Politiet har gennem længere tid opbevaret personfølsomme data om borgerne på et tilsyneladende ulovligt grundlag. Det viser to sager, som er blevet bragt frem i den senere tid. Det drejer sig om den automatiske nummerpladekontrol, hvor politiet opbevarer de registrerede nummerplader i meget længere tid, end der lovmæssigt er grundlag for. Den anden sag handler om registrering af fingeraftryk, hvor politiet ikke har slettet fingeraftryk, som det lovgivningsmæssigt er forpligtiget til. I tilfældet med nummerpladerne ser det ud til, at politiet forsøger at omgå persondatalovens bestemmelser og i tilfældet med fingeraftrykkene, ser det ud til, at politiet indtil videre bare valgt at bort fra deres lovgivningsmæssige forpligtigelser til at slette fingeraftrykkene, hvis der ikke er rejst tiltale eller sket en domfældelse af den pågældende borger.
Sagerne minder lidt om den tidligere sag om Dansk Almen Medicinsk Database, som også opbevarede personfølsomme data på et ulovligt grundlag. Den gang krævede et en større indsats at få overbevist politikerne om, at ulovligt opbevarede data selvfølgelig skal slettes.
Denne gang ser det ud til at problematikken gentager sig. Der er allerede politikere, der har været ude at sige, at hvis det er ulovligt, er det nødvendigt at ændre loven, så politiet ikke skal slette alle de mange rare data, så politiet fortsat kan bruge dem til kriminalitetsbekæmpende formål.
Selvfølgelig vil politiet gerne have adgang til så mange oplysninger som muligt, når sager skal efterforskes og opklares. Men det, at noget kan være godt for politiet, må ikke være det bærende element for at gemme evt. ulovligt opbevarede data om borgerne. Hvis den argumentation får lov til at vinde fodfæste, er det jo ingen grænser for, hvad politiet kunne have gavn af, af oplysninger om borgerne og deres adfærd. Og det er trods alt ikke en politistat vi lever i eller ønsker os.
I en retsstat skal der være en balance mellem det at give politiet de nødvendige redskaber for at kunne forebygge og opklare forbrydelser og borgernes ret til privatlivsbeskyttelse. I disse sager ser det ud til, at politiet kan være med til at tippe balancen til ulempe for retssikkerheden. Registrering og opbevaring at data om almindelige borgeres adfærd, bør ikke finde sted under nogen omstændigheder. Vi lever i en retsstat som bl.a. bygger på privatlivets fred, og hvor oplysninger om uskyldige borgernes adfærd selvfølgelig ikke skal registreres.
PROSA opfordrer til, at også politiet overholder landets love og stopper med at misbruge persondataloven og opbevare personfølsomme data af uskyldige borgere på tilsyneladende ulovlig vis.
