"And now, for your moment of Zen…". Min yndlingsamerikaner Jon Stewarts Daily Show slutter altid med et videoklip, som kan være transcenderende i sin absurditet. Men zen-øjeblikke findes såmænd også overalt i it-systemer, hvis man ser rigtig godt efter. Det er det øjeblik, hvor du oplever noget banebrydende eller får en glimtvis ny erkendelse.
En af mine tidligste oplevelser af zen-skønhed var, da min for længst hedengangne zx81-klon kaldet Marathon 2000 afviklede spillet Squeezeplay. Tilfredsstillelsen ved at indfange og trykke monstre flade mellem fire klodser på skærmen var betydelig.
Det gamle DOS-baserede regnearksprogram Visicalc tillod brugeren at udføre kalkulationer uden at lave egentlig programmering og udløste zen-øjeblikke, når beregningerne udløste en visuel 'ripple' af tal på skærmen. Visicalc blev så populært, at datidens mest funky hjemmecomputer, Apple ll, blev omtalt som en Visicalc.
Pulserende elektronhjerne
Og jeg husker min gamle datalogi-professor H. B. Hansens beretninger om den behagelige og tilfredsstillende oplevelse, når Danmarks første elektronhjerne, DASK, som han var med til at bygge, afviklede programmer optimalt. Så lyste de indbyggede kontrollamper i takt med bitstrømmen i behagelige cykliske tempi. Ægte små zen-øjeblikke.
Mine egne zen-øjeblikke med software kan ellers opregnes med ganske få fingre. Mozilla-browserens fremvisning af visuelle elementer og hyperlink-strukturer er et eksempel. Tekstbehandleren WordPerfect 5.1's overlegne håndtering af koder, som vanligvis er skjulte i tekstbehandlere, er et andet. Her havde brugeren fuldstændig kontrol. En kontrol på niveau med den, som også gav mig zen-øjeblikke, når jeg anvendte filhåndteringsprogrammet Norton Commander i de gamle DOS-dage.
Tøm hjernen, programmør
I nyere tid er det nok iPhone/iPods direkte manipulerbare multitouch-grænseflade og Googles revitalisering af gammeldaws e-mail genfødt som et let søgbart informationsrum af ustrukturerede data med smart tænkte etiketter, som kandiderer til mine bedste zen-øjeblikke. Og selvom der i begge tilfælde sikkert er tænkt rigtig meget over tingene fra udviklernes side, kan der også være en ekstra pointe, som stimulerer potentialet for zen. Det handler med et fint ord om, at softwareudviklerne indtænker appropriation i deres produkter. Brugeren skal tilbydes muligheder for at kunne indstille brugergrænsefladen efter sine lyster og behov – det betyder også, at brugeren skal kunne anvende systemet på andre måder og til andre formål, end det oprindeligt var designet til.
Har du eksempler på private zen-øjeblikke med software, så send mig en e-mail eller lad os tale om emnet på min blog v2.dk/blogs/kurtwesthnielsen.
