"Vi har set det før: It-projekter, hvor gevinsterne bliver taget hjem, før systemerne er implementeret og gennemtestede. Medarbejdere bliver fyret i forventning om planlagte effektiviseringer, den nødvendige viden på området forsvinder, og det tager år (og koster millioner af kroner) at rette op på et område, som før kørte fornuftigt," skriver næstformand Curt Kjærsgaard Raavig i klummen og fortsætter:
Dette mønster gentager sig alt for ofte – især i offentlige projekter.
Curt Kjærsgaard Raavig opfordrer i klummen til, at vi benytter generativ AI med omtanke. Selvom AI bliver bedre med tiden, kan man ikke stole på resultaterne i samme grad som ved traditionel, logisk programmering.