Regeringen havde kun lige udpeget medlemmerne af dataetisk råd og understreget vigtigheden af dataetik i sin strategi for kunstig intelligens, da Folketinget 30. april vedtog, at ledige fremover skal dataprofileres. Så kan sagsbehandlerne bedre finde de arbejdsløse, der er i risikozonen for at blive langtidsledige. Profileringen skal ske ved at sammenkøre data som fx alder, ledighedshistorik, etnisk herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og helbred.
Grundlaget for profileringsværktøjet blev vedtaget med beskæftigelsesreformen i 2014. Derfor er Folketinget og Datatilsynet ikke ved den aktuelle lov blevet gjort specifikt opmærksomme på forholdet. Efter den seneste opmærksomhed vil Datatilsynet se på loven igen.
Men profileringsværktøjet bør stoppes. Hvor er vi henne, når man politisk gerne ser, at sagsbehandlere understøtter beslutninger ved brug af samkørsel af personfølsomme data, mens udtalelser fra syge lediges speciallæger ignoreres (jf. ny undersøgelse fra Psykiatrifonden og SIND)? Datasamkørsel stiller i øvrigt store krav til, hvordan data er registreret, og det kræver ofte indsigt i sammenhængen omkring de enkelte dataindtastninger at få et retvisende billede. Det er kort sagt en forenkling, hvor ganske få tastefejl kan give et misvisende billede. Risikoen ved datalæk øges også. Det bliver en godbid for en hacker, når det offentlige sammenkører data på den enkelte ledige. Så der skal passes godt på de data med systemer bygget til formålet og ikke blot som tilføjelser til de eksisterende systemer.
I PROSA mener vi, at borgerne skal have kontrol over egne data. Spørg den enkelte ledige, hvilke data de selv finder relevante for deres situation, og undgå at dataprofilere. It og brug af data har enorm indflydelse på samfundet, så få det dataetiske råd i spil. Og overvej at tilføre rådet flere it-professionelle kompetencer. Så kan vi måske komme derhen, hvor vi ikke skal overraskes af et profileringsværktøj, ingen rigtig har taget dataetisk stilling til. Den nye lov træder i kraft 1. januar 2020.
