2025 bliver på alle måder et spændende år.
Et år med mange ubekendte og skilleveje.
Hvordan vil regeringen og Digitaliseringsministeriet begynde den storstilede udrulning af kunstig intelligens på offentlige arbejdspladser? Det er trods alt varslet i regeringens helt friske AI-strategi.
Hvad vil det betyde for medarbejderne?
Hvad bliver konsekvensen for borgerne?
Husker vi, at det handler om bedre velfærd og kvalitet – ikke om at tilrette indsatsen et system eller en platform?
Husker vi, at mennesker skal styre systemet og ikke omvendt?
Vi behøver ikke internationale konsulenthuse i den forbindelse. Vi behøver de mennesker, som udvikler, bruger og arbejder med systemerne.
Det bliver interessant at følge, for ambitionerne fra regeringen er helt klart tårnhøje. Men risikoen for, at det bliver en spareøvelse på bekostning af borgere, velfærd og arbejdsmiljøet, eksisterer desværre, hvis ikke eksperter og brugere sætter dagsordenen.
Vi behøver ikke internationale konsulenthuse i den forbindelse.
Vi behøver de mennesker, som udvikler, bruger og arbejder med systemerne.
Vi skal lære af mange års fejltagelser, så det gøres rigtigt denne gang.
I den forbindelse bliver open source en vigtig søjle i udviklingen.
Og en meget stor og dybt kritisk sans over for store giganters lukkede kildekoder.
Der er fantastiske muligheder i IT og tech
Når det er sagt, så er potentialet og mulighederne store.
For kunstig intelligens kan meget, som kan hjælpe, hvis det bliver brugt rigtigt.
Der er fantastiske muligheder i IT og tech, hvis det bliver brugt og udviklet rigtigt.
Og helst udviklet herhjemme ved at understøtte og investere i dansk udvikling.
I PROSA, de IT-ansattes stemme og fagforening, vil vi følge og påvirke udviklingen, så den tager den bedste retning.
I PROSA, de IT-ansattes stemme og fagforening, vil vi følge og påvirke udviklingen, så den tager den bedste retning.
For vi skal på forkant. Men på den rette forkant med de rette skridt.
AI rammer arbejdspladserne
Meget tyder i øvrigt på, at 2025 vil blive året, hvor kunstig intelligens for alvor rammer arbejdspladserne og bliver implementeret i stadig mere brugbar form.
Det bliver simpelthen værktøjer, man bruger i stadig flere led og funktioner.
Det bliver også en meget stor omstilling.
Den udvikling kommer hurtigere, end vi måske ofte har været helt forberedt på.
Ikke mindst, hvad det betyder for de mange, som risikerer at blive fanget i en gråzone, fordi de er nye på arbejdsarbejdsmarkedet og derfor ikke har erfaringen til ”at konkurrere” med ChatGPT og de øvrige stadigt bedre sprogmodeller.
Har vi en plan for den situation?
Er vi forberedte godt nok, så vi ikke går gennem nogle år med utryghed og store udsving og måske også fyringsrunder?
Det er vigtigt, at implementeringen af AI sker i en takt og på en måde, så alle kan følge med.
For det er en revolution, som kommer til at ændre mange arbejdsgange meget hurtigt.
Det vil også sige, at det vil påvirke kulturen på stort set alle arbejdspladser.
Kulturændringer tager tid. Tilvænning tager tid.
Det er vigtigt, at implementeringen af AI sker i en takt og på en måde, så alle kan følge med – og med nogle klare røde linjer, så vi definerer, hvor kunstig intelligens ikke må sætte dagsordenen.
Det er stadig mennesker, som skal lede mennesker. Det skal ske åbent. Og menneskekontakt er stadig udgangspunktet for offentlig service og velfærd.
Til gengæld er understøttelse, kvalificering, hjælp til sagsbehandling, hurtige svar, optimering, bedre diagnosticering og mere præcis behandling alle sammen store potentialer til gavn for alle, som kan og skal høstes.
Jeg spejder som alle andre bekymret mod betydningen af det amerikanske præsidentvalg og big techs enorme indflydelse.
Og det er bare en flig af en eksplosiv udvikling i en verden præget af konflikter, ubekendte og en tech-udvikling på steroider.
Jeg spejder som alle andre bekymret mod betydningen af det amerikanske præsidentvalg og big techs enorme indflydelse på den nye administration.
Vil det sætte en ellers sund udvikling af skepsis, kritik og fokus på regulering af det frihjul, tech-giganterne alt for længe har kørt hen over verden, brugere, demokrati og mental trivsel med, over styr?
Vi har nemlig i 2024 set en stigning i lande, som kritisk og med lovgivning begynder at stramme tøjlerne om Meta, Google og flere andre.
Sociale medier forbydes for børn under 16.
Der er sagsanlæg, og der er stigende fokus på, at persondata skal beskyttes, og at de store giganter skal gøres ansvarlige.
Det fokus skal fortsætte. Reguleringen skal strammes. Tøjles.
Fokus på klimaet
Det samme gælder fokus på den kolossale klimabelastning, tech-giganterne og den øvrige IT-branche udsætter kloden for.
Hvis TikTok alene har samme klimabelastning som Grækenland (The Guardian, 12. december), og hver eneste prompt i ChatGPT belaster i samme omfang som adskillige mobilopladninger, så er det en voksende bombe under det miljø, som allerede hoster.
Den regning skal vi have fokus på.
Tilsat dertil stadig flere datacentres enorme energibelastning og forbrug af ferskvand.
Ting kommer med en pris. Og den skal der være fokus på.
Til alles bedste. Og ikke bare til tech-giganternes.
Ting kommer med en pris. Og den skal der være fokus på. Til alles bedste. Og ikke bare til tech-giganternes.
I den forstand bliver 2025 et vigtigt og afgørende år på mange fronter.
Jeg har endnu kun berørt dele af de områder hvor tech, arbejdsmarked, IT og uddannelse vil blive påvirket.
I PROSA vil vi gøre vores for at sætte dagsordener, der går den sunde IT-begejstrings og tech-udviklings vej.
Fra mere udbredt teknologiforståelse i skolerne til flere åbne kildekoder og bedre støtte til IT-udvikling. Herunder bedre støtte til spilbranchen, som er en fantastisk, men slet ikke anerkendt nok del af de danske IT-succeser.
Glædelig jul og godt nytår!
Med de punkter vil jeg ønske alle medlemmer en god jul og et godt nytår.
2025 bliver spændende – i særdeleshed hvis man arbejder med IT og tech.
Niels Bertelsen, formand for PROSA
