PROSA/SAS sender 2. konfliktvarsel

PROSA/SAS har i dag, på en ekstraordinær generalforsamling, med overvældende flertal, besluttet at afsende 2. konfliktvarsel omhandlende sympatikonflikt til fordel for PROSA/CSC.

PRESSEMEDDELELSE UDSENDT AF PROSA/SAS:

PROSA/SAS kræver, at CSCs ledelse kommer til forhandlingsbordet og løser den igangværende konflikt, med en oprigtig resultatorienteret dialog.
PROSA/SAS beklager at konflikten hermed også kommer til at omfatte alle SAS’s operationelle systemer ved opstarten af ferie perioden.
CSC ledelses manglende respekt for danske overenskomster, den danske aftalemodel og deres egne medarbejdere gør det desværre nødvendigt for os at tage dette alvorlige skridt.
CSC må selv tage ansvaret for og konsekvensen af den konflikt, som startede 9. februar ved CSC lockout af 136 medarbejdere og igangsættelse af konflikten.
PROSA har strukket sig meget langt, så CSCs ledelse har selv nøglen til at afslutte konflikten, men mangler åbenlyst viljen.