PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

It og samfund

Stadig frustration over Amanda

Den manglende opdatering af Amanda ulejliger de ledige og giver a-kasserne ekstra – og omsonst – arbejde.

Politiken skriver d. 11.9. at ophobningen af informationer, der ikke har kunnet indtastes i Amanda-systemet p.g.a. tekniske problemer tvinger arbejdsløse til at stå skoleret på basis af forkerte oplysninger. Nogle ledige bliver indkaldt til samtaler i a-kassen selvom de er i fuld gang med deres handlingsplan. Andre oplever, at deres ferie ikke er registreret hos AF, og de derfor indkaldes til møder, de ikke har mulighed for at møde op til. Og endelig kan mange ledige slet ikke blive matchet med et ledigt job, der passer dem.

Ifølge Politiken har Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet sendt et brev til AF-kontorerne og a-kasserne om, at de forkerte registreringer i Amanda-systemet ikke må medføre, at arbejdsløse bliver trukket i understøttelse, når de uforskyldt ikke møder op til aftaler.

Personalet på landets AF-kontorer arbejder stadig med et system, der er fejlfyldt og ofte går ned. Så frustrationen var stor da AF\'s øverste ledelse - Arbejdsmarkedsstyrelsen - midt i august udsendte en pressemeddelelse om, at nu var Amanda i orden. Amanda er i dag »et moderne, velfungerende og stabilt it-system«, lød ordene i en pressemeddelelse.