Fokus på ansvarlig digitalisering og cybersikkerhed

Niels Bertelsen

PROSA i ITWatch: Vi forventer at blive taget med på råd, når der skal lovgives om ny teknologi i 2025, fortæller formand Niels Bertelsen bl.a. i et interview med ITWatch.

Da PROSAs formand Niels Bertelsen blev spurgt ind til forventningerne til 2025 af ITWatch, lagde han blandt andet vægt på disse forventninger til det politiske miljø:

"Vi forventer et politisk miljø med øget fokus på ansvarlig digitalisering og cybersikkerhed – og hvor organisationer som PROSA bliver taget med på råd, når der skal laves strategier, regulering eller ny teknologi skal tages i brug. Med Beredskabsministeriet, Digitaliseringsministeriet og Folketingets Udvalg for IT og Digitalisering i spil ser vi gode muligheder for en mere samlet og strategisk indsats inden for både teknologisk innovation, datasikkerhed og regulering af kunstig intelligens. Dialog og inddragelse af faglige perspektiver er afgørende for at sikre, at lovgivning og initiativer understøtter både arbejdsmarkedet og samfundets behov."

Niels Bertelsen mener desuden, at vi skal holde big tech ansvarlig for den eksplosive klimabelastning de har del i og stoppe deres udnyttelse af private data.

Læs mere i ITWatch