Voice Engine er for god til at klone stemmer
15 sekunder. Det er længden på de lydstrimler, det ifølge OpenAI tager virksomhedens nye Voice Engine at klone en stemme. Der er tidligere kommet en række voice-generatorer, som kan efterligne og klone stemmer. Det har dog krævet en del at få dem til at virke perfekt og samtidig ramme korrekt udtale og dialekt. Med Voice Engine har det tilsyneladende nået nye niveauer. Derfor holder OpenAI også Voice Engine tilbage fra at kunne bruges frit af offentligheden.
Muligheden for at klone stemmer har ført til misbrug og deep fakes. Samtidig er der bekymring for, hvad det betyder for en række faggrupper som skuespillere og voice over-kunstnere, når deres stemmer kan klones og benyttes frit.