fleksjobber ikke længere er en person, der kan forventes at have 1/2 eller 1/3 arbejdsevne, men at der kan være tale om én, der kun kan arbejde få timer om ugen.
Reformen ændrer på ansvaret for, hvem der skal skaffe den fleksjobvisiterede et fleksjob. Fra at være kommunens ansvar bliver det den enkelte fleksjobvisiterede, der selv skal søge job.
Hanne Lykke Jespersen udtaler:
- Ideen om at selv dem, der har begrænset arbejdsevne, også skal have en mulighed for at kunne bruge den, er et godt princip. Men muligheden for at bruge sin arbejdsevne bliver ikke reel, når det eneste bud på, hvordan fleksjobberen skal få et job, er et krav om, at de skal være aktivt jobsøgende, og at dette skal kontrolleres af kommunen hver tredje måned.
- Der er meget få opslåede stillinger til fleksjobbere, så det er svært at se, hvordan fleksjobberen skal finde arbejde, hvis personen selv er den eneste, der løfter opgaven. Prøv at forestille dig, hvordan en person med kun to ugers ugentlig arbejdsevne skal søge job – det bliver jo en umulig opgave for de svageste personer, der er visiteret til fleksjob.
- Det vil bringe flest mulige i fleksjob, hvis det fortsat er kommunerne, dvs. jobcentrene, der formidler, hvilket jo ligesom i dag ikke forhindrer ressourcestærke fleksjobbere i at søge uopfordret.
(se bilag: Hvordan er de fleksjobansatte rekrutteret i dag)
Flere skal konkurrere om få fleksjob
Der er mange flere personer, der er visiteret til fleksjob, end der er fleksjob. Reformens ændring af førtidspensionen medfører, at flere mennesker end i dag skal søge et fleksjob, fordi man fremover bliver visiteret til fleksjob allerede ved 2 timers arbejdsevne om ugen. Der vil altså blive større konkurrence om de få ledige fleksjob.
Hanne Lykke Jespersen siger:
- Vi ved, at det allerede i dag er meget svært for fleksjobbere at få et job, og det bliver desværre ikke lettere af, at der bliver mange flere om buddet.
- At flere skal visiteres til fleksjob forsøges solgt under mottoet, at det er respektfuldt at lade alle bidrage til samfundet. Det er jeg egentligt ikke uenig i, men man kan bidrage til samfundet på mange måder. Mange med lille arbejdsevne bidrager i dag til samfundet gennem aktiviteter i foreningslivet, ved at stå i en genbrugsbutik eller ved at lave spændende blogs på nettet. Hvis man har 2 timers arbejdsevne om ugen og skal leve op til rådighedsregler for ledige, så vil jeg påstå, at vi tværtimod forhindrer disse mennesker i at deltage i samfundet på normale vilkår.
Ender på kontakthjælp
Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, ikke kan finde et job, modtager personen en ledighedsydelse på mellem 60 og 89 % af højeste dagpengesats afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Kommer man eksempelvis fra kontanthjælp (der svarer til 60% af dagpengene), fortsætter man med at få dette som ledighedsydelse. Til forskel fra generel kontanthjælp er ledighedsydelsen for fleksjobvisiterede uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.
- Lykkes det ikke for fleksjobberen at få et arbejde, er der hård økonomisk afklapsning, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Det vil typisk være personer med mindst arbejdsevne, som ikke kan finde et fleksjob, og særligt de, der kun har en arbejdsevne på to-tre timer om ugen, får virkelig svært ved at få et fleksjob. De ville før reformen have fået førtidspension, men nu bliver de i stedet parkeret på en meget lavere ydelse, svarende til kontanthjælp.
- Det sparer selvsagt en masse penge for staten, men det er urimeligt overfor de mennesker, der har mistet stort set hele deres arbejdsevne, at de skal parkeres på kontanthjælp, som er lav, fordi det er ment som en midlertidig ordning, indtil man kommer i arbejde igen. De svage fleksjobvisiterede, som typisk er syge eller handicappede, kan altså se frem til at være på kontanthjælp indtil folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse. Og det er vel at mærke en gruppe mennesker, der har øgede udgifter til hjælpemidler og medicin, som fremover permanent skal leve for kontanthjælp. Det er helt urimeligt.
Rådighedsregler for ledige skal gælde fleksjobbere
Hanne Lykke Jespersen retter kritik af, at mange fleksjobbere vil blive jaget rundt som ledige:
- Som rosinen i pølseenden har forligspartierne besluttet, at disse mennesker, som måske kun vurderes at have 2 timers arbejdsevne om ugen, skal leve op til samtlige de regler for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som vores ledige må leve med. Det er ganske enkelt uartigt. Vi ved, at ingen ledige får job ved at følge disse krav. Hvis man kun har få timers arbejdsevne om ugen, bliver disse regler blot en yderligere hindring for at få et job.
Giver ikke tættere tilknytning til arbejdsmarkedet
Hanne Lykke Jespersen slutter af med at konstatere, at reformen formentligt ikke giver fleksjobberne en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet – snarere tværtimod. Reformen medfører konkret lavere løn til fleksjobberne, hvilket særligt vil ramme de kommende fleksjobbere indenfor it-området, som ellers ville have fået en løn ligesom kollegerne. Reformen er usolidarisk og rammer de mennesker, der på trods af sygdom og handicap gerne vil arbejde og bruge deres faglighed. I stedet for at hjælpe dem med at finde et job, bliver de spundet ind i et system af mistillid og kontrol.
- Jeg håber, vi kan få luget ud i de værste tidsler i reformen, når forliget skal omsættes til lovtekst til efteråret. Her vil PROSA kæmpe for, at også kommende fleksjobbere kan få et værdigt og ligeværdigt arbejdsliv.
Bilag:
- Hvordan er de fleksjobansatte rekrutteret i dag (virksomheder med flere fleksjobansatte)?
- Via jobcentret 57 %
- En eller flere fleksjobansatte var tidligere ordinært ansat i virksomheden 52 %
- Via uopfordret ansøgning 20 %
- Via netværk 13 %
- Via jobannoncer/jobopslag (i aviser, fagblade, jobsøgningsdatabaser mv.) 9 %
- Via fagforening/a-kasse 5 %
- Via www.jobnet.dk 4 %
- Via rekrutteringsfirma 3 %
- En eller flere af de fleksjobansatte er i familie med virksomhedsejeren 2 %
- På anden vis 13 %
-
- Hvordan er den fleksjobansatte rekrutteret (virksomheder med en fleksjobansat)?
- Via jobcentret 27 %
- Medarbejderen var allerede ansat i virksomheden i ordinært job 24 %
- Via uopfordret ansøgning 15 %
- Via netværk 12 %
- Den fleksjobansatte er i familie med virksomhedsejeren 5 %
- Via jobannoncer/jobopslag (i aviser, fagblade, jobsøgningsdatabaser mv.) 4 %
- Via www.jobnet.dk 1 %
- Via fagforening/a-kasse 1 %
- Via rekrutteringsfirma 1 %
- På anden vis 16 %
- Kilde DISCU, VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE VEDR. FLEKSJOB - en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010.
- http://www.ams.dk/Publications/2010/11-26_delrapporter/Delrapport_virksomhedsundersoegelsen.pdf
